Først og fremmest skal de kunne tale primadonnaens sprog og forstå, hvad det er, der driver og motiverer de kreative størrelser. De skal som ledere altid sætte faget øverst, når de kommunikerer og implementerer ledelsesmæssige og strategiske beslutninger, sådan at primadonnaen aldrig er i tvivl om, hvad der er vigtigst for organisationen. Faget og ikke økonomien. For det andet, og nok så vigtigt, skal man som leder kende frustrationen, når den opstår blandt medarbejderne. Man skal med Helle Heins udtryk kunne diagnosticere sine medarbejdere, og vide, når brokkeriet går i gang, om der er tale om en sund og naturlig flow-frustration, eller om man står ansigt til ansigt med en regredieret og altså demotiveret medarbejder. Er det sidstnævnte tilfældet, er det højst sandsynligt, fordi managementretorikken stadig er for dominerende, og så må man anstrenge sig endnu hårdere og forsøge én gang til med faget og kaldet i centrum.