Det er en interessant rapport "Vi kan ikke bare vente", som DJØF for nylig har offentliggjort om kvinder i ledelse, og som blev grundigt omtalt i DJØF Bladet 24. oktober. Analysen er god, men desværre er selve forslagsdelen ikke af samme kaliber. Det er kedeligt, fordi rapporten nu har gjort DJØF til fortaler for at indføre kvoter til bestyrelser ved lov. Mindst 40% i en bestyrelse skal være kvinder eller mænd, mener DJØF. Men forslaget havde slet ikke været nødvendigt. DJØF kan gå direkte til sagen og sætte handling bag ordene ved at bruge den stemmeret, som pensionskassen JØP har, til at få flere kvinder valgt ind i aktieselskabers bestyrelser.
Kvoter handler om at gribe ind i den ret, som aktionærerne har til at udpege medlemmer til bestyrelsen. Den ret har aktionærerne ud fra størrelsen af deres aktiekapital i et selskab, og de vælger bestyrelsen på selskabets generalforsamling.
I 2005 var der 22% kvinder i bestyrelserne i noterede og unoterede selskaber. Det fremgår af en CEBR-rapport fra 2007, der findes på Ligestillingsministeriets hjemmeside. For at opnå DJØFs mål om 40%, mangler der, ift. 2005 tallene, 18% kvinder i bestyrelserne. Hvor markedet af sig selv har valgt 22% kvinder ind, kan DJØF og andre ligesindede organisationer arbejde for flere kvinder i bestyrelserne. Det kan DJØF med flere gøre ved at opstille kompetente kvinder og bruge stemmeretten på de aktier, pensionskasserne ejer, til at få de kompetente kvinder valgt ind i bestyrelserne.
Ved at regne på tallene i JØPs regnskab 2007, får jeg det til, at JØP har investeret ca. 1-1½ mia. i aktier herhjemme. Mon ikke samme øvelse kunne ses gennemført i pensionskasserne hos magistrene, sygeplejerskerne og sygehjælpere og andre, som er store kvindefag? Vi når hurtigt de 18%, der mangler, og behøver ingen lov.
Modargumentet er, at JØP og andre pensionskasser skal sørge for størst muligt afkast og ikke tage politiske hensyn. Der er dog allerede et sæt etiske retningslinjer for JØPs investeringer, som kravet kunne skrives ind i. Og der er gode argumenter for, at en mere mangfoldig sammensat bestyrelse fungerer bedre end en bestyrelse med kun mænd. Samtidig er der fremlagt dansk forskning, der viser, at virksomheder med kvinder i ledelsen, dvs. i bestyrelsen eller direktionen, klarer sig signifikant bedre end deres mandsdominerede konkurrenter. Se Nina Smith: "Til gavn for bundlinien", for Ligestillingsministeriet, 2005.
DJØFs hovedbestyrelse udpeger medlemmer til JØPs bestyrelse. Har DJØF loddet stemningen blandt sine medlemmer korrekt, så vil et forslag om at fremme kvindernes repræsentation i de selskaber JØP investerer i, naturligvis også falde i god jord i resten af JØPs bestyrelse. Og står Nina Smiths resultater til troende, vil JØP hurtigt danne skole og andre pensionskasser følge i samme spor.
Det kan DJØFs hovedbestyrelse tage op og overveje som sin politik, og dermed komme langt hurtigere til målet, og samtidig undgå det helt unødvendige kvotemageri.
Venlig hilsen
Cand. merc. Henrik Valentin Jensen
DJØF vil selvfølgelig være opmærksom på den indflydelse via investeringer, som Henrik Valentin Jensen (HVJ) peger på i sit forslag.
Men HVJ mener, at forslaget kan erstatte DJØFs forslag om lovgivning om mindst 40 % af hvert køn i selskaber med over 500 medarbejdere og i børsnoterede selskaber.
Han henviser til en rapport, som vedrører alle 38.800 selskaber. DJØFs forslag vedrører få hundrede selskaber. Det er ikke sagligt at anvende tal for titusindvis af andre, meget mindre selskaber.
Rapporten viser i øvrigt, at det også går langsomt i de små selskaber - en vækst fra 21,1% i 1997 til 22% i 2005. Med det tempo, vil man nå 40% på 160 år! Det vil DJØF ikke vente på. Derfor forslaget om en indsats i de store selskaber, hvor vejen er endnu meget længere.
Med venlig hilsen
Finn Borch Andersen, forbundsformand
Ledige stillinger