Det gælder om at tænke europæisk

Tingene er gået stærkt for 34-årige Timme Bertolt Døssing og 33-årige Jacob Lund Nielsen, siden de besluttede at blive selvstændige og kaste sig ud på et marked, hvor ingen privatejede danske firmaer tidligere har været.

Timme Bertolt Døssing kom til Bruxelles i 2001 med en cand.polit. i bagagen for at være assistent for den daværende socialdemokratiske EU-parlamentariker Torben Lund. Året efter kom Jacob Lund Nielsen, der er cand.scient.pol., som assistent for den konservative parlamentariker Christian Rovsing. Begge oplevede de, hvordan det er muligt at gøre sin indflydelse gældende i EU-systemet, hvis man gør en indsats. Men de oplevede også, hvor langt bagud danske virksomheder ofte er i forhold til lovgivningsprocessen.

"Vi sad og bandede og svovlede over, hvor ærgerligt det var, at danske virksomheder hele tiden stoppede ved deres brancheorganisation, hvis de forsøgte at påvirke noget. Vi kunne se, at danskerne i sammenligning med for eksempel englænderne haltede efter og ikke gjorde de ting, der rent faktisk betyder, at man kan få indflydelse på de beslutninger, der træffes i Bruxelles. Det var det, der fødte ideen om at blive selvstændige og starte cabinet DN," fortæller Timme Bertolt Døssing.

Jo tidligere, jo bedre

Blandt kunderne er enkeltvirksomheder og brancheorganisationer - både danske og udenlandske - der vil ind at sætte deres fingeraftryk på EU's lovgivning.

"Det er for eksempel lykkedes os at være så meget nede i detaljen, at vi for en kunde helt konkret har skrevet en del af direktivteksten til det nye postdirektiv. Så stor indflydelse kan man få, hvis man gør tingene rigtigt og har en god sag. I det konkrete tilfælde havde vi en dialog med EU-Kommissionen, allerede inden direktivforslaget blev fremlagt, og har så fulgt det hele vejen gennem EU-Parlamentet og snakket med de relevante parlamentarikere, lige indtil det blev endeligt vedtaget i sidste måned. Det er vigtigt at være med så tidligt som muligt i processen, for det er langt lettere at flytte det første komma end det sidste punktum," forklarer Jacob Lund Nielsen.

Derfor vælger flere og flere virksomheder at gå direkte til private lobbyistfirmaer frem for at gå gennem deres brancheorganisation.

"Vores fordel ligger i vores hurtighed og fleksibilitet, som kan være meget større, når man repræsenterer en enkelt kunde. Brancheorganisationer repræsenterer bredere og tungere. Vi kan ofte hurtigere tage stilling til en ny tekst og levere input og holdninger uden at skulle handle af med et stort bagland," siger Jacob Lund Nielsen.

Enkeltsager skal gøres almene

Den indsigt er lige så langsomt ved at slå igennem hos de danske firmaer. Både store og små. cabinet DN har for eksempel hjulpet Danisco i forbindelse med en EU-regulering af brugen af enzymer i fødevarer, men kører også p.t. en konkurrencesag for den mindre danske virksomhed Gypsum Recycling International, der har specialiseret sig i at genanvende gipsaffald. De kan ikke få affald nok, fordi man i blandt andet Storbritannien ikke affaldssorterer korrekt og følger gældende EU-direktiver. Det har virksomheden sammen med cabinet DN rejst over for EU-Kommissionen, der nu behandler sagen og overvejer at indlede en retssag mod Storbritannien.

"Hvert af de 27 generaldirektorater har måske 200 klagesager liggende ad gangen. Derfor kan det være ganske effektivt og fremme behandlingstiden, hvis man på saglig vis går ind og gør opmærksom på, at sagen faktisk lige præcis passer sammen med miljøkommissær Stavros Dimas' politiske prioriteter i forbindelse med genanvendelse. Ligesom den passer ind i Kommissionens overordnede bæredygtighedsstrategi. Så kan man få tændt lamperne og få dem til at indse, at selvom det er en lille sag, så passer den også ind i deres kram," siger Timme Bertolt Døssing.

"Man kan sige, at vi sætter kød og blod på juraen. Vi arbejder tæt sammen med jurister, for eksempel i konkurrenceretssager. De hjælper os med at anskueliggøre de juridiske aspekter, og så er vores styrke, at vi ved, hvad det politiske system interesserer sig for og prioriterer. Der lægger vi vores kræfter, og der er det vigtigt, at man kan gøre en enkeltsag alment interessant. Hver eneste gang, man får en sag ind, handler det om at finde de principielle aspekter i sagen og få den vendt, så det er positivt for systemet. Man skal være i stand til at europæisere sagerne," siger Jacob Lund Nielsen.

Det europæiske spil

Europæisering er et nøgleord, når de to iværksættere skal forklare cabinet DNs succes. Det gælder om at tænke europæisk og have et europæisk netværk, hvis man skal lobbye effektivt i Bruxelles. De to partnere har ud over en fortid i politik også erfaring fra henholdsvis en europæisk tænketank og en forbrugerorganisation i Bruxelles, og det er en vigtig faktor i deres europæiske netværk. "Hvis man kun tænker nationalt og klumper sig sammen med dem, man kender i forvejen, så kommer man ikke langt. Danskerne udgør et mindretal i EU, og derfor er man tvunget til at gå sammen med andre, hvis man vil nå sine mål. Det europæiske spil skal spilles på spillets vilkår, og derfor er det her heller ikke noget, man kan lave fra Danmark. Man skal være i Bruxelles, hvor tingene sker, og vores styrke er, at vi - og alle vores medarbejdere - har et netværk, som er flere år gammelt," siger Jacob Lund Nielsen.

Derfor er cabinet DNs ansatte også af forskellig europæisk nationalitet. Der er blandt andre medarbejdere fra Polen, Storbritannien, Irland, Frankrig, Spanien og Tyskland, og så har virksomheden et tæt samarbejde med partnervirksomheder ude omkring i EU-landene, som kan hjælpe med kulturel forståelse og indsigt i de nationale beslutningsprocesser.

Det er også blevet en fast procedure, at hele kontoret tager en rejse til det land, der har det kommende EU-formandskab, for at besøge relevante parlamentarikere og embedsmænd og forstå, hvor deres politiske prioriteringer ligger.

Utvungen tankegang

At Timme Bertolt Døssing og Jacob Lund Nielsen efter tre år nu allerede sidder med en forretning i et fremmed land, der klarer sig godt og servicerer både danske og udenlandske kunder, skyldes flere ting, mener de. Først og fremmest er det alfa og omega at kunne begå sig på fransk, når al bureaukratiet omkring opstart og registrering af medarbejdere skal klares med de belgiske myndigheder. Men det handler også om en utvungen tankegang.

"En af de vigtigste ting, for at det er gået os godt, er, at vi ikke har en tyrkertro på, at tingene kun kan gøres på én måde," siger Timmer Bertolt Døssing.

"Vi opererer ikke med en klassisk konsulenttankegang, men prøver at sætte os ud over stive strukturer, fordi hver sag er forskellig. Vi vil gerne vinde, og det handler om at levere hver eneste gang. Vi ved, at hårdt arbejde skaber resultater her i byen og er altid ydmyge over for projektet, for vi er klar over, at vi er i en konstant læringsproces," supplerer Jacob Lund Nielsen.