Værtindenerver

Hele hytten dufter af Ajax. Der er pyntet pænt op. Servietterne er sirligt foldede. Stearinlysene tændt. Vinen trukket op. Den er fem minutter i - og værtinden kan ikke helt falde til ro. Tænk nu, hvis gæsterne ikke kommer? Så står jeg her med stegen, alt for mange kartofler og en nagende fornemmelse af, at gæsterne ikke kan li' mig. Sådan er min sindstilstand ved studiestart på universitetet. I år er værtindenerverne særligt flossede. For sjældent har så få søgt ind på universiteterne. I gennemsnit har universiteterne optaget 12 procent færre i år end sidste år - og dét på trods af, at årgangene nu skulle være større.

"Blodbad" lød den drabelige konklusion hurtigt i pressen. Videnssamfundet er imidlertid ikke afgået ved døden al den stund, at 2007 var året med rekordoptag. Men den nedadgående tendens er klar. Spørgsmålet er så: Hvorfor er uni yt? Det er der flere gode grunde til. En er nok gymnasiereformen, som har afstedkommet en vis skoletræthed og forvirring. En anden er de nye skærpede optagelseskrav. F.eks. skal man nu have fysik for at komme ind på biologistudiet - men ikke nødvendigvis biologi. En tredje forklaring er udpræget lommespykologisk: Vil en generation, der har fået tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at suse gennem uddannelsessystemet, ikke på et tidspunkt sætte hælene i jorden i en trods-reaktion? Endelig er der den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Mange spørger måske sig selv: Hvorfor skal jeg tage en uddannelse, når jeg kan hæve en god hyre som butikschef i morgen? Glem alt om at forsømme foråret og leve af SU, flåede tomater og industriel pasta. Jeg går direkte efter guldet!

Hvor bekvemt det end er, kan vi nok ikke nøjes med at skyde skylden på de gode konjunkturer, det dårlige vejr og andre gode undskyldninger. Derfor er det også fint, at regeringen nu vil analysere årsagerne bag det faldende optagstal. Men det er også på sin plads, at vi på universiteterne vender blikket mod os selv. Her er det oplagt at hive fat i markedsføringen. F.eks. hjælper det på motivationen, når en gymnasieklasse besøger universitetet og oplever suset ved akademisk tænkning og erkendelse. Men det er bestemt ikke nok at se mere attraktiv ud. Vi skal også være mere attraktive. Ellers risikerer vi, at fremtidens markedsvante generationer går en stor bue uden om danske universiteter.

Derfor er vi på KU ved at styrke vores tiltrækningskraft på mindst tre områder. For det første vil vi tilføre studiemiljøet både "hardware" og "software". Førstnævnte er de hårde ting som trådløst netværk og læsepladser. Sidstnævnte er de bløde initiativer, der får de studerende til at føle samhørighed og korpsånd. Her hentydes ikke bare til fredagsbarens utydelige tåger; men også til faglige arrangementer. F.eks. semesterstart kick-off i klimaets tegn med Lomborg og Auken head-to-head. Eller et amerikansk valgdøgn den 4.-5. november - med alle, der kan kravle og gå inden for den dansk/amerikanske forsknings- og medieverden.

For det andet gør vi tværfaglighed til en dyd. At studere er mere end en ensidig stræben efter faglig perfektion. Derfor gør vi det nu lettere at tage fag på andre studier, så de studerende kan mejsle en personlig kant i uddannelsen. Og lur mig om ikke deres verdensbillede vil blive rykket i en interessant retning når de udsættes for eksotiske studerende og lærere fra naboinstituttet henne ad gangen. For det tredje vil vi forsøge os med en omvendt Dalgas: "Hvad indad tabes, må udad vindes". Med andre ord vil vi forsøge at tiltrække flere udenlandske studerende.

Vi kan naturligvis gøre en del for at virke mere attråværdig. Men reelle kvalitetsforbedringer er sjældent gratis. Da finansministeren forleden præsenterede finanslovsforslaget brugte han en spejdermetafor til at beskrive den nationaløkonomiske situation: Flammerne fra bålet er væk, kun gløderne er i behold. Skal vi da kaste os på knæ og puste til gløderne? Eller skal vi sanke mere brænde til bålet? Ministeren mente det sidste. Så mon ikke han også gerne vil holde liv i kundskabens hellige flamme? Det ville dulme mine værtindenerver.