Kriminel fra fødslen

David Farrington er en af verdens førende forskere inden for kriminologisk psykologi. Han ved en hel masse om ungdomskriminalitet og risikofaktorer, hvilket er emnet for dagens forelæsning på Socialforskningsinstituttet. Dette tema må i høj grad også interessere Ungdomskommissionen, som regeringen nedsatte for få måneder siden, og som specifikt vil fokusere på den gruppe af unge som formodes at stå bag mange af afbrændingerne.

Ungdomskommissionen er i gang med at vurdere den samlede indsats mod ungdomskriminalitet, og her er risikofaktorer og forebyggelse sagens kerne. Farringtons bud på de mest almindelige risikofaktorer er måske ikke så overraskende. Unge, der vokser op i et socialt belastet boligområde i en splittet familie med lav indkomst og en tidligere straffet forælder, er klart i farezonen, især hvis de samtidig udviser risikovillige personlighedstræk. Her nævnes kun nogle nøglefaktorer, og de kan indgå i mange forskellige sammenhænge, understreger Farrington. Måske er der tusindvis af faktorer. Kortlægningen - fornemmer man - vil skabe masser af arbejde til kriminologerne.

Inspiration fra sundhedsområdet

Farrington står i spidsen for et omfattende projekt - The Cambridge Study in Delinquent Development - hvor 400 engelske mænd er blevet fulgt i 40 år siden deres ottende leveår. Studiet indkredser en række risikofaktorer, som peger mod en ungdom i kriminalitet, det gælder derfor groft sagt om så vidt muligt at påvirke disse faktorer i familien, skolen og på det psykologisk-terapeutiske plan.

Omfatter listen også mikrobiologiske og genetiske faktorer?

"Det er meget sandsynligt, men vi ved ikke så meget om det endnu," siger David Farrington.

Bringer det ikke determinismen ind i kriminologien, ophæver den fri vilje og gør de kriminelle ansvarsfri, hvis deres tilbøjelighed ligger i generne?

"Nej, det tror jeg bestemt ikke. Genetikken vil kun identificere en persons potentiale. For eksempel er en persons potentielle højde genetisk bestemt, men vedkommendes egentlige højde bestemmes af den kost, han får i barndommen og andre hændelser, og det samme tror jeg gør sig gældende i kriminologien: Genetiske og biologiske faktorer er udgangspunktet for et potentiale, men virkeligheden vil i højere grad blive bestemt af omgivelserne - det miljø du vokser op i."

Den risikofokuserede tilgang har ifølge Farrington et lovende potentiale og er en forholdsvis ny retning i kriminologien. Den blev importeret fra sundhedsområdet i 90'erne med inspiration fra kampagner om forebyggelse af cancer og narkotika- og alkoholmisbrug.

Disse forebyggende programmer lyder temmelig dyre?

"Ja, men kriminalitet er meget dyrt for samfundet. I England anslår man, at kriminalitet koster samfundet 60 milliarder pund om året. Vi er nødt til at investere for at spare. Fængselsvæsenet og retssystemet koster mange penge. Hvis jeg var premierminister, ville jeg spørge, om vi skal have mere politi og flere fængselspladser, eller om vi skal sætte nogle programmer i gang, som kan spare mange penge i det lange løb."

Du startede forelæsningen med at citere Tony Blair for engang at have sagt, at 'vi nu kan identificere kriminelle fra fødslen', og hele salen grinede overbærende, men er det i virkeligheden ikke nøjagtig det, du forsøger at gøre med din forskning?

"Det kommer an på, hvad du mener med at identificere. Nogle risikofaktorer kan man naturligvis måle, når et menneske fødes, og disse vil sige noget om, hvorvidt man er i risikogruppen. For eksempel er det en risikofaktor at have en far eller mor, der er straffet. Men mange mennesker, der har straffede forældre, bliver ikke selv kriminelle. Tony Blair sagde det i en deterministisk mening. Jeg vil i stedet sige, at der er risikofaktorer både før og efter fødslen, som kan fortælle, om en person er i højrisikogruppen. Men vi må være forsigtige og måle på en lang række faktorer over lang tid for at kunne levere præcise forudsigelser."

Venstreorienterede kriminologer

Det bliver spændende at se, om Ungdomskommissionen - der først og fremmest skal overveje, hvordan man forholder sig til kriminelle unge i aldersgruppen 12-17 år - kan finde nogle nye løsninger, som Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet, der blev nedsat i 2000, ikke allerede har foreslået. Farringtons råd til kommissionen er at få identificeret de nøglefaktorer, der fører til kriminalitet i forskellige grupper og dernæst følge op med blandt andet undervisning af forældre og lærere.

Kriminologien har været en meget hurtigt voksende akademisk disciplin siden 60'erne. Men det virker ikke, som om den har påvirket kriminalitetsniveauet i positiv retning?

"Det er meget svært at sige, for man ved ikke, hvor meget politikerne lytter til kriminologiske undersøgelser. Man ved, at kriminaliteten steg op til 90'erne, og at den siden da er faldet. Om det har noget som helst med kriminologerne at gøre, kan jeg ikke udtale mig om."

Ser du en fremtid med mere eller mindre kriminalitet?

"Jeg ser en fremtid med mindre kriminalitet. I de fleste vestlige lande er den totale mængde kriminalitet faldende - berigelsesforbrydelser mest. Men voldskriminaliteten vokser. Den fremtidige prioritet må derfor være at finde ud af, hvordan vi reducerer voldskriminaliteten."

Kriminologer bliver ofte betragtet som venstreorienterede. Er de det?

"Kun venstreorienterede i den forstand, at vi generelt er imod fængselsstraf. Jeg tror ikke, vi er venstreorienterede på andre måder. Vi er interesserede i beviser, og hvad fængsel angår, er der masser af beviser for, at det ikke virker. Vi leder efter andre måder at reducere kriminalitet, og hvis vi siger, at man bør intervenere tidligt for at hjælpe folk med problemer, ja, så ved jeg ikke, om det nødvendigvis er venstreorienteret."

Så kriminologernes varemærke er, at de er imod straf?