Djøfere i Forsvaret

Bureaukratisk, hierarkisk og gammeldags er nogle af de tillægsord, der ofte hæftes på det danske Forsvar. Men det er en sandhed med modifikationer. Selvom adgangen til Forsvarsministeriets koncern er godt sikret, så står døren på vid gab for den civile verden.

Siden 2005 er antallet af djøfere steget fra cirka 200 til mere end 400, og stigningen har været størst i Forsvaret.

"Flere kan se sig selv som civil i Forsvaret. Vi har fået en anden placering i samfundsdebatten i takt med vores internationale operationer, og det har blandt andet affødt en mere positiv omtale af Forsvaret i medierne," forklarer personalechef i Forsvarsministeriet Anders Jakobsen, der sammen med kontorchef i Forsvarets Personeltjeneste Lars Salquist administrerer hovedparten af djøferne.

Kræfterne er samlet

Det er ikke kun på den internationale arena, at Forsvaret har kridtet banen op. Også herhjemme har Forsvaret kigget på den interne struktur. Siden forsvarsforliget trådte i kraft i 2005, er der sket store forandringer.

"Vi har samlet kompetencerne i centrale enheder inden for blandt andet HR, indkøb og regnskab. Det betyder, at man ofte sidder sammen med ligestillede kollegaer, som man kan sparre med. Det gør det mere attraktivt for civile at søge job i Forsvaret," supplerer Lars Salquist.  

"Forsvaret er med cirka 26.000 ansatte et stort system med mange muligheder, men kan også nogle gange virke en smule bureaukratisk. Omstillingen til det nye Forsvar har været en krævende proces," erkender han og fortsætter: "Men vi er kommet rigtig langt."

Som djøfer har man mulighed for at komme til udlandet, for eksempel på en kortere tjenesterejse eller som diplomat i EU eller NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. 200 ud af de cirka 400 djøfere i Forsvarsministeriets koncern er ansat i en turnusordning, hvor de rokerer fra job til job.

"Vi lægger vægt på, at folk ikke gror fast og rokerer i jobtyper og ansvar," understreger Anders Jakobsen.

Desuden er der rig mulighed for efteruddannelse.