Stort lønhop til advokater

Med en gennemsnitlig lønstigning på 7,4 procent det seneste år har advokaterne på advokatkontorerne taget førertrøjen på, når det handler om ekstra lønkroner. Og det er endda uden lønstigninger, der skyldes anciennitetsstigning. Sidste år var det advokaterne ude i virksomhederne og advokatfuldmægtigene, der hev de højeste lønstigninger hjem. I år er det lige omvendt. For her er det blevet til en lønstigning på 4,3 procent til advokatfuldmægtigene og beskedne 0,8 procent til virksomhedsadvokaterne. Så nogle steder har krisen måske alligevel kradset.

Til gengæld kan de nyansatte fuldmægtige glæde sig over en startløn på typisk 33.290 kroner. Det er næsten 300 kroner mere end den startløn, som øvrige privatansatte jurister får forhandlet sig frem til, og hele 5.800 kroner mere end en nyudannet jurist i staten får. Og de nyuddannede kvinder har fået en lidt højere startløn end deres mandlige kolleger. Måske et tegn på, at det har været svært at tiltrække kvinderne i advokatbranchen på grund af lange arbejdsdage og generelt set ikke optimale vilkår for et familie-arbejdsliv i balance.

Men netop arbejdstiden er der ikke sket noget med. Den ligger stadig på 44-45 timer om ugen i gennemsnit. Hvis man vil have en 37-timers arbejdsuge i advokatbranchen, er man nødt til at gå på deltid. En deltidsansat advokat eller fuldmægtig arbejder i snit lidt over 35 timer om ugen.

Det ærgrer Morten Schwartz Nielsen, formanden for FAAF (Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF), men han er faktisk ikke superoptimistisk, når han bliver spurgt til chancerne for at få arbejdstiden ned.

"Da det var opgangstider, sagde man: "Vi bliver nødt til at arbejde, når arbejdet er her, og så kan vi slappe lidt mere af, når det vender." Men der bliver tvært imod løbet endnu hurtigere nu. Opgaverne er bare flyttet fra overdragelsesafdelingerne til konkursafdelingerne," siger Morten Schwartz Nielsen.

Og han er bange for, at der ikke bliver tilført resurser i det omfang, tempoet bliver skruet op.

"Der er noget selvmodsigende i det. For når der bliver talt økonomisk krise, siger arbejdsgiverne "Vi tør ikke ansætte flere lige nu," og samtidig tager de alle de arbejdsopgaver ind, de kan få, fordi de ikke tør andet. Men arbejdsgiverne må altså sørge for at få ansat de mennesker, der skal til, og så må vi selvfølgelig også blive bedre til at sige fra," siger Morten Schwartz Nielsen.

Og han er også i tvivl om, om det er til advokaternes og fuldmægtigenes bedste, at andelen af personalegoder, primært sundhedsforsikringer og internetforbindelse og hjemme-pc, er vokset markant de seneste år.

For godt nok giver muligheden for at arbejde hjemmefra en større fleksibilitet, men i sidste ende, er det formentlig arbejdsgiverne, der får mest ud af det, mener Morten Schwartz Nielsen.

"Mange arbejder i forvejen mere end godt er, og så begynder de også lige at tjekke mails derhjemme og så videre, og så får de slet ikke koblet fra."

Selvom den omtalte krise indtil videre bare har givet mere arbejde til advokatbranchen, forventer Morten Schwartz Nielsen, at den kommer til at sætte sine spor på lønningerne det kommende år, og advokaterne dermed ikke kommer til at se så pæne lønstigninger som i det forgangne år.