Plustid løser ikke det grundlæggende problem

Selvom de i princippet har en 37-times uge, er der ingen forskere, der kun arbejder 37 timer om ugen. Centerleder Lise Lyck, der er forskernes DJØF-tillidsrepræsentant på Copenhagen Business School, har i hvert fald aldrig mødt én eneste, der gjorde det. De arbejdspladsvurderinger, som forskerne kommer med, taler også deres tydelige sprog.

"Selvfølgelig vil vi prøve at få en lokal aftale om plustid i stand. Alt skal da prøves," siger hun.

"Men jeg tvivler på, at det kan rykke noget. For vi kommer ikke uden om, at taxametrene på det samfundsvidenskabelige område er for lave. Vi ligger i bund sammenlignet med andre EU-lande. Det er ikke en kritik af DJØF. DJØF har prøvet at påpege det mange gange og vil forhåbentligt gøre det endnu mere intensivt."

De lave taxametre - som blandt andet betyder, at forskerne konstant er nødt til at lægge ekstra arbejdstimer i at søge eksterne forskningsmidler som en del af deres egen løn - giver et arbejdspres og et arbejdsmiljø, som efter Lise Lycks mening er hovedårsagen til, at det samfundsvidenskabelige område i stigende omfang slås med at rekruttere og fastholde forskere.

"Her på CBS kan en forsker gå ud af døren i morgen og få et job med lavere arbejdstid og bedre psykisk arbejdsmiljø til en væsentlig højere løn."

Plustid ikke et plus for familien

Plustid er helt sikkert en forbedring, hvis det gennemføres på CBS, siger lektor i økonomistyring, ph.d. Sof Thrane - og tilføjer, at det dog ikke er sikkert, at forskernes familier synes, at plustid er et plus.

"Vi mangler penge på de samfundsvidenskab, og vi kan ikke spare os ud af det ved at effektivisere med for eksempel IT - vejledning af studerende foregår nu engang bedst face-to-face. Så kvaliteten er under pres, og jeg oplever, at vi fastansatte forsøger at imødegå forringelser via øget arbejdstid."

Claus J. Varnes, ph.d. og nyudnævnt lektor på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, siger, at ideen om plustid umiddelbart er appellerende.

"Mit indtryk er, at arbejdstiden blandt CBS-forskere ligger omkring 50 timer om ugen, og så kan man jo ligeså godt få mere løn for den indsats, som mange os af gør. Det spændende er, om det kommer til at ske hér."

Det er Lise Lyck enig i.

"Det er klart, at vi ikke står i den bedste forhandlingsposition. Vi skal bede om penge for en arbejdsindsats, som i forvejen i høj grad bliver leveret."

Men en aftale om plustid kan ikke ændre på det faktum, at lønvilkårene halter stærkt bagefter, fastslår Claus J. Varnes.

"Jeg har selv en baggrund fra erhvervslivet og gik mange penge ned i løn, da jeg gik over til ph.d.-studiet. Jeg har mange studerende, som faktisk starter på det lønniveau, som jeg har nu som lektor. Og de er mere end ti år yngre end mig. Så man bliver ikke lektor for pengenes skyld. Det er af idealistiske årsager. Jeg elsker mit job. Og jeg har svært ved at få øje på DJØFs indsats for de forskningsansatte."

Lise Lyck peger på, at en konsulent i statsadministrationen nu får højere basisløn end en lektor. Og forleden fik en af hendes ph.d.-studerende et jobtilbud til 40.000 om måneden i det private.

"Han er en meget dygtig både underviser og forsker, men jeg tvivler på, at han bliver her. Jeg under bestemt den private sektor dygtige medarbejdere. Men det er kommet ud af balance. Hvis vi ikke kan holde på de bedste på universiteterne, har vi et samfundsproblem, når der skal undervises og forskes på verdensklasseniveau."