Visionære Veje

25.4.2008

af

Erik Veje Rasmussen er ofte blevet kaldt alle
tiders bedste danske håndboldspiller. Han fravalgte et liv som advokat, fordi det handlede for meget om ret og for lidt om retfærdighed. Nu er han erhvervsleder, håndboldtræner og opfinder.

To ting fyldte Erik Veje Rasmussens kalender ud, da hans karriere som topidrætsmand i starten af 1990'erne gik på hæld. Dels var han spillende træner i Roskilde, og dels var han advokatfuldmægtig med udsigt til en vellønnet karriere. Men midt i det hele indså Erik Veje, at det ikke var den vej, han skulle, selvom han på mange måder var fascineret af arbejdet.

"Jeg indså efterhånden, at der var langt fra billedet af den heltemodige advokat, der hjælper den enlige mor ud af en knibe, til det arbejde, man laver som advokat. Jeg ville aldrig blive den retfærdighedens vogter, jeg måske lidt naivt havde drømt om. Det handlede meget lidt om retfærdighed, lidt om jura og mest af alt om, hvem der kunne fremføre de bedste beviser i en sag," vurderer Erik Veje. Der var dog også andre elementer af livet som advokat, der gjorde det lettere at træffe beslutningen om at fravælge erhvervet. For eksempel arbejdsmængden og en erkendelse af, at arbejdet ofte krævede så meget interesse for  - og indsigt i - mange små detaljer, at han aldrig ville være blevet andet end en middelmådig advokat.

Ledelse kan ikke kopieres

Godt 16 år senere tager Erik Veje Rasmussen imod i sit eget firma - skovirksomheden MBT Danmark. Han er klædt i jeans og mørkeblå sweatshirt, der leder tankerne hen på alt andet end en velklædt advokat. Han giver et fast håndtryk med en hånd af en størrelse, der entydigt må have været en fordel, da Vejes liv handlede om at kaste en harpiksklistret bold ind i modstanderens mål. På fødderne har han nogle sko med en særpræget tyk og rund sål. Dem vender vi tilbage til senere.

Ud over titlen som direktør er Erik Veje træner for et af landets bedste håndboldhold, Århus GF. De sidste 20 år har han været træner i forskellige professionelle håndboldklubber. En tung ledelseserfaring fra sportens verden er en væsentlig ballast, når han skal agere som leder i et mere almindeligt direktørjob. Erik Veje mener dog, at der er så store forskelle mellem de to verdener, at det vil være naivt at tro på, at man uden videre kan overføre nogle universelle ledelsesprincipper fra håndboldbanen til ledelse af en almindelig virksomhed.

"Jeg tror, man skal passe meget på med at tro, at man som leder bare kan kopiere den adfærd, man har i sportens verden og gentage den i erhvervslivet. I bedste fald kan det være ufrugtbart - i værste fald kan det være decideret kontraproduktivt. I sportens verden bliver alting sat på spidsen. Nogle gange gennemlever en klub jo det samme på en uge, som en virksomhed gør på et år: Ny strategi, kursskifter, resultatopgørelse, udskiftninger osv. Samtidig er alting langt mere udtalt. Jeg kan som leder ikke i nær samme grad tillade mig at kritisere mine medarbejdere i mit firma som på mit håndboldhold. Det gider de ikke høre på," eksemplificerer han.

Tillid skaber resultater

På den anden side erkender Erik Veje, at han som leder arbejder ud fra nogle grundlæggende principper, som han i forskellige former og doser anvender - både over for den professionelle håndboldstjerne i Århus GF og den medarbejder, der har sin gang på skovirksomhedens hovedkontor i Risskov nord for Århus.

"Jeg tror ikke på, at man når de mulige resultater, hvis ikke medarbejderne synes, det er sjovt at være en del af arbejdet. De skal grundlæggende have det godt, når de er til stede på arbejdspladsen. Men det allervigtigste er nok tillid. Det lægger jeg utrolig stor vægt på. Jeg kan godt lide, når folk får en oplevelse af, at de selv har fundet ud af tingene, frem for at de er blevet instrueret i, hvordan de skal gøre. Det er altafgørende for deres motivation. Og det gælder sådan set både i mit firma og for mine spillere," siger Erik Veje Rasmussen.

Men det er vel også vigtigt, at der bliver opstillet nogle rammer for medarbejderne?

"Ja, det er helt klart. Der skal bestilles noget. Ellers spiller det jo ikke. Og rammer handler for mig ikke mindst om at gøre folk trygge. Man taler overalt om, at folk skal være omstillingsparate. Jeg tror lige så meget, det er et spørgsmål om at skabe tryghed. Og det er jo en ledelsesopgave. Min erfaring siger mig, at mennesker, der er trygge, også vil være fleksible og omstillingsparate."

Jura og ledelse

En stor del af tiden som stud.jur. ved Københavns Universitet tilbragte Erik Veje som professionel håndboldspiller og træner i Schweiz. I løbet af sæsonen læste han i fritiden, og når sæsonen sluttede i maj, forberedte han sig sammen med en medstuderende til eksamen. På spørgsmålet om det har været værd at bruge så mange timer af et liv på at blive jurist, når man ikke bruger det til daglig, tager Erik Veje en tænkepause, inden han svarer:

"På den ene side synes jeg faktisk, jeg kan bruge min uddannelse til rigtig meget. Der er ikke tvivl om, at jeg har optrænet nogle analytiske evner i forbindelse med mit studie, som er til gavn for mig i det, jeg laver nu. Altså evnen til at skille ting ad og få dem til at give mening i en anden eller større sammenhæng. På den anden side er der jo mange ting, jeg skal bruge, som jeg som jurist ikke fik med fra universitetet - ikke mindst fra psykologiens verden. Men igen, når man arbejder meget med teams og ledelse, er det en fordel, at jeg nærmest ikke kan lade være med at forholde mig analytisk til mange af de iagttagelser, jeg gør mig. Hvilke behov ligger der bag en persons adfærd? Hvorfra kommer disse behov? Hvad er det, personen ønsker at opnå?," filosoferer Erik Veje.

En af dine medspillere har for mange år siden kaldt dig 'en individualist, der har forvildet sig ind i en holdsport'. Passer det? Og præger det din måde at være leder på?

"Der er nok noget om det. I hvert fald tror jeg, at én af grundene til, at jeg nød at læse på universitetet, var, at det var langt mere individuelt end at være en del af et håndboldhold. Jeg styrede det selv og var ikke ansvarlig over for andre end mig selv. Samtidig var der også et klart konkurrenceelement i det for mig: Jeg ville bevise, at jeg kunne tage en akademisk uddannelse. Om det præger min måde at lede på, ved jeg ikke. Som leder bliver man jo hver eneste dag tvunget til at se ud over sig selv, fordi man træffer beslutninger, der har konsekvenser for andre mennesker. Så der er jo en helt naturlig grænse for, hvor individualistisk man kan være."

Men kan man ikke have det svært som akademisk uddannet leder i topsportens verden, hvor der langt fra altid er tid til forklaringer, argumentationer og grundige analyser?

"Jo, for det, man ser på håndboldbanen, har jo langt mere karakter af chokterapi end af strategisk personaleledelse og coaching. Men man skal altså huske på, at størstedelen foregår imellem kampene. Her er der muligheder for at sætte ind. Jeg ser det som træner - og sådan set også som erhvervsleder - som min primære opgave at stille muligheder til rådighed for medarbejderen eller spilleren. Teknisk, men også mentalt. Det handler for mig om at bringe dem derhen, hvor de kan se, hvad der er det mest optimale valg i en situation og ikke træffe valget for dem. Det gør, at de udvikler sig og føler ansvar."

Det hele handler om køb og salg

På mange måder fremstår Erik Veje Rasmussen ikke som prototypen på hverken en resultatorienteret tophåndboldtræner eller en jurist med sans for orden, systematik og detaljer. Han efterlader i stedet et indtryk af en spontan og innovativ person, der henter meget inspiration til sin ledelse fra psykologiens verden og i øvrigt ikke tillægger orden og systematik en afgørende betydning i sit arbejde. Samtidig har han aldrig været bange for at sige sin ærlige mening om de ting, han bliver spurgt om. Og det er der alt for få, der gør i det danske mediebillede, synes han.

"Jeg synes, mediebilledet er nærmest blottet for saglige, differentierede synspunkter og seriøse saglige drøftelser. Der er så mange, der lever af at vinkle synspunkter, så de kan råbe et passende svar tilbage. Hvorfor er der ingen, der spørger ind og søger den konstruktive dialog? Problemet med den kultur er, at den er med til at fremelske dumhed. Ingen er i stand til at se nuancerne. Jeg synes, verden er blevet et grimmere sted at leve. Alt for meget går op i køb og salg," påpeger han med et bekymret ansigtsudtryk.

Men hvad skal samfundet gøre ved den udvikling? Kan du pege på nogen initiativer, der forbedrer situationen?

"Det er ikke noget, man bare kan gå ud at gøre. Om det er, fordi jeg er tidligere lærer, ved jeg ikke, men et af de første steder, vi bør sætte ind, er allerede i børneværelset. Der er også alt for meget køb og salg i den måde, vi opdrager vores børn på: 'Hvis du rydder op på dit værelse, elsker far dig'. Hvor er den betingelsesløse kærlighed blevet af? Det får børnene til kun at gøre de ting, der kan betale sig. Jeg mener, det skulle være obligatorisk med et 15-timers psykologikursus til alle, der skal være forældre. Det skulle give dem et kendskab til nogle helt grundlæggende psykologiske og pædagogiske fakta. De skal være i stand til at give deres børn selvværd. Børnene skal føle sig elskede - og ikke kun på grund af deres præstationer."

Mange Veje

Sportschefen i Århus GF, Claus Blem, der er Erik Vejes nærmeste overordnede, er imponeret over Erik Vejes evner som håndboldtræner. Han kalder ham for en enestående person.

"Erik har evner og et energiniveau som få. Han får konstant nye ideer og skitserer planer for fremtiden på både kort og lang sigt. Det gør også, at han stiller utrolig store krav til os i ledelsen og sine samarbejdspartnere i øvrigt," siger Claus Blem.

Den karakteristik kan Erik Veje godt nikke genkendende til:

"Jeg kan som type meget hurtigt blive meget begejstret over noget og lynhurtigt smide en masse energi efter det. Jeg tænker: 'Hold kæft, hvor kunne det være sjovt at kaste sig ud i et eller andet projekt, som jeg tror på'. Det betyder også, at jeg er afhængig af, at jeg har nogle, der kan støtte mig, når det kommer til at gennemføre tingene," erkender han.

Ud over engagementet i den voksende skovirksomhed og trænergerningen holder Erik Veje mellem 30 og 40 foredrag om året om ledelse. Herudover har han opfundet og udviklet nogle forskellige træningsredskaber, der er på vej på markedet.

Til- og fravalg

I øjeblikket er det især arbejdet i MBT Danmark, der tager Erik Vejes tid. MBT-skoen er en skotype, der er opfundet i Schweiz, og den er inspireret af den måde, den afrikanske masaistamme bevæger sig på. Han betegner det selv som et skoeventyr:

"For 20 år siden var jeg skadet i en længere periode. Min krop var nærmest slidt i stykker. Så var der en professor, der fik mig overtalt til at prøve en sko med en særlig sål. Og så skete der et lille mirakel. Jeg kunne næsten mærke, hvordan de gjorde min krop stærkere og reddede min karriere. Derfor så jeg også et stort potentiale i at sælge dem til danskerne. Skoene er så fantastiske, at jeg nærmest anser det for et folkesundhedsprojekt, der kan forbedre en helt masse menneskers fysiske velvære," spår Erik Veje.

Hvordan hans egen kalender ser ud om ti år, er han lidt mere tilbageholdende med at spå om. Han forventer, at han fortsat er en del af håndboldklubben Århus GF, og han regner også med at være involveret i skovirksomheden og i arbejdet med at opfinde og udvikle forskellige redskaber. Samtidig har han også fire børn, som han håber, vil synes, de har haft en god barndom. På et punkt er Erik Veje dog meget bevidst om, at der er behov for, at han gør en særlig indsats: "Med den personlighed, jeg har, og det liv, jeg fører, er der behov for, at jeg hele tiden får ryddet op og valgt til og ikke mindst fra. Ellers er jeg bange for, at jeg til den tid befinder mig i vandret position ti meter under jorden," siger han med et skævt smil.


Blå bog - Erik Veje Rasmussen

Født den 9. april 1959. Gift og har fire børn.

Uddannelse:
1986: Lærer
1991: Cand.jur.

Ansættelse:
1992-1994: Advokatfuldmægtig i Roskilde
1998-2003: Træner i SG Flensburg-Handewitt, Tyskland
2003-2004: HR-chef i advokathuset DELACOUR
Fra 2003: Cheftræner for Århus GF
Fra 2004: Direktør i MBT Danmark

Karriere som spiller:
233 A-landskampe
Indtil 1979: Vallekilde-Høvre
1979-1981: Helsingør IF
1981-1982: Tus Nettelstedt, Tyskland
1982-1983: Helsingør IF
1983-1984: S.C. Malaga, Spanien
1984-1986: VFL Gummersbach, Tyskland
1986-1988: VHG Dragsholm (også træner)
1988-1989: Tusem Essen
1989-1990: VHG Dragsholm (også træner)
1990-1992: Pfadi Wintherthur, Schweiz
1992-1994: Roar Roskilde (også træner)
1994-1998: St. Omar, Schweiz (også træner)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet