Nogle ænser den slet ikke. Andre anstrenger sig for at holde hovedet koldt. Og endnu andre går ligefrem i panik eller stikker hovedet i busken.
Alle taler om den - hele tiden - men alligevel er kun de færreste personligt berørt af den. Finanskrisen er allestedsnærværende og alligevel kendetegnet ved at være underligt ukonkret, da ingen rigtig aner, om de kommer til at mærke den på egen krop - og i så fald hvordan.
Asger Neumann er adfærdspsykolog og ser fire generelle psykologiske adfærdsmønstre hos mennesker, der oplever ukonkrete kriser som finanskrisen. Ét adfærdsmønster ses hos dem, der slet ikke reagerer på krisen og er helt uinteresserede. Et andet mønster ses hos folk, der bliver svagt bekymrede, men som derudover forholder sig roligt. Et tredje mønster ses blandt de rigtigt ængstelige, som dog forsøger at handle sig ud af ængstelsen, mens et sidste mønster ses hos dem, der er så bekymrede, at de, i stedet for at handle, stivner og går i panik.
"Jeg tror, at de fleste danskere i øjeblikket befinder sig i gruppe nummer to og altså blandt dem, der stadig holder hovedet koldt. Men bliver krisen værre, og rykker den tættere på, vil flere og flere af os begynde at reagere stærkere. Og - afhængigt af hvordan vi individuelt coper med kriser - havne i enten gruppe tre eller fire," siger Asger Neumann.
For at undgå den panikagtige adfærd, som kan være med til at piske stemningen op og dermed faktisk øge krisens omfang, anbefaler han folk at forsøge at reagere på baggrund af fakta og ikke for meget med følelserne. Og han råder til at holde sig grundigt orienteret i medierne og kun forholde sig til de nøgterne nyheder og ikke lade sig rive med af naboernes eller omgivelsernes impulsive handlinger.
Diffus angst er det værste
Ann-Elisabeth Knudsen er hjerneforsker og kalder de ukonkrete og diffuse kriser for de værste for den menneskelige hjerne.
"Diffus angst er noget af det værste og mest livsødelæggende, der findes. For hjernen ved simpelthen ikke, hvordan den skal reagere eller håndtere det. Og som en forsvarsmekanisme forsøger den så selv at skabe nogle billeder på krisen. Hvilke billeder, der kommer frem, afhænger helt af, hvem vi er som personer, men billedet er vigtigt, for det er først på den baggrund, at hjernen kan tage stilling til, hvilken strategi den skal anlægge på faren," siger hun.
Ann-Elisabeth Knudsen mener, at netop fordi finanskrisen virker abstrakt for de fleste, og fordi de fleste altså kun kan håndtere den ved at skabe egne billeder, er det vigtigt, at vi som samfund reagerer kollektivt. Og at især medierne og offentlige instanser tager et medansvar for at få skabt nogle fælles realistiske billeder, så vi ikke hver især risikerer at opbygge helt skæve opfattelser af, hvad det egentlig er, der sker omkring os i disse måneder.
"Jeg tror, at vi som mennesker i øjeblikket har rigtig meget brug for, at nogen hjælper os med at skabe nogle brugbare billeder, så vi kan forstå omfanget af det, der sker. På den måde undgår vi også de der kaosagtige tilstande, hvor folk fx pludselig begynder at hamstre helt vildt, fordi de lader sig rive med af en oppisket stemning, dybest set fordi de ikke kan gennemskue, hvad det er, der sker," siger Ann-Elisabeth Knudsen, som blandt andet også forsker i forskellen på mænd og kvinders hjerner og mener, at kønnene reagerer forskelligt på kriser, som den vi oplever lige nu.
Stenaldermænd
"Selvom det lyder meget stereotypt, så er mændenes hjerner i dag som i stenalderen stadig styret af, at det er dem, der skal forsvare bopladsen og altså hjemmet mod ydre farer, ligesom de også skal sørge for, at der kommer mad på bordet. Derfor er det nok mændene, der reagerer kraftigst på finanskrisen lige nu, og så længe den er ukonkret og fjern. Den kvindelige hjerne reagerer først kraftigere på krisen, når den rykker tættere på hjemmet, og derfor går kvinder måske ikke så meget op i krisen lige nu. Men i takt med at virksomheder og butikker som fx Sterling eller Merlin lige nede på hjørnet må dreje nøglen om, får kvinder en følelse af, at krisen rykker tættere på, og det vil få os til at reagere voldsommere," siger Ann Elisabeth Knudsen, som videre forklarer, at mænd og kvinder også forsøger at mestre kriser forskelligt. Mænd vil nemlig helst handle og gøre noget aktivt, når de bliver bange, mens kvinder hellere vil tale om kriser og angst, da det i sig selv giver dem en følelse af at have håndteret det.
Hysse Forchhammer, er ledende neuropsykolog på Glostrup Hospital, og er ikke så sikker på, at det er hjerneforskellene mellem mænd og kvinder, der gør, at vi reagerer forskelligt på kriser og konkret på finanskrisen lige nu. Hun tror i stedet, at det er vores miljø og vores relationer til andre, der er afgørende for vores reaktioner og handlemønstre.
"Hvis der er en forskel på mænd og kvinders reaktioner på finanskrisen, så tror jeg, at det skyldes, at de fleste mænd og kvinder lever i nogle meget faste og stereotype kønsrollemønstre, hvor det er mændene, der tager sig af økonomien. Det gør, at det også er dem, der reagerer voldsomst, når økonomien bliver sat under presset," siger hun.
Hun mener til gengæld, at det kunne være interessant at se, hvordan reaktionerne hos de to køn ville være, hvis rollerne og den stereo-type ansvarsfordeling blev byttet rundt. Det tror hun nemlig kunne fremkalde lige så stærke reaktioner blandt kvinderne.
Adfærdsmønstre under ukonkrete kriser:
Kilde: Asger Neumann, adfærdspsykolog
Ledige stillinger