Højtuddannede fravælger folkeskolen

Det viser økonom Beatrice Schindler Rangvids forskning. Hun har undersøgt forholdene i København, hvor andelen af såvel højtuddannede danskere som indvandrere fra ikke-vestlige lande er højere end i andre dele af landet, og tendensen er klar:

Når de tosprogede børn udgør over halvdelen af eleverne på den lokale folkeskole, tager 76 procent af de højtuddannede forældre deres børn ud af skolen til fordel for en privatskole eller en anden folkeskole. Det er markant flere end de lavtuddannede forældre, hvor 62 procent tager deres børn ud af skolen i samme situation.

Og forskellen mellem de højtuddannede og lavtuddannede forældres adfærd forstærkes kun, når andelen af tosprogede børn på den lokale folkeskole stiger. Når syv ud af ti elever er tosprogede, flytter hele 93 procent af de højtuddannede forældre deres barn, mens 73 procent af de lavtuddannede forældre gør det samme.

Beatrice Schindler Rangvid er cand.polit., ph.d. og seniorforsker ved Anvendt KommunalForskning (AKF). Og tallene stammer fra hendes post.doc.-projekt, der er baseret på de samme data fra Danmarks Statistik, som PISA-undersøgelsen for skoler med mange indvandrere (PISA Etnisk, red.) benytter.

Hvad er årsagen til, at mange danske forældre, højtuddannede såvel som lavtuddannede, trækker deres børn ud af den lokale folkeskole, når andelen af indvandrerelever stiger?

"Det er primært af bekymring for, at deres børn får en dårligere uddannelse. Om bekymringen skyldes, at de tosprogede børn har en anden etnicitet, eller at de typisk kommer fra hjem med ringe uddannelsesmæssige forudsætninger, kan jeg ikke sige på baggrund af min undersøgelse. Men det hører med til det samlede billede, at også de ressourcestærke indvandrerforældre begynder at trække deres børn ud af den lokale folkeskole, hvis andelen af indvandrerelever bliver for høj. Disse forældre frygter, at deres børn lærer for lidt og/eller får sværere ved at blive integreret i det danske samfund, hvis koncentrationen af tosprogede elever bliver for høj.

Den onde cirkel med færre og færre stærke elever og flere og flere svage begynder, når de tosprogede elever på den lokale folkeskole udgør omkring 25-30 procent. Det er grænsen, så begynder de andre børns forældre at trække deres børn ud, viser mine resultater. I dag er der på 35 danske skoler over 50 procent tosprogede elever. Disse skoler ligger primært i København, i nogle af vestegnskommunerne og i de store provinsbyer."

Er der rationale bag forældrenes beslutning. Forringes undervisningen, når andelen af tosprogede elever stiger?

"Både min egen undersøgelse og den danske PISA-undersøgelse finder, at de danske elevers indlæring er uændret, indtil andelen af tosprogede elever passerer 50 procent. Først da forringes de danske elevers indlæring." 

Hvorfor er der flere højtuddannede end lavtuddannede forældre, der reagerer og trækker deres børn ud af den lokale folkeskole, når andelen af tosprogede elever stiger?

"Man skal måske begynde med at sige, at det ikke er noget nyt fænomen, når mange højtuddannede foretrækker privatskoler til deres børn. Årsagen kan både være en bestemt faglighed på privatskolen eller en bestemt skolekultur som for eksempel en skole, hvor musiske fag har høj prioritet.

Højtuddannede har generelt større indsigt i, hvilke uddannelsesmuligheder der findes, samt den betydning som en god uddannelse har i forhold til dine fremtidsmuligheder i det danske samfund. Og set fra det perspektiv er det måske ikke så mærkeligt, at flere højt- end lavtuddannede fravælger den lokale folkeskole, hvis andelen af tosprogede elever efter deres mening bliver for høj.   

Dertil kommer bedre økonomiske ressourcer i forhold til egenbetalingen på en privatskole. Og endelig kan de højtudannede formentlig lettere sætte sig ind i de nye 'frit valg'-regler, der inden for de seneste år har gjort det muligt at flytte sit barn til en anden folkeskole - også selvom den ligger uden for kommunegrænsen."

Til gengæld passer de højtuddannedes adfærd vel dårligt med, at de ifølge andre undersøgelser har større tolerance over for indvandrere end lavtuddannede danskere. Er der ikke et paradoks her?

"Jo. Som tallene viser, strækker tolerancen i hvert fald ikke til, at man vil lade sine børn dele skole med de tosprogede elever. Og når man samtidig husker på, at højtuddannede heller ikke møder mange indvandrere på deres arbejdspladser, kan man godt begynde at spekulere over, hvad tolerancen egentlig er udtryk for. Tilsyneladende er der ikke så meget kontakt mellem de højtuddannede og indvandrerne - bortset fra den kontakt, som kan opstå som følge af, at de i vid udstrækning bebor de samme byområder. For eksempel er andelsen af såvel højtuddannede som indvandrere højere på Nørrebro og Vesterbro i København end i resten af Danmark."

Tal fra Søllerød Kommune viser, at det ikke er folkeskolen som institution, højtuddannede danskere vælger fra. For her, i en af landets rigeste kommuner, går kun otte procent af samtlige skoleelever i privatskoler.

"Ja, det vigtigste for de højtuddannede er tilsyneladende, at deres børn går sammen med børn fra familier, der ligner deres egen, såvel socialt som fagligt. Derfor kan man heller ikke tage elevfordelingen i København, hvor kun 44 procent af børnene går på den lokale folkeskole, 28 procent på privatskole og 27 procent på en folkeskole et stykke vej fra hjemmet som udtryk for en generel mistillid til folkeskolen. Polariseringen mellem skolerne i København afspejler snarere, at befolkningen er polariseret. Hvortil kommer, at udvalget af skoler inden for overkommelig afstand er stort og varieret. I dag er der over 70 procent tosprogede børn på ni ud af kommunens i alt 64 skoler, mens der på andre skoler næsten ingen indvandrerelever er."  

Hvad er konsekvensen af denne skæve elevfordeling på skolerne i København og andre udvalgte byområder herhjemme?

"Der sker en polarisering. Ikke bare mellem indfødte og tosprogede elever i den danske folkeskole, men også mellem højtuddannede og lavtuddannede danskeres børn. Det kan ikke være godt for den sammenhængskraft, som politikerne ofte fremhæver som et vigtigt mål for vores samfund."

Kunne en større grad af tvang i forhold til at benytte den lokale folkeskole være en mulig løsning?

"Nej, det tror jeg ikke på. Vi har i dag en langt mere forbrugerorienteret tilgang til skolen end vores egne forældre og bedsteforældre havde, og den tendens tror jeg ikke, man kan ændre. Hvis man gjorde den lokale folkeskole obligatorisk, ville højtuddannede og andre privilegerede grupper snarere flytte fra kvarterer med mange tosprogede og lavtuddannede familier, og så ville polariseringstendensen slå dobbelt igennem - ikke bare på skolerne, men også i byområder, som man har set triste eksempler på i andre lande.

Politisk har udviklingen herhjemme da også været den modsatte igennem de senere år, hvor det er blevet stadig lettere frit at vælge skole til sit barn. Derfor tror jeg mere på modellen med at sprede de tosprogede elever på en bredere vifte af skoler."

I København og Århus er man begyndt at sprede de tosprogede elever på forskellige skoler, men i danske forskerkredse er der uenighed om, hvorvidt denne bestræbelse er til nogen nytte. Hvorfor?

"Uenigheden går på, hvor mange tosprogede elever der skal være i en klasse, før deres indlæring lider skade, fordi de ikke har nok danske rollemodeller omkring sig. Min undersøgelse konkluderer, at det sker, når de tosprogede elever udgør omkring 50 procent af skolens elever, forskerne bag PISA-undersøgelsen for skoler med mange indvandrere (PISA Etnisk, red.) siger ti procent af det samlede elevtal.