Nye uddannelser til offentlige ledere?

DJØF Bladet har spurgt centrale aktører på området, om de er enige i, at der er for meget fokus på styringsværktøjer på de nuværende lederuddannelser, samt om mere eller bedre uddannelse kan være en del af svaret på ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor.

Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

"Der er meget fokus på styring i den offentlige sektor. Vi er jo rationelle mennesker med en apparatfejlstænkning, så hver gang, der er et ledelsesproblem, kigger vi os om efter et værktøj, der kan udbedre det.

Vi ikoniserer nærmest værktøjer som for eksempel Lean i stedet for at vende os mod den enkelte leder og arbejde med dennes personlige engagement og udviklingen af fællesskaber i organisationen. Det er ikke flere love, vedtægter og regler på arbejdspladserne, der er brug for, men derimod dialog, diskussion og stillingtagen.

For lederuddannelserne betyder det, at vi skal finde vej til løbende modifikationer og nye uddannelser. De nuværende uddannelser er nok gode, men vi skal skippe ledelsesmodellerne fra industrisamfundet og turde eksperimentere mere. Vi skal så at sige acceptere, at ledelse ikke kommer på en færdig formel.

Lederskab handler i høj grad om lederens mindset, det vil sige det syn, lederen har på mennesker, på organisationen og på samfundsudviklingen. Og det er ikke kun uddannelsesinstitutionernes ansvar at udvikle lederskab. Også de offentlige topledere har pligt til at tage ledelse alvorligt og turde tale om personlig udvikling. Ellers fastholdes billedet af, at ledelse kun er noget med værktøjer. På de øverste niveauer går det for langsomt i øjeblikket, synes jeg."

Per Hansen, formand for Offentlige chefer i DJØF og medlem af Dialogforum for offentlig ledelse på AC's mandat

"Arbejdskraftsituationen vil være så presset i Danmark de kommende år, at det bliver en enorm stor ledelsesudfordring at sikre attraktive offentlige arbejdspladser. Det kræver både topprofessionelle lederegenskaber, men også rum til at den enkelte arbejdsplads kan finde lokale løsninger. I øjeblikket er der et kæmpe pres for at lave detailreguleringer og helhedsløsninger, men vi skal passe på, at det ikke bliver for ensrettet det hele.

Gennem Dialogforum for offentlig ledelse vil vi gerne have lederuddannelser bredt ud til flere, så de mange faglige offentlige ledere også får fokus på det personlige lederskab. Som hovedregel så jeg gerne, at offentlige ledere kunne være under uddannelse og udvikling hele vejen igennem deres lederkarriere. For det er meget forskellige udfordringer, man som leder kommer til at stå over for, og derfor skal der også være mange forskellige uddannelser. Heller ikke på dette område er jeg tilhænger af for mange regler og standardiseringer.

Den nye fleksible master (mere om den senere i artiklen, red.) er helt klart et vigtigt skridt, men den er ikke tilstrækkelig. Der er behov for mere - også noget, som slet ikke er opfundet endnu. Hele kvalitetsreformen er jo én stor udviklingsproces, og der er brug for at fastholde fokus på udvikling af god ledelse hele vejen igennem."

Peter Ulholm, leder af Videncenter for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling (KLEO) på
Professionshøjskolen i København, som udbyder diplomuddannelser

"Jeg er til dels enig i, at der bliver lagt meget vægt på New Public Management-værktøjer på lederuddannelserne. Den styringsmæssige del er fremherskende, blandt andet fordi vi tror, at kravene om evalueringer og dokumentation er kommet for at blive. Men vores uddannelse præsenterer også en mere systemisk del og arbejder med at finde handlemuligheder på konkrete problemstillinger.

Indholdsmæssigt tror jeg, det har en fremtid for sig, hvis teorivalget tager udgangspunkt i de udfordringer, den studerende selv møder i sin hverdag som leder. Og så er det vigtigt at få forstærket det personlige lederskab ved at lægge vægt på spørgsmål som: Hvem er jeg som leder? Hvad kan jeg? Og hvordan kan jeg udfylde rollen som leder i netop denne organisation?

Selvom vi kan nå langt ved at fokusere på ledelse, så er lederuddannelser ikke nøglen til alting, og det vil være at skyde forbi målet, hvis alle offentlige ledere skal have en diplomuddannelse. Måske skal de hellere kunne tage nogle enkelte moduler, de selv vælger ud. Det vil også stille krav til os om at udvikle mere differentierede tilbud." 

Ny master i støbeskeen

Spørgsmålet om lederuddannelser er også aktuelt, fordi der ved trepartsforhandlingerne sidste år blev afsat 75 millioner kroner til at udvikle og understøtte aktiviteterne på en helt ny fleksibel masteruddannelse rettet mod offentlige ledere.

Formålet med den nye master er med Personalestyrelsens ord: At kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udøve professionel ledelse i en politisk og offentlig sammenhæng. Konkret skal uddannelsen styrke ledernes evne til at reflektere over og udvikle egen ledelsespraksis.

Kravene til den nye master lå klar i slutningen af marts måned, og netop nu er alle universiteter inviteret til at byde på opgaven.

Dorthe Pedersen, lektor, studieleder på MPA-uddannelsen (Master of Public Administration), CBS og tovholder på ét af de nye bud på en fleksibel master i offentlig ledelse

"Vi har selvfølgelig taget udgangspunkt i trepartforhandlingernes krav om, at uddannelsen skal udbydes i et samarbejde mellem teori og praksis, så den både kommer til at handle om viden, refleksion og om praktisk ledelse.

For at skabe en uddannelse, der lægger vægt på centrale temaer for det at bedrive offentlig ledelse, skal vi både have forløb, der fokuserer på det personlige lederskab, og forløb, der kobler faglighed til handling. Der skal blandt andet være en træningsdel, hvor vi tager udgangspunkt i praksis, så både vi og de studerende bliver bedre til at arbejde begge veje.

Vi skal også sikre en mangfoldighed og turde indrette os efter, at vores kunder - de studerende - ser forskellige ud og har forskellige behov. Mange af dem har allerede en bred samfundsvidenskabelig viden og har måske mere brug for fag som strategisk HRM, kommunikation og ledelse samt innovation, leg og læring.

Uddannelsen skal tilrettelægges, så man kan lægge vægt på de områder, man har brug for og tage uddannelsen i forskellige tempi. I første omgang fra tre til seks år. På den måde håber vi at kunne tiltrække flere af de offentlige ledere, som ellers er for pressede til at bruge 20 timer om ugen i to år på et sammenhængende og planlagt masterforløb."

Fakta om den nye fleksible master i offentlig ledelse

Parterne bag trepartsaftalen stiller blandt andet krav om, at uddannelsen skal:

• Fokusere på offentlige lederes særlige udfordringer og dilemmaer
• Sikre integreret udvikling af det personlige lederskab, ledelsespraksis og teoretisk forståelse
• Være fleksibel, så uddannelsens moduler kan gennemføres enkeltvis og i vilkårlig rækkefølge
• Gøre det muligt at gennemføre en fuld master over en periode på seks år
• Udbydes af samarbejdende universiteter med henblik på at skabe synergi mellem forskningsmiljøer
• Udbydes i samarbejde med eksterne undervisere med spidskompetence i at udvikle ledernes praksis.

En ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse forventes udbudt i 2009.