Barrierer for erhvervsforskning

27-03-2008
3 min.

Både virksomheder og forskere har gavn af erhvervsforskning, men alligevel tøver universiteterne med at gøre noget ved de barrierer, der afholder endnu flere forskere fra at kaste sig ud i erhvervsforskningen.

Universiteterne snarere straffer end belønner forskerne for at lave erhvervsforskning. Det viser resultaterne fra årets erhvervsforskningsbarometer, som DJØF og DEA står bag.

Selvom både universiteter og virksomheder har stort udbytte af forskningen, tøver universiteterne med at nedbryde de barrierer, der stadig ligger i vejen for forskernes incitament til at indgå i samarbejder med erhvervslivet.

"Beskæmmende," lyder det fra Flemming Poulfelt, formand for referencegruppen samt professor og prodekan for formidling på CBS.

Forskere skal publicere flere steder

Den helt store stopklods er, at erhvervsforskning betyder dobbeltarbejde for forskerne. De kan ikke nøjes med at publicere deres resultater i en rapport til deres samarbejdspartnere, men må efterfølgende omskrive rapporten til en videnskabelig artikel for at opnå forskningsmæssig anerkendelse, fordi rapporter til virksomheder ikke tæller som meritgivende på universitetet - og derfor ikke tæller ved ansættelse.

Allerede da DEA og DJØF udgav erhvervsforskningsbarometret første gang i 2005, anbefalede de universiteterne at styrke incitamenterne til erhvervsforskningssamarbejde. Men efter tre år er der stadig ikke gjort noget ved sagen.

Flemming Poulfelt undrer sig, fordi alle resultater viser, at erhvervsforskningen er til gavn for både forskningsinstitutioner og virksomheder. Hans bud på, hvorfor tingene ikke har rykket sig, er for det første, at universiteterne det sidste år har været igennem en turbulent periode. Institutlederne har haft nok at gøre med at finde sig tilrette i en ny ledelsesstruktur. For det andet tager det tid at ændre den traditionelle tankegang.

"Der har været prædiket så meget om international publicering. Citation i internationale tidsskrifter har været en grundsten i universiteternes belønningssystem. Og det tager tid at ændre den opfattelse."

Institutlederes ansvar at ændre tingenes tilstand

Flemming Poulfelt betragter det i høj grad som institutledernes ansvar at ændre opfattelsen af værdien af erhvervsforskningen. De bør i stigende grad opfordre deres forskere til at indgå samarbejde med erhvervsvirksomheder, sørge for at de får tid til at opdyrke de personlige netværk og ikke mindst gøre værdien af erhvervsforskningen synlig.

"What gets measured gets done. Hvis du sætter fokus på noget, kan du med tiden ændre folks handling. Institutlederne bør få erhvervsforskningssamarbejderne frem i lyset, så også forskerne får øjnene op for de positive effekter af dem," siger Flemming Poulfelt, der dog er optimist på erhvervsforskningens vegne. Ikke mindst fordi samarbejde med virksomheder er en måde for institutterne at skaffe ekstra ressourcer på.

"Alle institutter lider under ressourcemangel. Når det går op for dem, at der ligger ressourcer i at indgå erhvervsforskningssamarbejder, vil de blive interesserede," siger Flemming Poulfelt.

Performancevurdering kan styrke samarbejdet

DEA har tidligere foreslået, at forskere, der indgik i erhvervsforskningssamarbejder, skulle have ekstra belønning i form af et løntillæg. Flemming Poulfelt kan godt følge tanken, men han mener ikke, at pengene i givet fald skulle følge det enkelte projekt.



"Det skal ikke være aktivitetsorienteret. Der bliver for meget I'll do it for the money over det. Så skulle en topperformance undervisningsmæssigt også give noget? En årlig performancevurdering ville dog være en god ide for at synliggøre, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats," slutter Flemming Poulfelt.

Ifølge erhvervsforskningsbarometer 2007 er incitamentsstrukturen på universiteterne en væsentlig barriere for, at flere forskere indgår i erhvervsforskningssamarbejder.

Dels betyder samarbejdet med private virksomheder dobbeltarbejde, fordi forskerne først skal aflægge rapport til virksomheden og siden omskrive resultaterne i videnskabelige artikler for at leve op til universitetets meritstruktur.

Dels mangler forskerne tid og ressourcer til at opdyrke de personlige netværk, som er afgørende for at sætte forskningssamarbejder i gang.

Dette på trods af at erhvervsforskningssamarbejde faktisk er en kilde til at skaffe ekstra ressourcer til et institut - noget institutterne bliver målt på, og, som to ud af tre institutledere ifølge erhvervsbarometeret vurderer, er en høj prioritet for netop deres område.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.