Flygtninge, indvandrer-/integrationspolitik

Lave fødselstal

For det første var der bred enighed om, at den demografiske udvikling i de økonomisk udviklede lande betyder, at der i de kommende mange år bliver behov for yderligere indvandring. For mange lande var der tale om en gammel erkendelse. For lige som tilfældet er i Danmark, lider alle landene, i varierende omfang, af to demografiske tendenser: Nemlig at de lave fødselstal, der har stået på i flere årtier, i disse år falder sammen med, at de store efterkrigsgenerationer er pensionsmodne.

Mere veluddannet arbejdskraft ønskes

For det andet var der næsten lige så omfattende enighed om, at det først og fremmest er indvandring af uddannet arbejdskraft, der er behov for. I den forbindelse kom mange deltagere ind på de såkaldte blue cards, som EU-landene få uger tidligere var blevet enige om at indføre netop med henblik på at få flere veluddannede til Europa. I den forbindelse blev det også diskuteret, hvordan man i praksis skulle imødegå faren for brain drain fra ulandene.

Bedre integration

For det tredje fokuserede konferencen i høj grad på, hvordan integrationen af indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet kan forbedres under hensyntagen til de enkelte landes specielle forhold. Endeløse rækker af statistikker viser ikke overraskende, at beskæftigelsen blandt indvandrerne er lavere, end tilfældet er for de indfødte.

Problemer med andengenerationsindvandrere

For det fjerde indtog spørgsmålet om problemer med andengenerationsindvandrerne en omfattende plads på konferencen. Det var åbenbart, at stort set alle landene kæmper med de samme problemer, herunder den relativt høje kriminalitet i gruppen, deres høje arbejdsløshed og deres relativt ringere uddannelsesniveau. Som dansker var det næsten befriende at opleve, at de unge efterkommere ikke er specielt vanskelige i København, Odense og Århus. De synes at være ganske almindelige. Selv de mange skyderier er øjensynligt et velkendt fænomen, først og fremmest på grund af den tiltagende kriminalitet hen over grænserne.

Flere indlæg fra repræsentanter for værtslandet kunne også berette, at netop efterkommerne udgør en andel af befolkningen, der langt overstiger, hvad vi kender til i Danmark. Fx fortalte en repræsentant fra Hamburg, at blandt børn under seks år er mere end halvdelen af ikke-tysk oprindelse. En oplysning, der naturligvis stiller ualmindeligt store krav til samfundet om at håndtere de mange forskellige kulturer, nationaliteter og religioner i fred og fordragelighed.    

Uddannelse og sprog afgørende

For det femte indtog uddannelse en altafgørende plads i den farvede fremtid. Alle var enige om, at netop uddannelse er det væsentligste bidrag til en forbedring af integrationen, ikke mindst for børnene. I den forbindelse blev det flere gange slået fast, hvor vigtigt det er at bruge mange ressourcer på, at alle skal lære det nationale sprog.

Økonomisk krise påvirker integration

For det sjette kom mange, meget tøvende, ind på konsekvenserne af den nuværende økonomiske krise. Tøvende, fordi ingen rigtigt ved, hvor udviklingen er på vej hen. Dog synes én ting at være sikker: En langvarig økonomisk krise vil skade mulighederne for integration ganske betydeligt. Og samtidig vil det også ramme indvandringen, dels fordi efterspørgslen efter arbejdskraft udefra sandsynligvis vil falde, og dels vil presset på de udviklede landes grænser stige på grund af krisens påvirkning i ulandene, hvor flere vil søge mod de økonomisk stærkere lande.

Samme problemer på tværs af landegrænser

Set fra en dansk synsvinkel var det tankevækkende, at diskussionerne på de fleste områder kredsede om de samme emner, som er centrale i Danmark. Forskellen til den danske debat var helt åbenbart den såkaldte tone, hvor man i andre lande taler mere afdæmpet om indvandring og integration, end tilfældet er her til lands.