Nettet eller døden

8.2.2008

af

I oktober 2006 ophørte computermagasinet PC World med at udkomme i print, og siden har det kun eksisteret på online. Halvdelen af medarbejderne blev fyret, men alternativet var at lukke helt ned.

"Bladet solgte ad helvede til. Vi var nede at røre den nedre grænse for, hvornår supermarkederne gider have et blad stående. Samtidig kunne vi se, at uanset hvad vi gjorde, så hjalp det ikke," fortæller chefredaktør for PC World Lars Jacobsen. Han var primusmotor for bladets skift fra papir til den digitale motorvej.

Inden han tog den endelige beslutning, forsøgte bladet sig med at sætte prisen ned, øge antallet af sider og øge antallet af udgivelser fra 12 til 17. Ingenting hjalp.

I dag er pcworld.dk den 35. største hjemmeside i Danmark med et godt stykke over 200.000 unikke besøgende hver måned.

Men det var nødvendigt at fyre halvdelen af medarbejderstaben, for at skiftet kunne lade sig gøre.

"Det var ikke en beslutning, som kunne bebrejdes en fjern topledelse, hvilket måske gjorde det lettere, fordi jeg var klar med alle argumenterne og beslutningsgrundlaget. Men det er da altid sjovere at ansætte end at fyre," fortæller Lars Jacobsen.

Et oplagt skift

"Det er oplagt, at et IT-magasin som PC World, hvis læsere alle er erfarne internetbrugere, er blandt de første, der gennemgår en komplet succesfuld transition fra print- til webmedie. Jeg har endnu ikke kendskab til andre danske printmedier, der har haft modet til at skifte 100 procent fra papir til onlinemedie, men det vil givetvis være et eksempel, som vil blive efterfulgt af andre udgivelser," fortæller Allan Sørensen. Han er cand.polit. med speciale i statistisk websiteanalyse og direktør for webbureauet Pro2. Desuden er han medlem af Gallups NetBehaviour-udvalg og har tidligere været formand for metodeudvalget i Forbundet af Danske InternetMedier.

"Alle de store forlag er i gang med massive investeringer i onlinemedier, og samtlige større magasiner har et tilknyttet website. Disse websites er over de senere år blevet udbygget fra at være reklamer for bladene med uddrag af udvalgte artikler til at blive selvstændige medier, der opdateres dagligt og med masser af brugerinteraktion. Læserne debatterer på nettet, og de henter masser af uddybende baggrundsstof, som oftere og oftere er i form af korte filmklip. Der er tale om en mediekonvergens, hvor print, radio og TV smelter sammen på internettet, som kan rumme dem alle," afslutter Allan Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet