Regeringens handlingsplan mangler noget

Akademikerne har det laveste antal sygedage og det mindste omfang af langtidssygefravær sammenlignet med øvrige faggrupper i Danmark. Udover at vidensarbejde kun sjældent fører til arbejdshindrende fysisk nedslidning, er en mulig forklaring, at akademikere dels er meget engagerede i og føler et stort ansvar for deres opgaver, dels ofte er påvirket af en udpræget karrierekultur. En af konsekvenserne er, at mange slæber sig på arbejde, selvom de er syge.

Regeringens handlingsplan mod det stigende sygefravær, som blev beskrevet i Djøfbladet nr. 12, kunne dermed umiddelbart synes mindre relevant for djøfere og andre akademikere. Argumentet her er imidlertid det modsatte. En handlingsplan, hvis mål er at reducere sygefraværet med 20 procent i 2015, er helt utilstrækkelig, hvis den ikke også tager fat i de bagvedliggende årsager til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, som præger alt for mange - ikke mindst djøferes - hverdag.

Det er tankevækkende, at der blandt handlingsplanens 30 forslag til nedbringelse af sygefravær, kun er blevet plads til et enkelt konkret tiltag, der direkte adresserer stress. Forslaget er, at praktiserende læger tilbydes kurser om stress, bl.a. med fokus på at hjælpe de syge hurtigt tilbage til arbejdet.

Dette er langt fra nok og står i skærende kontrast til resultater fra bl.a. DJØFs egne stressundersøgelser, hvor over 60 % mener, at deres arbejdsplads i høj eller nogen grad er præget at stress. I 2005 oplyste knap hver 10. djøfer, at han eller hun havde været sygemeldt som følge af stress inden for de seneste tre år. Personalestyrelsens rapport om sygefravær i staten fra januar 2008 bekræfter den klare sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.

Regeringen lægger meget vægt på det personlige ansvar - også i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Dermed negligeres, at forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø i høj grad er et kollektivt ansvar, der skal løftes både på arbejdspladserne og af regeringen.

God ledelse og ledelsesopbakning i det daglige er, som påpeget i handlingsplanen, en central faktor i forebyggelsen af sygefravær. Men en rimelig balance mellem krav, opgavemængde og ressourcer er mindst lige så væsentlig. Der er i det hele taget brug for en større grad af nuancering og konkretisering i såvel årsagsforklaringer som tiltag - ellers har vi formentlig kun set toppen af isbjerget i forhold til akademikernes sygefravær. Det kan blive dyrt, både for samfundet og for den enkelte!

Klik på linket i boksen til højre og læs hele artiklen "Til kamp mod sygefravær", Djøfblad nr. 12, 2008.