Undervurderer kunsten at argumentere

En anklager eller advokat fremlægger sin sag på en bestemt måde, og det påvirker i høj grad udfaldet af en dom. Jura er ikke nok.

Det forklarer ph.d. Maria Louise Staffe, der advarer jurister imod at ignorere retorikken.

"Der er i dag et meget skævt styrkeforhold mellem advokaters retoriske evner. Det går ud over de klienter, der får en advokat, som kun fokuserer på juraen og ikke retorikken. For de taber sagerne," siger hun.

Kristina Siig, lektor i procesret på Syddansk Universitet, er enig:

"Det er ikke bare advokater og anklagere, der har brug for gode retoriske evner, men også jurister, der fungerer som forhandlere eller rådgivere," siger Kristina Siig.

Retorik er ikke ordgylle

Maria Louise Staffe afsluttede i februar sin forskeruddannelse på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Hun skrev afhandling om den retoriske kamp i retssalene og har skrevet bogen 'Retsretorik'.

Hun analyserer i sin afhandling ti vidt forskellige retssager fra strafferet til aftaleret. Hun analyserer, hvilke retoriske virkemidler anklagerne og advokaterne benytter i deres argumentation.

Konklusionen er klar: Vinderen bruger langt flere retoriske virkemidler end taberen. Metoder, der handler om andet end ordgylle og øregas.

Et retorisk virkemiddel er fx at underbygge en påstand frem for at skyde med spredehagl.

Et andet handler om at benytte almene argumenter og ikke kun juridiske. Hvis en advokat henviser til både loven og til menneskers almindelige holdninger til godt og ondt, står han stærkt. En bredere argumentation giver flere lodder i dommerens vægtskål.

Et tredje middel er at opbygge sit eget og sine vidners troværdighed, fordi vidner betyder meget i retssager. Her spiller mange forhold ind: Fx uddannelse, forbrydelsens art, image, fremtræden, indre værdier og engagement.

Frank Grevils sag blev afgjort af retorik

Maria Louise Staffe har boet i USA, hvor hun underviste amerikanske advokater i retorik. Selvom vi er langt fra amerikansk niveau, er hun overrasket over, at retorik også spiller en stor rolle i danske retssale. Derfor er det et problem, at det er så tilfældigt, om en advokat har kendskab til retorik eller ej.

For det første er det et problem for parterne i en retssag, hvor man risikerer at tabe sager på grund af en advokat, der ikke er bevidst om at bruge retorik hensigtsmæssigt.

For det andet er det et problem, at dommerne ikke er mere bevidste om effekten af retorik, for retorik virker bedst over for dem, der ikke ved noget om retorik. Så hvis der er stor forskel på advokaters retoriske evner, kan dommeren ikke kompensere for det.

For det tredje mener hun, at det kan være et problem for demokratiet, for juridiske afgørelser er med til at skabe samfundets fremtid. Mange følsomme politiske spørgsmål afgøres af dommere. Fx spørgsmålet om, hvorvidt Frank Grevil var landsforræder eller demokratisk helt, da han fra sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste gav oplysninger om Danmarks grundlag for at gå i krig mod Irak.

"Udfaldet af retssagen mod Frank Grevil blev afgjort mere af retorik end jura. Der var tungtvejende almene argumenter for og imod, og juridisk kunne man forsvare en afgørelse til begge sider," siger Maria Louise Staffe.

Advokater tror, jura er nok

Maria Louise Staffe mener, der er en klar sammenhæng mellem retorik og sejr i retten, men understreger dog, at man ikke kan vinde en hvilken som helst retssag alene med retorisk snilde. Men retorik får en særlig afgørende rolle, da de fleste sager ender i retten, netop fordi udfaldet ikke er givet på forhånd.

"Typisk har advokater en ide om, at hvis de bare fremlægger fakta og beviser, så får de automatisk et godt resultat. De glemmer at argumentere ordentligt og føre dommerne ubesværet fra beviser til konklusion," siger hun. 

Det er Kristina Siig enig i:

"Du kan pakke en tabersag nok så pænt ind i retorik, uden det hjælper noget. Men hvis det juridiske udfald af en sag er fifty-fifty, bliver retorikken afgørende."

Kristina Siig er ansvarlig for procesfaget og for procedurekonkurrencer på jurastudiet. Her afgør retorik også udfaldet:

"To af dem, der klarede sig bedst, magtede på tre-fire sætninger at fortælle, hvad hele sagen handlede om, og de vendte i deres procedure hele tiden tilbage til det udgangspunkt, som alle var enige med dem i."

Hun mener, at de retoriske evner også er afgørende for jurister uden for retten, hvor de skal overbevise andre på bestyrelsesmøder, forhandle eller rådgive:  

"Jurister sidder ofte i en flok uden andre jurister. Der har de så få minutter til at overbevise andre om, at de måske er i gang med noget rygende pip. Her er det bare ikke nok at være juranørd," siger Kristina Siig.

Undervisning i at argumentere

De jurastuderende på Syddansk Universitet får ikke undervisning i retorik, men har en eksamen, der sværmer om det. En studerende skal skrive et essay, som en anden studerende skal opponere imod, som forfatteren igen får lov at svare på.

"Selvom vi har lidt retorik hist og pist i studiet med essayeksamen og procedurekonkurrencer, er det noget, vi er bagefter med," konstaterer Kristina Siig.

Maria Louise Staffe mener, alle jurastuderende skal undervises i retorik. I dag er det for tilfældigt og intuitivt, om en jurist kan begå sig retorisk. Hun tror, det også på længere sigt vil betyde, at en dom bliver bedre formuleret:

"Det er som retoriker frustrerende at læse en juridisk dom, fordi det er svært at forstå, hvorfor dommen falder ud, som den gør. Der er jo truffet nogle valg og skøn. Dem bør dommeren nedfælde. Det er forkert at skabe en illusion om, at man med dommen finder sandheden. Samfundet indretter sig efter dommen og har krav på at vide, hvilket ræsonnement der ligger bag."

Så betyder retorik heller ikke mere

Sten Schaumburg-Müller var med til at bedømme Maria Louise Staffes ph.d.-afhandling. Han er tidligere advokat og i dag lektor i retslære på Aarhus Universitet.

Han er enig i, at retorik betyder noget for jurister og byder et valgfag om det velkomment. Alligevel nedtoner han retorikkens betydning.

"I mange straffesager og juridiske tvister uden for retssalene er udfaldet givet på forhånd alene på grund af jura. Her kan en god retoriker med en tynd juridisk sag ikke vinde," siger han og tilføjer:

"Da jeg var advokat og usikker på, om jeg ville vinde, hvad gjorde jeg så? Jeg forsøgte at underbygge med mere fakta og grave dybere i retskilderne. Hvis man ikke kan finde svaret i loven eller domspraksis, kan man forsøge med forarbejder, uskrevne retsprincipper eller forholdets natur." 

I det hele taget mener Sten Schaumburg-Müller, det er svært at skelne, hvornår juraen standser, og retorikken begynder. 

Man siger, at godt gjort er bedre end godt sagt. For jurister er det måske ikke så lige til.

Se et eksempel på ph.d. Marie Louise Staffes analyse af retorikken i en retssag om simpel vold - klik på linket i højre side.

Retorisk argumentation i retten

• Bruger advokaten sideordnet eller underordnet argumentation?
• Bruger advokaten et klart og forståeligt sprog?
• Er der i advokatens ræsonnement en vellykket brug af almen analogi?
• Tager advokaten hensyn til alle aspekter af sagen?
• Forstår advokaten at vinkle problemstillingen evt. med hensyn til, hvem der har status quo?
• Er advokaten i stand til at skære eller genoprette logos- og etosfundamentet for et ræsonnement?
• Benytter advokaten vaccinationer imod modpartens argumenter i sit ræsonnement?
• Borer advokaten ned i sine hovedanbringender, eller skyder advokaten med spredehagl/skøjter hen over problemstillingen?

Maria Louise Staffe

Maria Louise Staffe er cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet og ph.d. fra Det Juridiske Fakultet. Hun har blandt andet efteruddannet amerikanske advokater i retorik. Hun har skrevet bøgerne 'Winning With Words' og 'Retsretorik'.