Den anden serviceoplysning drejer sig om SF. Inspireret af det amerikanske præsidentvalg kan SF bedst betegnes som Danmarks Ohio. Hvor det i USA er Ohio, som er den afgørende svingstat, er det i Danmark ofte SF, der er tungen på vægtskålen i EU-spørgsmål. I de seks danske EU-folkeafstemninger har SF kun én gang været ude af trit med vælgerne, nemlig i forbindelse med Amsterdam-traktaten i 1998. Så mon ikke det også er relativt sikkert, at regeringens "modelvalg" i høj grad vil blive påvirket af Villy Søvndal, der indtil videre har sagt nej tak til en euro-afstemning?