Troværdige embedsmænd i spotlight

Lotte Hansen har i sidste nummer af DJØF Bladet fat i en væsentlig pointe i sin klumme 'Embedsmanden som systembevarer' - vi lever i en verden, hvor fakta kun indtager en lille del af dagsordenen i politik og medier, og derfor kan man i mødet mellem politiske sager og medierne ikke nøjes med at holde sig til fakta. Der vil også skulle tages væsentlige hensyn til følelser og moral. For at komplicere situationen yderligere skal både fakta, følelser og holdninger formidles på en måde, så det, der opleves ved skærmene, højttalerne og avislæsningen, svarer til det samlede budskab, man gerne vil sende.

Selvfølgelig skal ingen embedsmænd - og slet ikke DJØF som en samlende stemme for en stor andel af dem - finde sig i at blive misbrugt i politiske spil, gjort til årsagen til et politisk problem eller i øvrigt agere kradsetræ for alverdens trængende rovdyr med lange klør.

Derfor vil jeg heller ikke - på egne eller andres vegne - finde mig i at få slynget 'lokumsaftaler', postulater om lav krisebevidsthed og generaliseringer om recitation af regler i hovedet. Jeg har da også som repræsentant for Offentlige Chefer i DJØF gentagne gange i offentligheden gået i clinch med ynkelige udsagn fra politikere om, at 'det også var embedsmændenes skyld'. Det gælder for eksempel politikeres kritik af embedsmændenes arbejde i Udlændingeservice og politikeres kritik af embedsmændenes manglende arbejde med bosteder i Københavns Kommune.

Men alt dette fører jo ikke til det rigtig spændende. Hvad er løsningerne, som virkelig giver saglig information, reel indsigt for offentligheden og en klar deling af ansvar mellem politikere og embedsmænd? Tilmed i en form, der rummer så meget liv og følelse, at vi også kan holde ud at se og høre på det.

Jeg vil bruge et par af de eksempler, Lotte Hansen vælger at bruge, og som jeg selv har set - uden i øvrigt at korrigere den forsimplede og fordrejede fremstilling, Lotte Hansen giver.

En departementschef, der bekræfter over for offentligheden, at det er hans ansvar, at ministeren ikke var blevet informeret, er vel egentlig bare redelig og ansvarlig. Skal han hellere lyve eller fortie sandheden og gemme sig under påskud af valgkampen med det resultat, at offentligheden reagerer på et fejlagtigt grundlag?

Lotte Hansen giver selv svaret, om end det putter sig adskillige afsnit længere ned i klummen: En reel embedsmand må tage skraldet, hvis en minister ikke er blevet informeret. Men her er det nok så vigtigt at huske, at en departementschef ikke udtaler sig på egne vegne, men på ministeriets og dermed også på ministerens vegne. Så journalisten og Lotte Hansen glemmer at stille det mest interessante spørgsmål: Hvorfor sender ministeren sin departementschef af sted?

En vicedirektør, der fortæller offentligheden, at systematiske målinger på et felt viser, at man kan garantere (!), at der ikke er niveauer, der giver anledning til bekymring, han giver vel en meget nødvendig information til offentligheden. Skal han hellere sige, at det alligevel er bekymrende, fordi tv spørger? Nej, for det ville jo være at vige mere end en tøddel fra sin faglighed. Skal han bagefter skælde ud på en ordfører fra Folketinget, der tørrer ansvaret af på embedsmanden i stedet for selv at løfte det? Nej, for her viser uligheden for embedsmanden i en offentlig debat sig. Embedsmanden kan jo ikke svare igen over for angreb fra en politiker.

Vi har embedsmænd, der kan deres stof. De kan orientere konkret om indhold og beslutninger over for offentligheden - indimellem også på en medlevende og engagerende måde. Det er store krav at stille til hver eneste embedsmand. Og vi kan bestemt altid blive bedre til denne udadvendte del af arbejdet. Men vi prøver på at leve op til kravene dagligt. Og mange gange lykkes det endda med de allersværeste og mest uvante opgaver - at stå over for en journalist, der bare vil se blod. Også nogle af os fejler i den disciplin, men det skal ikke tørres af på alle de andre.

Jeg kan love Lotte Hansen, at det ikke er noget, vi kun taler om internt. Det nytter faktisk kun, når vi også gør det for åbent tæppe. Jeg vil derfor gerne opfordre medlemmerne af DJØF til at kommentere - både direkte til DJØF og her i bladet.