Ud over de organisatoriske betragtninger bør man også se på, hvordan de tilstedeværende ressourcer anvendes. Giver det for eksempel mening, at fagligt stærke læger, der kan give patienterne en højt kvalificeret behandling, forlader 'klinikken' for at holde øje med medicinbudgettet, lave logistisk planlægning af for eksempel operationsafvikling med videre. I praksissektoren er der kommet fokus på, at det ikke er en fornuftig anvendelse af de praktiserende lægers tid, at de skal varetage mange af de administrative opgaver forbundet med at drive en praksis. Manglen på speciallæger i almen medicin er ved at tvinge denne erkendelse frem, og man skulle tro, at lægemanglen i det offentlige sygehusvæsen også snart vil tydeliggøre behovet for at nytænke de ledelsesmæssige og organisatoriske rammer i denne sektor.