"Fordi de oprindelige beboere stadig bor i husene, og deres børn er for længst flyttet hjemmefra. Næsten halvdelen af alle danskere mellem 60 og 80 år bor i parcelhus. De har boet der så længe, at lånene er betalt ned, så økonomien afgør ikke, om de skal blive boende eller ej. I den situation opdager mange, at de sagtens kan bruge pladsen selv. Børneværelserne bliver lavet om til gæste- og arbejdsværelser, og rent følelsesmæssigt kommer mange også frem til, at de ikke har lyst til at forlade de rum, hvor de har levet det meste af deres liv. Umærkeligt er ens personlige livshistorie og husets historie blevet vævet sammen. Man husker fx, at tilbygningen i den venstre side af huset blev færdig det år, den mindste af børnene fyldte fem år, og nu kommer hun selv jævnligt på besøg med sine egne små børn. Huset bliver på den måde en del, ikke blot af de ældres, men af hele familiens kollektive erindring."