Med indignation som drivkraft

I dag er det ambitionsniveau nok tonet lidt ned, men engagementet er ikke til at tage fejl af, når den 38-årige cand.scient.pol. Trine Pertou Mach tager ordet: "Det handler om at give fattige mennesker redskaber til at styre deres eget liv."

Demokrati, rettigheder og udviklingsbistand er nøgleord i Trine Pertou Machs liv og afspejler også hendes valg af karriere, der geografisk spænder over Bruxelles, New York, Cairo og Mellemøsten. Hun har ikke siddet og ventet på, at verden skulle komme til hende. Hun har selv opsøgt og valgt at prøve kræfter med den. Drivkraften er et stort engagement.

I dag er hun ansat som projektleder i international afdeling ved Institut for Menneskerettigheder, og i efteråret 2007 blev hun valgt som formand for Mellemfolkeligt Samvirke - en af de store danske udviklingsorganisationer. Hertil kommer en politisk karriere som hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF og første suppleant til Folketinget.

I de senere år har hun været politiskakademisk medarbejder i EU-parlamentet, juniorrådgiver på EU-kommissionens delegation i Cairo og programkoordinator for Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp i Nordafrika og Mellemøsten.

Det ligner et liv, hvor fartstriberne er trukket kraftigt op, men over for DJØF Bladet sidder en afslappet Trine Pertou Mach, der stille og roligt forklarer, hvor vigtigt det er for hende, at engagement og faglige kompetencer hænger sammen, alt imens der lyder veltilfredse lyde fra den få uger gamle baby i kravlegården. Trine Pertou Mach er i gang med endnu et vigtigt skridt i karrieren - rollen som mor. Den vender vi tilbage til.

Det kompetente menneske

Hvad har motiveret Trine Pertou Mach til at gøre den store verden til sin arbejdsplads, og som for en tid betød, at hun slog sig ned i Mellemøsten - et af de mest konfliktfyldte områder i verden - for at arbejde for demokrati og rettigheder?

"Indignation og evnen til at se tingene fra de svages side har jeg bogstavelig talt fået ind med havregrøden. I mit barndomshjem blev vi opdraget til at have respekt for andre, at vores arbejde ikke er mere værd end andres. Allerede i en tidlig alder var jeg provokeret af, at der var så stor forskel mellem rige og fattige mennesker i verden. Det engagement, der blev sået i min barndom, forsøger jeg at omsætte i mit professionelle liv i dag. Det er vigtigt for mig, at faglig viden og engagement kan gå hånd i hånd.

Som barn drømte jeg om at blive FN's generalsekretær, så jeg kunne ændre verden og gøre den bedre. Det basale i den drøm holder jeg stadig fast i, men nu har jeg justeret den og tilpasset den mine faglige kompetencer. Nu handler det for mig ikke så meget om at ændre verden, men om at være med til at give især fattige mennesker redskaber til at styre deres eget liv, at skabe kompetente mennesker, der selv kan tage magten. Det er den måde, man ændrer verden på i dag," siger Trine Pertou Mach og smiler så overbevisende, at man tror hende.

Selvom Trine Pertou Mach sidder stille og roligt i lejligheden på Nørrebro og fortæller om, hvad der er væsentligt for hende i forhold til arbejde, og indimellem tager den lille baby op på armen, så udstråler hun engagement og gennemslagskraft. Man er ikke i tvivl om, at der her er en kvinde med stærke meninger. Og nok så vigtigt: Hun har noget at have dem i. Det sidste ligger hende stærkt på sinde: "Når man har holdninger og giver udtryk for dem, så er det helt afgørende for mig, at der er et fagligt fundament bag dem. Det siger mig ikke noget blot at råbe op om, at verden er uretfærdig. Man skal kunne argumentere overbevisende for sin sag og have det faglige fundament i orden, og det uanset om jeg udtaler mig som forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke eller som politiker."

11. september i Cairo

I 2001 drog Trine Pertou Mach til Cairo i Ægypten som juniorrådgiver for EU-kommissionens delegation, hvor hun skulle varetage relationerne til de ægyptiske organisationer, der var involverede i EU's udviklingsprojekter. Det gav en enestående mulighed for at komme tættere på det ægyptiske civilsamfund.

"Mine EU-erfaringer havde indtil da været den klassiske: At man så på verden fra den ene side af bordet. I Cairo fik jeg mulighed for at komme hele bordet rundt, se på Europa dér fra og få en kontakt med andre dele af det ægyptiske samfund, som jeg ellers ikke ville have haft en chance for. Især samarbejdet med de ægyptiske menneskerettighedsorganisationer var perspektivrigt og med til at nuancere mit syn på Ægypten og Mellemøsten i det hele taget. Jeg var i Cairo den 11. september 2001 og oplevede på tæt hold de ægyptiske reaktioner på terrorangrebet på World Trade Center. Jeg oplevede ingen jubelscener, men blev mødt med velovervejede og reflekterede holdninger om, hvad det ville betyde for USA og resten af verden. Det understregede for mig, hvor vigtigt det er at have øje for andres oplevelse af begivenheder i verden: Synspunktet, at der kun findes én sandhed, som 'vi' besidder, mens andre tager fejl, er et farligt synspunkt."

Forkvinde for MS

I efteråret 2007 blev Trine Pertou Mach enstemmigt valgt til forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Hun har tidligere været programkoordinator i Nordafrika og Mellemøsten for MS, og nu skal hun stå politisk i spidsen for en af de store danske udviklingsorganisationer på et tidspunkt, hvor mange organisationer - og ikke mindst MS - skal til at finde nye ben at stå på - på grund af krav om egenfinansiering og noget, der ligner markedsvilkår.

"Jeg ser det som en meget stor tillidserklæring til mig som person at blive valgt til forkvinde for MS. Den tillidserklæring tager jeg meget alvorligt. Jeg vil lægge mange kræfter i at løfte den opgave, det er at bringe Mellemfolkeligt Samvirke i spil som en af de vigtigste danske udviklingsorganisationer. Det er en spændende udfordring. MS har et stort potentiale, som endnu ikke er udnyttet fuldt ud," siger Trine Pertou Mach.

Som ny formand vil hun især lægge vægt på at gøre Mellemfolkeligt Samvirke til en moderne udviklingsorganisation, der bygger sit politiske fundament på en solid viden og en skærpet politisk profil. Det sidste understreger hun kraftigt. Hun sporer en stigende tavshed blandt danske udviklingsorganisationer i de senere år. Det er, som om kravet om egenfinansiering har bundet organisationers dynamik og fokus. Og det er ærgerligt, mener Trine Pertou Mach.

"Danske udviklingsorganisationer spiller en vigtig rolle for civilsamfundene i de lande i Afrika, Latinamerika og Asien, hvor de arbejder. Men de har også en vigtig rolle i Danmark. Det kan ikke nytte noget, at en hovedoverskrift for dansk udviklingsbistand er, at vi skal lære civilsamfundsorganisationerne at være kritiske i forhold til deres egne regeringer, og så vover vi ikke rejse en kritisk røst i Danmark af frygt for at blive fejet af banen. Det er muligt, at jeg ser spøgelser, men jeg fornemmer, at man blandt udviklingsorganisationerne tænker sig om to gange, inden man for eksempel kritiserer regeringen."

Når man går efter pengene

Mange års konsensus i Folketinget omkring dansk udviklingsbistand blev brudt i 2002, hvor regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti lavede den første større nedskæring af udviklingsbistanden. Det blev i 2006 fulgt op med et krav om, at danske udviklingsorganisationer, der har en rammeaftale med Danida, skal stille med ti procent egenfinansiering, hvis de vil have del i den statslige udviklingsbistand. Et krav, der er helt almindeligt i de fleste europæiske lande, vi sammenligner os med. Alligevel ramte det en del danske organisationer som for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke, der ikke var gearet til at lave fundraising.

"Kravet om egenfinansiering er legitimt nok. Problemet er, at det bliver introduceret fra den ene dag til den anden, uden at regeringen har gjort sig mange tanker om det. Den form for egenfinansiering, man har valgt, betyder, at en række organisationer tvinges ud på et indsamlingsmarked, der allerede er overfyldt. Man kunne have strikket kravet om egenfinansiering sammen på en mere fleksibel måde og givet organisationerne en bredere ramme til at skaffe egenfinansiering. Nu risikerer man, at udviklingsorganisationerne i højere grad kommer til at gå efter, hvor pengene er, og hvad man kan fundraise til, og ikke efter hvor behovene er i for eksempel Afrika. Jeg frygter, at det er pengene, der kommer til at bestemme og ikke menneskers behov," siger Trine Pertou Mach.

Nu og da dukker der avisoverskrifter op, om at dansk udviklingsbistand er spild af penge. Senest har professor Martin Paldam fra Aarhus Universitet hejst den fane under stor mediebevågenhed. Det får ikke Trine Pertou Machs blod i kog, men hun hvæsser pennen i et indlæg i dagbladet Politiken og giver svar på tiltale:

"Der er mennesker, for hvem det ikke er gået op for, at udviklingsbistand ikke er en mirakelkur. Når det kommer til stykket, så er udviklingsbistand kun en dråbe i havet. Nok så afgørende for at skabe omfattende forandringer er handelsforhold, fred, sikkerhed og flygtningestrømme - hele den store scene og de strukturelle magtforhold, og den har udviklingsbistanden kun en begrænset indflydelse på. Derfor lægger MS også meget vægt på at få sat politisk fokus på for eksempel bedre handelsrelationer. Det kan være med til at skabe forandringer, der vil noget," skriver Trine Pertou Mach.

Kvinde, mor og karriere

Den lille baby i kravlegården gør opmærksom på sin tilstedeværelse, og nu er det på tide at spørge til, hvad børn og familie betyder for engagement og karriere.

"Det er en stor gave at få børn, og familielivet betyder utrolig meget for mig, men jeg ser det ikke som en modsætning til en karriere. Jeg sørger bare for at bruge mønstrede bluser og overdele, så man ikke kan se mælkepletterne. Så kan man jo det meste," griner hun. "Der skal gøres op med myten om, at kvinder ikke kan gøre karriere på grund af barsel, børn og familieliv. Det er et kæmpeproblem for det danske samfund, at der ikke er en ordentlig barselsorlov, også for den anden forælder," siger Trine Pertou Mach, der ud over det tilfredse barn i kravlegården også har hvad hun selv kalder et bonusbarn, der giver hende glæde. En måned før, hun skulle på barselsorlov, søgte hun og fik tilbudt jobbet som projektleder hos Institut for Menneskerettigheder - et tilbud hun ser som udtryk for, at de gik efter hendes faglige kvalifikationer og ikke lod sig forstyrre af, at hun stod over for at skulle på barsel. Det ser hun som et godt signal om, at børn og familie ikke er en hindring for en fortsat engageret karriere. Heller ikke som forkvinde i MS's bestyrelse.

Uddrag af blå bog - Trine Pertou Mach

2007-: Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke

2007-: Projektleder, Institut for Menneskerettigheder

2007: Folketingskandidat for SF

2006-07: Programme Officer, Mellemøsten, Folkekirkens Nødhjælp

2004-2006: Programkoordinator, Nordafrika/Mellemøsten, Mellemfolkeligt Samvirke

2003-2004: Leder af demokratiseringsprojekt, WWF Verdensnaturfonden

2004: Topkandidat til EU-parlamentsvalget for JuniBevægelsen

2001-2003: Juniorrådgiver på EU-kommissionens delegation, Kairo, Ægypten

1998- 2000: Politiskakademisk medarbejder i EU-parlamentet

1998: Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Speciale i international politik og udviklingsbistand

Hertil kommer en række tillidsposter, blandt andet:

Medlem af SF's Hovedbestyrelse og SF's Internationale Udvalg

Bestyrelsesmedlem og medstifter af tænketanken Ny Agenda