Skattereform - begrænsninger og muligheder

14-08-2008
4 min.

Skattekommissionen er sat til at manøvrere inden for fastsatte rammer. Men er kommissionen modig, kan den vælge at tolke ordlyden rimelig frit og komme med spændende nye forslag alligevel, vurderer overvismand Peter Birch Sørensen.

I kommissoriet for Skattekommissionen er en del ting lagt fast, for eksempel skal kommissionens forslag understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingspolitisk uden slagside og ejendomsværdiskatten på boliger skal fastholdes uændret. Hvordan vurderer du kommissoriet som arbejdsoplæg til en skattereform?

"Det kan godt bekymre mig, at dele af kommissoriet har målsætninger, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med hinanden. For eksempel lægges der op til at sænke marginalskatten på arbejdsindkomst, og da regeringen allerede har sænket bund- og mellemskatten, er der behov for at gøre noget ved topskatten i næste omgang. Men selvom en nedsættelse af topskatten vil være til gavn for mange almindelige lønmodtagere, er der alligevel en modsætning til, at skattereformen skal være fordelingsmæssigt afbalanceret.

Det er også uheldigt, at der er sat begrænsninger op for, at ejendomsværdiskatten kan stige. For hvis man på forhånd udelukker nogle skattekilder, begrænser man manøvrerummet for at skabe nye løsninger. Vismændene har igennem flere år peget på, at det netop er fornuftigt at beskatte immobile skattekilder som jord og ejendomme i takt med, at mobiliteten på arbejdskraft og kapital stiger. Så i det samlede billede vil det efter min mening være ærgerligt, hvis boligbeskatningen ikke kommer med i overvejelserne."  

Hvad forventer du, at der kommer ud af Skattekommissionens arbejde?

"Jeg tror, vi kommer til at se forslag, hvor en del af nedsættelsen i indkomstskatten finansieres ved højere energi- og miljøafgifter. Men også det kan være et dilemma i forhold til kommissoriet. For selvom højere energiafgifter kan understøtte regeringens ambitioner på klimaområdet, har den slags afgifter tendens til at vende den tunge ende nedad. Det vil sige, at borgere med lavere indkomster bliver ramt hårdere, fordi udgifterne til miljø og energi i forvejen udgør en relativt større del af deres indtægt."

Hvis Skattekommissionen er modig, hvilke håndtag drejer den så på?

"Så kan medlemmerne vælge at fortolke kommissoriet relativt frit. De kan for eksempel tillade, at ejendomsværdiskatten følger lønstigningstakten eller reguleringerne i overførselsindkomsterne i stedet for som nu, hvor den er låst fast på kroner og ører og derfor bliver udhulet, som tiden går.

Grundskylden er ikke nævnt i kommissoriet, så kommissionen kan også foreslå, at Staten opkræver en grundskyld, ligesom kommunerne gør nu. På den måde er der visse muligheder for at beskatte immobile skattekilder, selvom det måske nok strider mod den politiske ånd i kommissoriet.

De kan også foreslå at sænke skatteværdien på rentefradraget. Det vil give et større provenu, som kan bruges til at sænke skatten på arbejde. Men her kan problemet være, at det vil ramme flere unge boligejere, og det dermed ikke bliver fordelingsmæssigt afbalanceret.

Endelig er der behov for at sænke skatten på kapitalafkast. Som vi har peget på i den seneste vismandsrapport, kan mange mennesker se frem til at miste tillægsydelser til folkepensionen, hvis de har sparet op i en pensionsordning. Og det kan faktisk sammenlignes med en ekstra skat på de udbetalte pensionspenge, så det område er der også brug for at kigge på."

I kommissoriet står også, at 'finansieringselementer uden for skatte- og afgiftssystemet kan inddrages ...'. Hvad kunne det være?

"For eksempel har EU-Kommissionen lagt op til, at medlemslandene fra 2013 kan bortauktionere CO2-kvoter i stedet for at dele dem gratis ud. Provenuet herfra kan godt fortolkes som indtægter uden for skattesystemet.

Derudover er der jo muligheden for at kræve betaling for visse offentlige ydelser, som i dag er gratis." 

Både de økonomiske vismænd og forskellige kommissioner har i flere år anbefalet en omlægning af skattesystemet og har også givet flere forskellige forslag til det. I det lys var det så overhovedet nødvendigt at nedsætte en skattekommission?

"Jeg ser nedsættelsen af Skattekommissionen som udtryk for, at der nu er politisk vilje til at gøre noget. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man opkræver skatter, og det er altid godt at tænke tingene igennem igen, hvis det kan være med til, at der bliver skabt den nødvendige konsensus til at træffe beslutninger. Derfor synes jeg, det er fornuftigt med en kommission."

Peter Birch Sørensen er professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Han er desuden formand for Det Økonomiske Råd (overvismand) og har tidligere fungeret som skattepolitisk rådgiver for OECD, EU-Kommissionen, IMF og en række nationale regeringer.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.