10% kompetenceudvikling

Hver gang jurist Laleh Maleki har brugt tid på sin egen kompetenceudvikling, fører hun det ind i sin time- og sagsregistrering. Det skal hun gøre, for det er ledelsens mål, at hun på et år bruger ti procent af sin arbejdstid på det.

Bjørn Borre, der er tillidsrepræsentant for Økonomiforvaltningens cirka 150 djøfere, kalder det for et 'flot initiativ' og vurderer, at de fleste når målet.

"Kompetenceudvikling er sat så markant på dagsordenen, at cheferne uden diskussion accepterer, at vi skal bruge tiden på det," siger han.

Han erkender dog, at han ikke er sikker på, at cheferne altid husker at trække de ti procent fra i arbejdstilrettelæggelsen.

Det er ikke meningen, at det skal give merarbejde, understreger kontorchef i Ledelsessekretariatet i Økonomiforvaltningen Kasper A. Schmidt.

"Vores indtryk er faktisk, at merarbejdet er faldet, fordi vi også har haft fokus på at lave en arbejdstidspolitik. Men selvfølgelig opstår der nogle prioriteringsdiskussioner i det daglige. Kunsten er at få tingene til at mødes. Vi tror på, at vi vinder på den lange bane, fordi vi bliver dygtigere som medarbejdere."

Man kan vælge mellem seks spor i et kompetenceudviklingsprogram, hvor noget er kurser ude i byen og andet er interne kurser, studiekredse, seminarer og netværk. Men også almindelige faglige aktiviteter, som giver kompetenceudvikling, tæller med.

Det handler både om dygtiggørelse og om fastholdelse og rekruttering.

"Vi vil gerne sende et signal om, at hos os prioriteres det, at man bruger tid på udvikling og læring, siger Kasper A. Schmidt."

Garvede djøfere stiller høje krav

"Det er en rigtig god prioritering. Det er vigtigt for mig at arbejde et sted med plads til personlig og faglig udvikling," siger Laleh Maleki, som er i sit første job som jurist.

Hun har fulgt sporene 'god sagsbehandling' og 'grundlæggende økonomi', som hun synes har været relevante og målrettede. Og det er kun en fordel, at der ofte bruges interne undervisere.

"For det er vidensdeling på et højere niveau, og man kan få svar på konkrete spørgsmål", siger Laleh Maleki.

I efteråret skal hun følge kurser i forhandlingsteknik, kommunikation og konflikthåndtering samt ét om effektive møder.

"Det er tit meget presset at tage en halv eller hel dag ud af kalenderen, men det er lidt nemmere, når man ved, at læring bliver prioriteret højt af ledelsen og politikerne."

Jurist Anne Brøndum, som før har arbejdet i en statslig styrelse med rift om ressourcerne til efteruddannelse, var først skeptisk.

"Men det var ikke tomme løfter. I det sidste år har jeg rent faktisk brugt lidt over ti procent af min arbejdstid på at blive klogere. Det er meget positivt."

Men kvaliteten i det faglige niveau har været meget svingende.

"Man har forsøgt at ramme for bredt på kompetencesporene og har tabt mange undervejs. En del af tiden har jeg følt, at jeg virkelig har spildt tiden i stedet for at få ryddet op i bunkerne på mit skrivebord. Tilbuddene skal målrettes mere efter den enkeltes behov", siger Anne Brøndum.

Bjørn Borre, som sidder med i programudviklingsgruppen, er enig. Den store udfordring har været at udvikle et program med et tilstrækkeligt højt fagligt indhold for alle.

"Vi er blevet bedre. Men de erfarne djøfere stiller høje krav. Så det gælder om at få dem til at udfordre hinanden på vidensdeling om, hvordan de formår at lande de store komplicerede sager," siger Bjørn Borre.

Kasper A. Schmidt påpeger, at der kun er 5,4 procent decideret utilfredse i 2008-midtvejsevalueringen.

"Men det er en løbende proces at sikre, at programmet modsvarer forventningerne både hos medarbejderne og organisationen. Og dén proces har vi," siger han.