DJØF: Forskningens fjende nr. 1?

Blandt mange universitetsforskere er DJØF bedst kendt som interesseorganisation for centralforvaltningens bureaukrater og teknokrater og dermed også for dem, der udtænker stribevis af nye NPM-instrumenter for styring af universiteter og forskning, som ministeriet vælter ned over universiteterne. Herunder også såkaldte "measurement-redskaber" til måling af aktiviteter, som det med et komisk ubehjælpsomt bullshit-udtryk blev benævnt i en DJØF-survey blandt forskere (herom senere). Kun ret få forskere udenfor samfundsvidenskaberne tænker derimod på, at DJØF faktisk også har forskere blandt sine medlemmer.

Med gode grunde. DJØF varetager nemlig ikke forskningens eller universitetsansattes interesser, og heller ikke DJØF's ledelse lader til at tænke på, at der blandt medlemmerne er forskere. I hvert fald kender jeg ikke eksempler på, at DJØF gør noget for at fremme en bedre forskningspolitik og forskningens trivsel, herunder basale principper for akademisk frihed.

Senest er dette blevet tydeligt i forbindelse med en underskriftsindsamling "For en bedre forskningspolitik", som en uafhængig gruppe af forskere og studerende har igangsat. Her er opstillet fem helt basale principper, som i dag enten er helt tilsidesat eller stærkt truet. To af disse er:

• Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
• Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.

Disse principper er internationalt anerkendt som centrale principper vedrørende akademisk frihed og indgår f.eks. i UNESCOS anbefalinger om universitetslæreres forhold fra 1997, som Danmark har tilsluttet sig.

Som medlem af initiativgruppen henvendte jeg mig til Hovedbestyrelsen, v/Mogens Ove Madsen, for at få opbakning fra DJØF til underskriftsindsamlingen. Svaret var en afvisning uden begrundelse.

Derfor vil jeg bede om at få en sådan begrundelse her i bladet. Jeg skal så forsøge at få begrundelsen distribueret til de godt 4.600, der indtil nu (28. maj) har skrevet under (kun ganske få af disse 4.600 læser antageligt DJØF-bladet, vil jeg gætte på).

Strengt taget kommer det ikke som nogen overraskelse. DJØF støttede jo via AC ændringen af universitetsloven i 2003, der skændigt afskaffede demokrati og indskrænkede den akademiske uafhængighed. Og DJØF støttede ligeledes ændringerne i 2007 i forbindelse med fusionerne, der blandt andet pålagde universiteterne myndighedsopgaver og som noget helt enestående i civiliserede lande i §33, stk. 2, gav ministeren beføjelser til at pålægge samtlige universiteter i landet bestemte forskningsopgaver. Så vidt vides: Enestående. Ministeren har i hvert fald ikke - efter at være blevet spurgt - kunnet finde andre eksempler.

Som universitetsforsker føler jeg det mere og mere absurd at være medlem af en sådan forening, og efterhånden er det kun er et spørgsmål om at få taget sig sammen til at skifte (til DM). Det må der i øvrigt være mange andre med samfundsvidenskabelige uddannelser, der allerede har gjort, eller også har de bare aldrig meldt sig ind, siden der kun er ca. 700 forskere, der er medlemmer af DJØF. Der findes - efter bedste kvalificerede skøn - mindst 2000 forskere i Danmark med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Hvor de er medlemmer, hvis de er medlemmer nogen steder, vides ikke.

DJØF foranstaltede for nogle måneder siden en medlemsundersøgelse blandt forskere. Hvorfor er der ikke offentliggjort resultater endnu?

Under alle omstændigheder vil jeg opfordre læserne til at støtte underskriftsindsamlingen "For en bedre forskningspolitik", såvel forskere som andre - klik på linket i boksen til højre.

Heine Andersen, professor
Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Svar

Mens vi venter på selvstyret

Der er ikke meget, der finder nåde for Heine Andersens blik, sådan som det panorerer over forskningens vilkår i almindelighed og DJØF i særdeleshed. Måske vreden tager overhånd, så det er de nærmeste, der får kniven, i stedet for de reelle problemer.

Det er rigtigt, at DJØF mente, at der var hovedelementer i universitetsreformen, der kunne skabe bedre muligheder for både forskningen og undervisningen ved universiteterne. Vi lagde afgørende vægt på den yderligere udbygning af selvstyret, som loven lagde op til. Og vi valgte derfor også at støtte en klar og transparent ledelsesstruktur, som kunne forvalte denne øgede selvstændighed. Vi venter imidlertid på selvstyret, som i mellemtiden er blevet presset mere og mere baglæns.

Truslen mod forskningsfriheden kommer ikke fra universitetsreformen. Den kommer fra manglende ressourcer, øget konkurrenceudsættelse af stadigt større dele af ressourcerne, måling af forskningsperformance, der intet har med faglighed eller kvalitet at gøre, en centralstyring, som gør selvstyret til en illusion, og den store andel midlertidige ansættelser, som præger området.

Disse forhold kunne også være gået denne gale vej under den tidligere universitetslov. Men der er naturligvis grund til at tage fat i de alvorlige emner og deres udvikling, når universitetsreformen skal evalueres i 2009, for de spiller ind i det samlede billede af en forskningsverden, der er trængt. Det vil DJØF gøre.

Heine Andersen refererer til et af vore hovedbestyrelsesmedlemmer, Mogens Ove Madsen, som ganske uformelt er blevet spurgt om, hvorvidt han troede, at DJØF som organisation ville støtte en underskriftsindsamling. Mogens Ove Madsen har helt stilfærdigt svaret, at det troede han faktisk ikke, men at han selv ville støtte med sin underskrift.

En underskriftsindsamling øger ikke sin troværdighed ved at se ud som et organisationsbudskab - tværtimod. Det er langt mere virkningsfuldt, om de berørte selv giver sig til kende i tusindvis, sådan som det sker i øjeblikket. Og som medlemmerne af DJØF og andre, som læser denne udgave af bladet, kan bidrage til ved det link, som Heine Andersen nævner i sit indlæg.

Afslutningsvis spørger Heine Andersen til den medlemsundersøgelse, som DJØF har gennemført blandt de ca. 1.500 forskere, som er medlemmer af DJØF. Resultaterne af den vil blive offentligt tilgængelige på DJØFs hjemmeside, ligesom den er omtalt på side 50 i dette nummer af Djøfbladet.

Jeg håber, at DJØF og de mange forskere, som er medlemmer af DJØF, kan finde de rette veje til at ændre på mange af de udviklinger, som har præget ikke mindst den samfundsvidenskabelige forsknings vilkår i de senere år. Det har både forskerne og forskningen brug for.

Finn Borch Andersen
Forbundsformand