En af de gode venner var en australier og tidligere professionel skateboarder, Oliver, som havde fundet et stykke asfalt og på sine fridage var begyndt at køre på skateboard sammen med nogle af Kabuls børn. Flokke af børn blev suget til, tilskuerne puffede, og snart var det en hel skateboardskole med base i bl.a. et tørlagt springvand midt i byen, hvor børn og unge som nyudsprunge instruktører underviste andre børn og unge. Så på trods af sendinger af brugte skateboards hjemme fra Australien og en pose penge fra tre ambassader, bl.a. den norske, løb Oliver, som havde sat sin egen kassekredit på højkant, hurtigt tør for midler. Så fødte han ideen om 'Skateistan' - et internationalt støttenetværk, som skulle holde skaterskolen rullende, og vennerne gik i aktion.