Sundhedsudgifterne og velstanden

At "danskerne bliver lidt rigere hvert år", må henvise til den årlige udvikling i reale det vil sige priskorrigerede bruttonationalprodukt (BNP).

Ifølge Danmarks Statistik udgør de seneste 15 års reale årlige BNP-stigninger mellem 2 og 3 procent. Minimumsekstremer findes i 1991 og 1992 med noget under 2 procent i stigning og maksimumekstremer findes i 1994 og 2006 med henholdsvis over 5 procent og næsten 4 procent i real BNP-stigning.

Ifølge forskerinterviewet udgjorde sundhedsudgifterne i 2006 cirka 8 procent af BNP og vil udgøre 13 procent af BNP i 2050 (efter egen beregning forudsætter dette, at sundhedsudgifternes andel af BNP stiger godt 1 procent om året i perioden 2008 til 2050).

Sundhedsudgifternes andel af BNP forventes altså at stige med 1 procent om året fra 2006 til 2050.

Sundhedsudgifterne steg ifølge dette forskerinterview med 3,2 procent af BNP fra 1993 til 2002.

Som følge af hidtidige og forventede stigninger vil sundhedsudgifterne i perioden fra 1993 til 2050 udgøre først næsten og senere godt og vel 10 procent af BNP med relative stigninger, som ligner forventede relative stigninger i reale BNP.

Den absolutte vækst i sundhedsudgifterne har altså hidtil udgjort og kan forventes at udgøre cirka 10 procent af absolutte vækst i reale BNP.

Sundhedsudgifterne kan således langt fra betyde, at danskernes nettovelstand falder fra år til år, som beskrevet i første afsnit af forskerinterviewet 'De galoperende sundhedsudgifter'.