Ledelserne er vilde med den nye plustid

På de informationsmøder, som Personalestyrelsen har været ude at holde for statens personalechefer om OK 08-resultatet, er den nye plustid dét, der er blevet spurgt mest om. Holdningen er særdeles positiv blandt ledelserne, lyder det fra Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike.

Du har kaldt plustid for et banebrydende gennembrud. Hvorfor?

"Fordi det er udtryk for en gensidig fleksibilitet, som både arbejdsgivere og medarbejdere har en interesse i. Fleksibilitet og individualitet bliver efterspurgt af statens medarbejdere, viser vores spørgeskemaundersøgelser. Og vi hører det selv, når vi taler med ansøgere. De spørger jo ikke: 'Har I samme arbejdstid herinde?' De spørger: 'Hvad får jeg af individuelle muligheder, hvis jeg tager et job hos jer?'

Det er en måde at fremtidssikre statens arbejdspladser på. På samme måde som fleksible gå-og-komme tider og mulighed for at have hjemmearbejde er det. Hvis vi skal videreudvikle den fleksible arbejdskultur i staten, så må vi rokke lidt ved ideen om, at 37 timer er et helligt tal, uanset hvilken livsfase man befinder sig i. Flere fra det private erhvervsliv har sagt til mig, at de er overraskede over, at det offentlige har turdet være så nyskabende."

Men 37-timers ugen er jo i forvejen ikke hellig for djøferne, som tit arbejder meget mere. Så hvad er fordelen for dem?

"Jeg synes, det passer rigtig godt til djøfere og deres livsfaser. Jeg kan sagtens se en nyuddannet djøfer for mig, som gerne vil arbejde mere, fordi hun eller han synes, det er sjovt og samtidig kan tjene nogle ekstra penge. Når børnene så kommer, er man sikkert ikke længere interesseret i det. Og når børnene så er blevet store, vil man måske op i tid igen.

Det passer også rigtig godt til den måde, vi arbejder på i centraladministrationen. Man arbejder opgavebestemt og kan i en periode have behov for at lægge noget mere arbejdskraft i et større projekt. Og det får man så en fast løn for - som man også får, når man er syg, på ferie eller går på barsel."

Djøferne har en rådighedsforpligtelse ud over deres faste arbejdstid. Ryger familiearbejdslivsbalancen ikke, hvis man går på plustid?

"Der er ingen, som bliver tvunget op i tid. Der er omvendt heller ingen, der har ret til det. Der skal indgås en gensidig aftale, og det er ikke meningen, at der skal lægges pres på nogen.

Det er rigtigt, at djøferne har en rådighedsforpligtelse på 20 timer i kvartalet i staten og 35 på det kommunale område. Men hvis man sammenligner med det private arbejdsmarked, hvor der ikke er betalt frokostpause, så har man der reelt en 39,5 timers arbejdsuge. DJØFs statistikker viser jo rent faktisk også, at privatansatte djøfere i gennemsnit arbejder 40-42 timer om ugen. Så jeg tror, at der skal mere til, før man kan sige, at det bliver belastende."

Kan plustid ikke let blive en norm og et led i karrieren?

"Nu er der aldrig nogen, som er blevet straffet for at ville arbejde. Men der er mange andre og vigtigere forhold, som tæller i karrieren på en moderne arbejdsplads. Det gælder eksempelvis ens kvalifikationer, samarbejds- og lederevner og resultaterne af det arbejde, man udfører."

Der er yngre DJØF-kvinder, der siger, at plustid er kønsdiskriminerende, fordi de ikke har mulighed for det, og at deres værdi på arbejdsmarkedet dermed bliver forringet?

"Jeg synes, det er lidt en automatreaktion. Vi oplever faktisk, at unge kvinder og unge mænd føler de samme forpligtelser i forhold til deres børn. Man skal nok nærmere se det sådan, at valget af plustid - uanset køn - nærmere handler om, hvilken livsfase man er i. Og så er jeg også ked af, hvis man har den opfattelse, at kvinder sættes tilbage i karrieren i staten, hvis de i en periode prioriterer deres børn. Det er ikke vores erfaring. I øvrigt heller ikke min egen. Jeg var selv, mens mine børn var små, på deltid på 25 timer i ti år, lige indtil jeg blev kontorchef."

Håber de lokale ledelser at kunne spare merarbejdsbetaling på det her?

"Nej, den overvejelse indgår faktisk ikke. Plustid koster penge og er ikke et spareprojekt. Det er fleksibiliteten ved plustid, som ledelserne er glade for. Den vil de for eksempel også gerne kunne tilbyde i en rekrutteringssituation. Som et andet eksempel kan man også forestille sig, at en arbejdsplads kan vælge at aftale plustid med medarbejderne i stedet for at ansætte en ny medarbejder."

Kan den tanke ikke skræmme klubberne væk?

"Det tror jeg ikke. For det kan også være en belastning for de erfarne med en stor medarbejderomsætning. Vi har nogle arbejdspladser i staten, hvor udskiftningen er rimelig stor, og der vil kollegerne måske synes, at det er en god ide i en given situation at springe en ansættelse over og spare tid på at lære en ny op og samtidig selv tjene lidt flere penge. Det er jo ikke noget med, at der så ikke skal ansættes nye djøfere i staten mere."

Hvor mange plustidsaftaler skal der indgås, før det er en succes?

"Det har vi ikke noget måltal for. Det afhænger også af budgetterne derude. Men ud fra den stemning, vi har mærket hos ledelserne, tror jeg, at det vil blive brugt. Vi tror, at der er en række medarbejdere, som vil være interesserede i det."

Plustid

• Plustid, som blev aftalt ved 0K 08, er en mulighed for at aftale forhøjet ugentlig arbejdstid.
• Den gennemsnitlige arbejdstid kan maksimalt forhøjes til 42 timer om ugen.
• Aftalen om plustid gælder for alle ansatte i stat, kommuner og regioner.
• Det kræver 1) En aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentant at indføre mulighed for plustid på arbejdspladsen. Og 2) Derudover en individuel aftale mellem ledelse og medarbejder. Aftalen er frivillig.
• Rådighedsforpligtelsen fortsætter uændret for timer, der ligger ud over den nye gennemsnitlige arbejdstid.
• Nettolønnen forhøjes forholdsmæssigt med det aftalte timetal (1:1). Der indbetales pension af den ekstra løn.
• Chef- og specialkonsulenter kan individuelt selv aftale plustid med deres arbejdsgiver, uden der er en aftale mellem arbejdsgiver og tillidsrepresentant.
• Plustid gælder også for universiteternes forskere.
• En aftale om plustid kan opsiges med tre måneders varsel.