Belåning af friværdi

11.4.2008

af

Læserbrev fra Yngve Verwohlt

Der var engang en datter, der rådede sin mor til at sælge sit hus i en jysk provinsby for at flytte til København, fordi hun kunne få afdragsfrie lån på et hus samme sted, men hun overså, at moderen ikke kunne betale renterne på millionlånet - og at på et tidspunkt skulle lånet betales.

Økonomen Torben M. Andersen er øjensynligt lige så dum, når han i DJØF Bladet den 26.3.08 siger, at man kan belåne friværdien i sit hus. Belåningen af friværdien skal tilbagebetales, og renterne af lånet skal betales - og ved yderligere belåning kommer boligejerne ind i opskruet spiral, der medfører, at de må gå fra hus og hjem, hvis de da ud af en sparsom pension kan finde midler til at betale renterne og tilbage-betalingen af det første friværdilån. Det er logik for burhøns, men ikke for Torben, der ikke vil eller kan se skoven for bare træer.

Man beskattede ejendomme i sin tid, fordi man ikke havde noget andet at beskatte. Men skat skal tages af den løbende indkomst, dvs. arbejdsindkomst på den ene eller anden måde. At huspriserne stiger har intet med en stigende indkomst at gøre, men er et udtryk for, at boligerne er en mangelvare; men de stigende huspriser er ikke en indkomst, der skal beskattes.

For en pensionist, hvor JØP hvert år nedsætter pensionen, vil en stigende boligbeskatning medføre, at man hurtigere må se det tidspunkt nærme sig, hvor det er relevant at finde en afslutning på livet. Og rent faktisk har pensionisterne den højeste selvmordshyppighed.

Mange økonomer har fikse idéer - og det har Torben M. Andersen øjensynligt også, men hvis han er uddannet økonom, burde han kunne se, at belåne friværdien i et hus er som at tisse i bukserne, det luner i øjeblikket, men der er forbandet koldt bagefter.

Venlig hilsen
Yngve Verwohlt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet