Lobbyist for en dag

Der er omkring 15.000 lobbyister i Bruxelles. De repræsenterer forbrugere, industrien, fagforeninger, arbejdsgivere, kommuner, amter, regioner, nationalstater, græsrodsorganisationer og multinationale selskaber og forsøger at sørge for, at politikerne tager højde for netop deres sag i beslutningsprocessen. To af de 15.000 er mændene bag lobbyvirksomheden Impact Brussels, Peter Munch-Madsen og Jens Thomsen. De beskriver sig selv som en slags forsikring for deres klienter.

"Vi sørger for, at vores kunder ved, hvad der foregår og kan reagere proaktivt på den politiske beslutningsproces frem for at blive overrasket i ellevte time, eller når det er for sent," forklarer Peter Munch-Madsen, der er uddannet cand.scient.pol. og tidligere arbejdede som lobbyist for Realkreditrådet.

Jens Thomsen er uddannet journalist og tidligere korrespondent for Børsen. De to lobbyer især for danske virksomheder i energi- og finanssektoren. Men hvad vil det egentlig sige? Hvad ligger der i ordet, der for mange mennesker står for noget lidt fordækt og hemmeligt? Djøfbladet tog til Bruxelles og fulgte lobby-isterne gennem en almindelig dag på jobbet.

8.30
Peter Munch-Madsen og Jens Thomsen møder på kontoret i Ixelles, et beboelsesområde i Bruxelles, hvor en del udstationerede holder til. Med hver deres bærbare foran sig gennemgår de dagens program: Møde i Parlamentet, i Kommissionen, en lobby-event og møde i ECBC, European Covered Bond Council, en slags europæisk realkreditorganisation. På bordet mellem dem står to fyldte bokse med visitkort - det internationale netværk, der udgør hele grundlaget for lobbyisternes virksomhed.

En kunde i den danske finansverden ringer for at få nærmere besked om et initiativ, der skal gøre det lettere at handle med værdipapirer i Europa.

9.15
Peter Munch-Madsen og Jens Thomsen pakker deres bærbare sammen. De trækker i halvlange mørke frakker ud over deres costume-cravate, som franskmændene kalder embedsmandsuniformen, der består af skjorte, slips, jakke og mørke bukser. Vejen til Parlamentet går af små brostensgader, forbi cafeer med udendørsservering, turistshinede chokoladeforretninger og udstillingsvinduer med blå cardigans.

9.30
Parlamentsbygningen rejser sig op bag den gamle Station Luxembourg. Stor og grå med de 27 medlemslandes flag foran. Impact Brussels er stadig så ung en virksomhed, at indehaverne ikke har fået tilsendt de sortbrune lobbyistkort, der kan give dem direkte adgang. De må tage opstilling i køen af andre besøgende til parlamentsmedlemmerne.

Europaparlamentariker Britta Thomsens assistent er kommet ned og guider Impact Brussels til opstilling på et kryds af gaffatape på gulvet. Kvinden bag skranken klikker et billede af dem til midlertidige besøgskort, security gennemlyser dem, og skranke nr. to registrerer deres computere.

9.45
Europaparlamentariker Britta Thomsen er valgt ind for Socialdemokratiet. Hendes områder er energi og ligestilling, og hun er i sort kjole og spidse brune støvler. Kontoret er lille og tæt pakket. Også fordi der skal være plads til den for parlamentarikerne obligatoriske sovesofa. Mødet, hvor også assistenten sidder med, bliver holdt om skrivebordet.

Jens Thomsen vil vide, hvorfor Europa-Parlamentet har udskudt behandlingen af et forslag om bæredygtig energi.

Britta Thomsen forklarer, at det store uafklarede spørgsmål er, hvorvidt man skal kunne handle med vedvarende energi på tværs af grænserne. Energi er et emne, der sætter de store nationale følelser i gang. Franskmændene forsvarer atomkraft om en hals, finnerne vil gerne have inkluderet deres tørv i direktivforslaget. Spaniere og tyskere har vidtrækkende støttesystemer, som måske kan blive truet af det vidtgående forslag om handel. Men Parlamentet skal genvælges i sommeren 2009, og derfor skal forslaget vedtages inden. Forslaget skal til afstemning i udvalget i løbet af juli 2008. Deadline for amendments, det vil sige de ændringsforslag, som parlamentarikerne kan stille til ordførerens forslag, er den 3. juni, så hvis virksomhederne vil have indflydelse på processen, så skal de spille ind inden denne dato.

10.00
Jens Thomsen noterer ivrigt. Det er i forhandlingsprocessen, der er størst mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Og bæredygtig energi er et af de områder, hvor danske virksomheder er mest bevidste om, at det er nødvendigt at bruge ressourcer på lobbyvirksomhed. For det er åbenlyst, at rammerne for energivirksomhedernes hverdag afhænger direkte af, hvad der bliver talt om og besluttet på kontorerne i Bruxelles.

10.30
Samtalen bølger over det lille skrivebord. Interesseret og åben - i forvisning om, at alt er fortroligt. Det vil sige, at det efterfølgende kun må gengives på en måde, så ingen kommer i klemme. En afgørende kode at forstå, hvis man vil tjene sit levebrød på byens lobbyscene.

11.15
Det er lettere at komme ud af end ind i Parlamentet. Ved indgangen står besøgende fortsat i kø.

11.16
Peter Munch-Madsen og Jens Thomsen diskuterer udviklingen i energidirektivet, foretager et par opringninger til Danmark og begiver sig bag om parlamentsbygningen igennem Parc Leopold, hvor kirsebærtræerne lige er sprunget ud. Foran det statelige Solvey-bibliotek, som er skænket til byen Bruxelles af en af Belgiens rigeste familier, står en gruppe repræsentanter fra den norske olie- og energiindustri. De har lejet stedet til en konference om klima- og energipolitik. Norge er ret aktiv i lobbysammenhænge, da det er den eneste måde, hvorpå landet kan holde sig orienteret om, hvad der sker i Europas politiske liv. Jens Thomsen slutter sig til en gruppe blonde kvinder og mænd i grå jakkesæt og følger med ind til det første foredrag. Peter Munch-Madsen fortsætter til Berlaymont-bygningen, hvor Kommissionen holder til.

11.30
På pladsen foran Berlaymont er et enkelt tv-hold ved at stille op, og et par ansatte ved indgangen slukker deres rygetrang. Kommissionens indgangsprocedure er langt fra så omstændelig som Parlamentets.

11.35
Peter Munch-Madsen bliver hentet af en sekretær og fulgt op på 12. etage, hvor vicekabinetschef Kristian Schmidt holder til. Den kommissær, han er tilknyttet, er ansvarlig for EU's åbenhedsinitiativ. Et initiativ, der kan få direkte betydning for byens lobbyister. Kontoret har både møde- og skrivebord med plads til flere bunker sagsakter. Ingen sovesofa.

11.40
Kristian Schmidt fortæller, at Kommissionen ønsker at registrere Bruxelles' lobbyister, og hvem de er finansieret af. For at sikre offentligheden indsigt i, hvem der påvirker den politiske beslutningsproces, lyder argumentet. Ikke fordi Kommissionen er imod lobbyisme. Tværtimod er dialogen med erhvervslivet og interesseorganisationer en givtig måde for lovgiverne at holde sig orienteret på. Peter Munch-Madsen er interesseret i, hvor dybt man forventes at registrere sine klienter. Og eventuelle sanktioner. Hvad hvis en lobbyvirksomhed uden at vide det kommer til at arbejde for eksempel for et russisk ejet skuffeselskab? Kristian Schmidt forklarer, at åbenhedsinitiativet vil kræve, at lobbyisterne giver information om sine klienter, og at det jo netop vil gøre det nemmere at kortlægge for eksempel Ruslands forsøg på at søge indflydelse på EU-politikken. Samtalen fortsætter om Parlamentets og Danmarks holdning til lobbyismeinitiativet. Enhedslisten vil gøre en registrering obligatorisk.

13.30
Frokost. Peter Munch-Madsen mødes med Jens Thomsen på Place Luxembourg, pladsen lige foran Parlamentet og informationsbørsen over dem alle. Her tygger parlamentarikere, assistenter, politikere og lobbyister både salat og viden. Fredag aften skyller de ugen ned med øl og drinks, og så er pladsen elektrisk. Men nu dufter her af sol og oregano, og fra de små cafeborde lyder samtalesummen. De to lobbyister ser umiddelbart ingen danskere. Ved nabobordet holder en britisk ansat i ministerrådet møde med en fransk delegeret.

"I reeeally appreciate the paragraph 10," udbryder franskmanden pludselig højt. Briten nikker indforstået. Så fortsætter han snakken. Lavmælt. Kun niveauet over hvisken. Det normale toneleje for de jakkeklædte mænd og kvinder i byen. For her taler de fleste mindst tre sprog, og de forkerte kunne jo lytte med.

Impact Brussels fordøjer dagens foreløbige input. En forespørgsel om en konference for den danske finansielle sektor tikker ind på Peter Munch-Madsens mobiltelefon. 

15.30
Dagens sidste møde er en orientering om verdens finansielle krise. Direktøren for ECBC, italienske Luca Bertalot, har booket virksomhedens store mødelokale med egetræsbord og udsigt over den nærliggende park. Han har boet et par år i byen og går hurtigt til sagen - uden de høflighedsomsvøb, der ellers kendetegner italienere. Luca Bertalot fremhæver, at Danmark er blandt de lande, der hidtil klarer sig bedst gennem krisen på grund af vores høje grad af realkreditfinansiering. Han får også nævnt, at ECBCs medlemsskare vokser eksplosivt. Jens Thomsen er interesseret i at høre, hvilke banker Luca Bertalot har kontakt med.

16.30
De er enige om, at Bruxelles er på vej til en rolle som nyt finansielt centrum. Inden de skilles, veksler de et par ord om Berlusconi. Impact Brussels tænder mobilerne og tager metroen gennem byen.

17.00
Tilbage på kontoret åbner de deres bærbare. Følger op på et tilbud om noget pressearbejde og diskuterer værdien af at skabe et netværk for danske virksomheder i Bruxelles.

19.30
Jens Thomsen tager hjem til familien i sit hjem i forstaden. Peter Munch-Madsen tager hen for at mødes med en tysk bekendt, der har gode kontakter i en af de store banker.

20.00
Øl på Grand Place. Selv på dette tidspunkt er snakken lavmælt. Mange ved de små borde er stadig på arbejde.

21.00
Middag på en thairestaurant. Et par bekendte fra den østrigske ambassade støder til.

23.30
Farvel og en taxa hjem. Det sidste tjek på computeren og en gennemskrivning af et oplæg til en dansk energivirksomhed, nu med dagens input.

01.30
Godnat.

Lobbyisme i Bruxelles

Der er cirka 15.000 lobbyister i Bruxelles. Byen har omkring 1 million indbyggere. Omkring 80 procent af den danske lovgivning vedtages i Bruxelles. Danske virksomheder er repræsenteret i Bruxelles gennem egne lobbyister eller lobbyister på konsulentbasis.

Ordet lobbyisme kommer af, at politikerne før i tiden førte samtaler med deres vælgere i gangene eller i forhallen, lobbyen, foran deres parlament. Mange danskere opfatter særligt EU-lobbyisme som noget lidt hemmeligt eller fordækt. En forklaring kan være, at det er vanskeligt at gennemskue, hvem der får hvad igennem. Og at der er langt fra Danmark til Bruxelles. EU-politikerne oplever til gengæld lobbyisme som en naturlig og vigtig måde at blive informeret på i løbet af den politiske beslutningsproces. EU-Kommissionen har netop i april i år stemt for et forslag om - frivillig - registrering af alle EU-lobbyister for at sikre offentligheden større indsigt i, hvilke virksomheder der står bag lobbyvirksomheden i byen.