Politijuristerne arbejder for hårdt lige nu

"Det er i orden, at alle giver den en ekstra skalle for at få landet en så stor reform. Men det er nok et spørgsmål, om det har været et realistisk mål at sætte," siger formanden for de 550 jurister i Foreningen af Offentlige Anklagere, statsadvokatfuldmægtig Grethe Albert Troelsen.

Der er lagt et ekstra politisk og ledelsesmæssigt pres på en faggruppe, som i forvejen traditionelt arbejder ud over rådighedsforpligtelsens kant, siger hun.

"Og så er der altså en grænse for hvor længe, man kan køre på den helt store klinge. Vi ser flere sygemeldinger på grund af stress, end vi før har set. Vi ser også flere ansøgninger om orlov, end jeg har set i de mere end fem år, jeg har været med i bestyrelsen."

Vil have forklaring på hvorfor

Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen, som er øverste chef for anklagemyndigheden, siger, at målet er realistisk sat, men han erkender, at der arbejdes meget hårdt.

"Også for hårdt. Dét, vi oplever i øjeblikket, er ikke fremtiden for anklagemyndigheden. Lige nu er hverdagen præget af, at vi uden at gå på kompromis med kvaliteten må af med de sagsbunker, som helt uundgåeligt er opstået som led i den praktiske implementering af reformen ude i kredsene. Der var en lang periode, hvor man ikke kunne producere sager i normalt omfang."

Grethe Albert Troelsen understreger, at der allerede i begyndelsen af 2009 skal være lettet på presset.

Jørgen Steen Sørensen understreger, at ambitionen er, at man inden udgangen af i år er til bunds i de nuværende bunker.

"Når de én gang for alle er væk, bliver situationen væsentligt bedre. Men derefter vil vi følge sagsudviklingen meget tæt - måned for måned - så vi sammen med kredsene kan skride ind og f.eks. overveje juriststyrkens størrelse, hvis der begynder at opstå problemer igen," siger han.

Grethe Albert Troelsen mener, at der samtidig hurtigst muligt bør laves en nøjere evaluering af 2008 for at finde ud af, hvorfor sagerne ikke kunne nås uden massivt overarbejde.

"Vi skal finde ud af, hvad der er opstartsvanskeligheder ved reformen, og hvad der er stationære problemer ved reformen."

Fotokopiering, landeveje og mål- og rammestyring

Hun udpeger fire problemområder:

For det første mangler anklagemyndigheden HK-hjælp på politigårdene.

"Den manglende HK-understøttelse er et af vores største problemer i øjeblikket. Man skal nøje vurdere, hvad man bruger juristkræfterne til - det er organisatorisk set nogle dyre kopier og kuverteringer, vi står for."

For det andet bruger juristerne efter reformen meget mere arbejdstid på at køre frem og tilbage til retterne og understationerne.

Der blev formentlig taget regionalpolitiske hensyn, da man tegnede stregerne, og politikerne koordinerede ikke politikredsreformen med retskredsreformen. Det betyder fx, at en politijurist i Roskilde skal bruge måske én time ud og én time hjem i bilen af sin arbejdstid til et grundlovsforhør på 20 minutter i Kalundborg eller Nykøbing Sj. Eller som det værste eksempel: To timer hver vej fra Esbjerg ned til retten i Sønderborg.

"Alle de timer på landevejene er virkelig noget, mine medlemmer oplever som et stort problem. Vi kan ikke gøre noget ved afstandene, men vi kan måle, hvad det koster på sagsbehandlingstiden og i sidste ende på normeringen."

For det tredje er der som led i politireformen indført tidsregistrering - med såkaldte sagsvægte - i anklagemyndigheden efter finansministerielt koncept om mål- og rammestyring. Det skal ses efter i sømmene: Hvor megen tid er der sat af til hver sagstype, og er dén tid realistisk.

"Det skal vi have vurderet og justeret. Men vi er ikke imod mål- og rammestyring eller sagsvægte som sådan, for det er et redskab, som også giver mulighed for at vurdere, om normeringen er i orden."

Helt aktuelt er anklagemyndigheden i pressen blevet kritiseret for lige nu at tage de straffesager først, som giver hurtige points på sagsregnskabet og sylte andre.

"Ja. Hvis der lægges et politisk pres på én for at nå et bestemt mål, så prioriterer man efter dét. Problemet er, hvis nogle sager bliver prioriteret ned så længe, at det går ud over nogles retssikkerhed, eller vidnerne ikke længere kan huske noget. Det er der en risiko for lige nu, fordi vi befinder os i en ekstraordinær situation. Det er ikke noget, jeg betragter som et stationært problem," understreger Grethe Albert Troelsen.

Storrum, opbakning og pressehetz

Det fjerde punkt er storrummene. Efter sammenlægningen af politikredsene er juristerne flere steder er blevet placeret i kontorer med op til 12-15 i samme rum. Det handler efter Grethe Albert Troelsens mening om, at man ikke har villet betale prisen for ordentlige lokaler.

"Alle undersøgelser viser, at storrum ikke egner sig til individuelt arbejde som vores, hvor du skal fordybe dig i at gøre din sag klar til retten. Storrum er ikke et krav for at kunne videndele. Jeg synes, man skal kalde en skovl for en skovl og evaluere, hvad de betyder for vores koncentration og effektivitet."

Hun understreger, at Foreningen af Offentlige Anklagere bakker op om politireformen, og at anklagemyndigheden bliver en endnu mere spændende arbejdsplads, når det hele falder på plads.

"Det er den rigtige vej at gå for at gøre politiet og anklagemyndigheden mere professionel. Og frugterne skal nok også komme. Men reformen skal have tid til at lande, før vi høster dem."

Derfor er hun også grundigt træt af pressen.

"Der foregår i øjeblikket en pressehetz mod politireformen. Man går kun efter de historier, som kan få os alle sammen til at rakke den ned. Den er jeg ikke med på. Jeg har meldt pas flere gange til journalister, fordi jeg ikke har følt, at der var en saglig tilgang til reformen, men at man bare søgte en ny negativ historie."

Rigsadvokaten: Vi følger op

Jørgen Steen Sørensen siger, at foreningen er velkommen til at rejse spørgsmålet om en egentlig evaluering over for ham.

"Men der vil under alle omstændigheder vil blive tale om løbende opfølgning sammen med politidirektørerne på de forhold, der har betydning for anklagernes arbejdsvilkår," understreger han.

Han siger samtidig, at anklagemyndigheden for tiden gennemfører et omfattende LEAN-projekt i politikredsene.

"Vi forventer, at dette projekt vil lette medarbejderne på en række centrale sagsområder, så sagsgangene bliver enklere, og opgaverne kan fordeles mere hensigtsmæssigt mellem de forskellige medarbejdergrupper."

Og at aftalen på finansloven om 250 nye HK'ere til politiet formentlig vil betyde flere kontormedarbejdere i anklagemyndigheden.

Med politireformen flyttede politijuristerne i 56 politikredse sammen i 12.

Foreningen af Offentlige Anklagere (tidl. Politifuldmægtigforeningen) organiserer de cirka 550 jurister i landets politikredse, Rigspolitiet og den centrale anklagemyndighed.