Nu er det nok

For små ni år var den engelske journalist og forfatter John Naish nået til et mætningspunkt i sit liv. Der var balance i tingene. På jobbet. I privatlivet. Han manglede ikke umiddelbart noget. Og så var det alligevel ikke helt godt nok.

"Jeg stod i en stærk strøm af forventninger. Både fagligt og socialt. Folk omkring mig begyndte at møde tidligere på arbejde og gå senere, samtidig med at de brugte deres mobiltelefoner mere. Jeg begyndte at tænke over, om vi egentlig går glip af noget i vores liv, når vi arbejder og kommunikerer så meget," fortæller John Naish, der udover at forfatte bøger arbejder på halv tid med at dække sundhedsstof på avisen The Times. I stedet for at hoppe med på vognen besluttede han sig for at stå helt af. I dag har han status som et slags offline-ikon i England. Han taler for, at man kan leve uden hele tiden at være på - på mobilen, på nettet eller på sofaen foran fjernsynet. Det er bare et spørgsmål om at sige stop, når man har fået nok. I bogen 'NOK - Gør dig fri af mere mentaliteten', der netop er udkommet på dansk, kortlægger John Naish, hvordan vi fra naturens hånd mangler begrebet 'noksomhed'. Vores hjerner og kropslige kemi er kodet til at gå efter mere, og den moderne vestlige forbrugskultur har fortrængt intellektets evne til at moderere.

"Ideen om at det bliver bedre, hvis man får mere, opstod først for alvor i Europa efter anden verdenskrig. Går man tilbage til det antikke Rom eller ser på middelalderen i Europa, var den bærende ide at et moderat forbrug var bedst. Der ligger en rig arv i den ide, som vi har tabt," mener John Naish.

Den umættelige appetit

I hans hjemland er bogen blevet en bestseller, der har givet anledning til en diskussion om, hvordan vi får ideer som "nok er nok" tilbage i vores hverdag og vores kultur.

"Problemet eksisterer overalt i verden, hvor folk lever behageligt. Der er et punkt i menneskelig udvikling, hvor man møder udfordringen ved afholdenhed. Et af de nemmeste områder at se på er overvægt. Indtil det sidste korte glimt i menneskets historie, har folk altid været sultne. Når der så konstant er mad omkring os, spiser vi, fordi vores instinkt fortæller os, at der måske ikke er mad i morgen. Vi taler meget om overvægt, men der mangler en kulturel diskussion af, hvad vi egentlig stiller op med vores appetit," mener John Naish, der for nylig var en tur forbi det såkaldte Cabinet Office, en koordinerende og rådgivende enhed under den britiske premierminister, for at tale om sin bog.

"Jeg skulle tale om sundhedsaspektet i forhold til begrebet 'nok' og kom med en masse politiske og strategiske ideer. Det viste sig, at de i virkeligheden var mere interesserede i den personlige vinkel. Hvordan klarer man sig i dag? Det er da rart, at de gerne ville høre min historie, men jeg vil jo gerne ændre verden," ler John Naish, der ofte bruger humor og selvironi i formidlingen af sit budskab.

Ellers er hans tilgang en blanding af naturvidenskab og filosofi. Hjerneforskning er et væsentligt redskab til at forklare, hvorfor vi lider under presset af at ville have mere, mener John Naish. Et eksempel er, hvad hjernen gør, når vi under en indkøbstur ser noget, vi gerne vil have. Den sender et skud af en heroinlignende substans ud i kroppen, som kan måles med moderne teknologi.

"Men det varer kun, indtil du har købt den ting, og så forsvinder det. Det er som et jagtinstinkt. Personligt bruger jeg det til at tænke mig om - måske gå en tur rundt om blokken - før jeg køber noget, så jeg træffer en mere rationel beslutning," fortæller John Naish.

"Forskningen kan forklare, hvorfor nogle af de ældgamle filosofiske overvejelser om, at vi skal være varsomme med at ville have for meget, er opstået. Det er et spørgsmål om at beskytte vores hjerner mod konstante distraktioner. Mere internet, mere fjernsyn og flere ting," tilføjer han.

Flow og downtime

En god vej at gå, hvis man vil gøre sig fri af 'mere mentaliteten' går gennem det, han kalder stadier af flow - en form for positive tomrum.

"Det er et spørgsmål om at lægge sine bekymringer fra sig. Fx ved at meditere eller spille på et instrument - at lave noget, hvor du på ingen måde er økonomisk aktiv. Det er netop det, vores forbrugerkultur vil undgå. Den vil have dig til at fylde tomrummet i dit liv ved neurotisk at købe ting, og det  tomrum er ironisk nok opstået, fordi du neurotisk køber ting," siger John Naish. Og det gælder ikke bare i privaten. Den begavede virksomhed sender sine medarbejdere på gåture i solskinsvejr og lange frokostpauser, hvis de vil have det bedste ud af dem.

"Det nytter ikke noget at have folk bundet i timer til et kedeligt skrivebord. Det skaber ikke forbedringer i en kultur, hvor så mange virksomheder beskæftiger sig med hjernearbejde eller kreative processer. Det er videnskabeligt bevist, at folk får deres bedste ideer, når de holder pauser. Når de spiller tennis eller stirrer ud af vinduet," siger John Naish og karakteriser sin kritik som en klassisk 'win-win situation'. I stedet for at opmuntre folk til blot at arbejde mere, bør virksomhederne hjælpe dem til at arbejde mere effektivt, mener han.

"Man bør have en politik, der siger: Vi vil ikke have, du er her hele tiden".