Da jeg fik job som pressesekretær i By- og Boligministeriet dryssede en tidligere studiekammerat fra et andet ministerium malurt i bægeret ved at konstatere, at det måtte være kedeligt at rende i røven på ministeren hele tiden. Han tilføjede en af de mest selvretfærdige professions-bemærkninger, som vi havde lært allerede på første semester: "Politikerne er jo kun marionetter for embedsmændene." Og satte trumf på med det endnu mere populære slogan: "Politikere forgår, embedsmænd består."
Der er helt sikkert mange, der deler denne opfattelse og trøster sig med, at en politisk leder godt nok får nogle overskrifter i pressen, men i virkeligheden lader embedsværket køre en stor del af butikken, som de finder bedst. En ting er, at den opfattelse de fleste steder er meget forkert, noget andet er, at tilgangen ikke er hensigtsmæssig i forhold til, hvad borgerne fornemmer, der sker med udviklingen af det offentlige Danmark.
Vi har netop været igennem et finanslovsforløb, hvor en stor del af diskussionen op til forhandlingerne handlede om Dansk Folkepartis krav om en såkaldt 'tryghedspakke'. Flere af emnerne i pakken var allerede en del af VK-regeringens planer og navnet havde partiet lånt fra de konservative, som på deres sommergruppemøde også lancerede en tryghedspakke.
Jeg ved ikke, om borgerne så virkeligt tror, at der er et 'tryghedens år' i sigte? Det er de fleste nok klar over, at der ikke er. Men i takt med, at lysten til at puste små ting op vokser hos politikerne, da sidder den almindelige borger tilbage med en større og større tvivl omkring, hvad der egentligt sker i udviklingen af det danske samfund.
Jo flere kreative overskrifter og pop, der sættes på dansk politik, jo større er embedsmandens ansvar efter min mening for at give borgeren mulighed for at sætte sig ind i det, der står med småt eller slet ikke står. Hvis embedsværket udvikler sig til en revisionsvirksomhed, hvor udtryk som "med forbehold for" eller "groft anslået" bliver gængse, så devalueres professionen og man lader politikeren jagte de korte sejre.
Den komfortable embedsmand vælger at gå i ly af de skiftende politiske udmeldinger. Han kommer med et par hurtige politiske overskrifter og initiativer, der kan passes ind i den aktuelle dagsorden, der går lige i maven på vælgeren. Derudover koncentrerer han sig ellers om sit eget kongerige, nemlig driften og den 'skinstrategiske' kamp om ekstra årsværk til kontoret. Topmålet af innovation og udviklingsforslag på ressortområdet her er af typen: 'Udbedringer af knaster, som et tidligere forslag har afstedkommet i sit møde med virkeligheden'.
Ændringer og nye visioner i den offentlige sektor kræver modige og strategisk tænkende chefer, der tør gå op imod den komfortable embedsmand. Det var rent faktisk det mål, departementschef Bo Smith, Beskæftigelsesministeriet, for nogle uger siden lancerede her i bladet. Han sagde blandt andet: „På vidensarbejdspladser som vores skal man lede ved at sætte retning og ved at være god til at forklare, hvad vi er her for, og hvor vi vil hen." Jeg har forsøgt at få departementschefen til at uddybe de strategiske tanker, som helt sikkert vil glæde mange i hans eget system. Jeg bad om 10-15 minutters telefonsnak. Efter at have rykket i et par dage blev jeg ringet op af sekretæren, som spurgte, om jeg ikke kunne ringe igen om en tre ugers tid, for departementschefen var for tiden meget ophængt af møder (og drift?).
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER