Unge vælger arbejde frem for uddannelse

Udviklingen skyldes den lave arbejdsløshed, og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen kalder det et højkonjunkturproblem. Studiechef Jakob Lange er bekymret og advarer om, at det bliver sværere at komme ind på en uddannelse i fremtiden.

En ung pige ville læse jura, men Netto, hvor hun havde arbejdet i ni måneder, tilbød hende en stilling som souschef. Det fristede, men hun holdt fast i jurastudiet. Dette eksempel er efterhånden en undtagelse, fordi flere og flere unge vælger arbejde frem for uddannelse.

"Blandt studievejledere har vi alle hørt historier om folk, der fik lønforhøjelse, når de ville sige op for at studere. Arbejdsgiverne vil beholde de velfungerende medarbejdere, som studenter jo er," konstaterer Jakob Lange.

Konkret har der i år været et fald på omkring 30 procent af ansøgninger til optag på kvote 2, hvor erhvervserfaringer tæller som ekstra adgangspoint. Det betyder også noget, at kvote 2 er blevet mindre, fordi flere kan komme ind på kvote 1, hvor arbejdserfaringer ikke tæller, men høj beskæftigelse får største ansvar for drænet på uddannelserne.

Jakob Lange er bekymret over udviklingen, der skyldes historisk lav arbejdsløshed. I marts faldt ledigheden til 1,9 procent, så kun 52.900 personer er ledige.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kalder det et konjunkturfænomen.

"Det er set før, at folk tager beskæftigelse frem for uddannelse. Vi så det senest ved højkonjunkturen op til IT-boblen sprang," påpeger Flemming Ibsen, som har svært ved at se, hvad man kan gøre.

"Nogle organisationer har budskaber om, at arbejdsgiverne skal lade folk være på uddannelserne, men kan man lokke med pæne lønninger, så er der ikke meget at gøre. Der gives typisk mest uddannelse i en lavkonjunktur, hvor arbejdsgiverne kan undvære arbejdskraft, men en højkonjunktur har også brug for at få opkvalificeret folk. Der er fuld knald på den teknologiske udvikling og globaliseringen," konstaterer Flemming Ibsen.

Også Jakob Lange mener, problemet er svært at gøre noget ved - ud over at oplyse. Som for eksempel DJØF gør i en studievalgskampagne frem til juli, hvor potentielle universitetsstuderende bliver præsenteret for flere end 2.100 stillingsbetegnelser, som en samfundsvidenskabelig uddannelse åbner mulighed for.

"Det er sådan noget, der skal til, siger Jakob Lange.

"Den periode, man skal studere, bliver jo ikke kortere. Argumentet er også, at har man været ude i tre år og er vant til 25.000 kroner om måneden, så er det svært at leve for en SU," konstaterer han.

Han sætter trumf på ved at sige, at det bliver sværere at komme ind fremover, og han opfordrer derfor til at udnytte chancen inden den 5. juli, hvor man kan søge at komme ind på kvote 1.

Slut med små årgange

"Det bliver aldrig lettere at komme ind end i år, for de små årganges tid er ved at være forbi. Vi har et historisk lavt antal unge. Allerede næste år stiger antallet af unge med studentereksamen, og flere må konkurrere om studiepladserne. Og næste år kommer der en ny regel, så dem, der begynder studiet inden for de første to år, efter de blev studenter, får 0,8 oven i deres gennemsnit. Dem, der undlader at melde sig på et studie, kan blive overhalet af unge med et lavere snit," påpeger Jakob Lange.

I dag er der en del pladser på blandt andet folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelsen, der ikke er fyldt op, mens det på Københavns Universitet ikke ser så tosset ud - om end man nogle steder gerne vil have flere tilmeldinger.

"Vi kan også mærke problemet på de videregående uddannelser og masteruddannelserne. Det er den dårlige side af fuld beskæftigelse, og det er kortsigtet, for alle siger, det vender om kort tid," siger Jakob Lange.