DJØF-portræt: Skønmaleri eller journalistik

Jeg nyder at læse DJØF Bladet og har også med stor interesse fulgt de forskellige temaer, der på den ene eller anden måde har taget sit udgangspunkt i integration. Senest så vi et interessant interview med Yildiz Akdogan i nummer 7, og nu i nummer 9 er det så Zubair Butt Hussain, der bliver portrætteret.

Jeg er naturligvis bevidst om, at disse portrætter i DJØF Bladet ikke er udarbejdet med henblik på at indhente Cavling-priser, men skønmaleriet af Zubair Butt Hussain i det seneste nummer må alligevel kategoriseres som et produkt, der ikke bør bringes i et seriøst akademisk fagblad.

Teksten kan i bedste fald karakteriseres som noget, der har hjemme i en bryllupstale, og hvis artiklen alligevel ikke skal indeholde noget, der tilnærmelsesvist ligner (kritisk) journalistik, så kunne DJØF Bladet spare omkostningerne til freelancejournalister ved blot at bringe en kopi af hovedpersonens profil på Facebook.

Uanset om det er dårlig forberedelse/journalistik, politisk korrekthed eller andre bevæggrunde, der gør sig gældende i portrættet af Butt Hussain, er det ikke tilfredsstillende at følge, hvordan de porøse forudsætninger i artiklen (eksempelvis at danskerne skulle være blevet mindre gæstfri, end da hans forældre kom til Danmark) ukritisk fordøjes og formidles, uden at der på noget tidspunkt stilles helt grundlæggende spørgsmål den anden vej (eksempelvis hvordan det kan være, at der er nøjagtig samme integrationsproblemstillinger med nøjagtig samme befolkningsgrupper i de øvrige europæiske lande).

Det må også stå hen i det uvisse, hvordan man som journalist kan lave et portræt af den tidligere talsmand for Muslimer i Dialog - en organisation, der eksempelvis har afholdt et yderst kontroversielt kønsopdelt møde med en terrorfortaler i Den Sorte Diamant under hans formandskab - uden at stille grundæggende spørgsmål til, hvordan aktiviteterne i den organisation korresponderer med det glansbillede, man er i færd med at formidle til forudsætningsløse læsere af DJØF Bladet.

Med venlige hilsner
Michael Hansen, økonomisk rådgiver
Berlin