Tidligere embedsmænd skal klappe kaje

20-11-2008
5 min.

Regeringen står vagt om ytringsfriheden. Men når det kommer til tidligere topdiplomater, ser regeringen helst, at de holder deres meninger og ekspertise for sig selv.

Der er få begreber, der har spillet så central en rolle i Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode som "ytringsfrihed". Gang på gang er det i handlinger og ord slået fast, at regeringen står vagt om alles ret til at komme med sin uforbeholdne mening uden skelen til omkostninger. Det skete senest i åbningstalen til Folketinget, hvor statsministeren pointerede, at friheden til at sige, skrive og tegne, hvad man mener, "er selve livsnerven i demokratiet."

Imidlertid er det langt fra alle, som statsministeren og resten af regeringen lige gerne ser udtale sig til pressen. Det kom blandt andet til udtryk i sommer, hvor en række pensionerede ambassadører tillod sig at give deres kritiske besyv med i debatten om den danske deltagelse i Irak-krigen.

Hurtigt var statsministeren ude at fordømme de tidligere topdiplomaters udtalelser, som han fandt "upassende" og "politiserende." Den mere krakilske og spottende kritik lod statsministeren dog andre om. I vanlig underholdende stil fulgte Venstres politiske ordfører Søren Pind således op og sammenlignede ambassadørerne med de to gamle mænd på balkonen i The Muppet Show, der ud over at være komiske og lidt latterlige også har mistet både sans og føling med den virkelige verden.

"De (ambassadørerne, red.) kommer fra en tid, hvor man kunne løse stridigheder med samtale. I dag er det anderledes," sagde Søren Pind, der sågar fandt, at deres deltagelse i debatten var et "underlødigt angreb på statsministeren."

Mest bemærkelsesværdig var reaktionen fra Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører Søren Espersen imidlertid. Han mente, at de tidligere ambassadørers brug af deres ytringsfrihed var så grænseoverskridende, at tiden var inde til at fyre det samlede ambassadørkorps og udpege et hold af politisk loyale ambassadører efter amerikansk forbillede.

Regeringen vil ikke høre kritik

Faktisk var det ikke første gang, at pensionerede embedsmænds udtalelser havde fået en hård medfart af regeringen.

I sommeren 2005 skrev 22 tidligere ambassadører et debatindlæg i Politiken, hvor de revsede statsministeren for ikke at ville mødes med repræsentanter for de 11 muslimske lande, som havde kritiseret Jyllands-Postens publicering af Muhammed-tegningerne. Indlægget blev straks mødt med hård kritik og blev af daværende politisk ordfører for Venstre Troels Lund Poulsen kaldt "meget forfejlet og trist."

Spørger man nuværende højesteretsdommer Jens Peter Christensen, der var formand for Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret, er der imidlertid ingen tvivl om, at de tidligere ambassadører er i deres gode ret til at blande sig i debatten om den danske krigsdeltagelse. 

"Det er jo ikke, fordi de er stormet ud og har røbet statshemmeligheder. Det er deres subjektive vurderinger, som de er kommet med. Og det har de som pensionerede embedsmænd fuldstændig frit slag til," siger han.

Faktisk mener Jens Peter Christensen, at det kun er godt, hvis tidligere embedsmænd blander sig i den offentlige debat.

"Ofte sidder de jo inde med stor viden om det felt, som de har arbejdet inden for i mange, mange år," siger han.

I DJØF, hvor mange både nuværende og tidligere topdiplomater er organiserede, er man stadig overrasket over den hårde medfart, som politikerne gav de pensionerede embedsmænd.

"Danmark går i krig for ytringsfriheden, derfor er det da dybt mærkeligt, at hjemlig brug af den bliver mødt med så aggressiv politisk modstand. Man skulle tro, at vi herhjemme skulle gå foran og fremme, at der kan være en kritisk debat om den førte politik," siger formanden for de offentlige chefer i DJØF, Per Hansen.

Rigtige embedsmænd elsker at holde kæft

På papiret er der da også lagt op til, at diplomater og alle mulige andre nuværende og tidligere embedsmænd skal deltage lige så lystigt i den offentlige debat, som de kan finde tid og overskud til.

Det fremgår blandt andet af en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som er udgivet af Justitsministeriet i efteråret 2006. I forordet står der med hilsen fra den daværende konservative justitsminister Lene Espersen, at det er til gavn for samfundet, når offentligt ansatte deltager i den offentlige debat:

"Offentligt ansatte vil således blandt andet kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få."

Formand for de offentlige chefer i DJØF Per Hansen mener heller ikke, at der juridisk er noget at komme efter, det handler mere om kulturen på de offentlige arbejdspladser.

"Der skal være trygge rammer om kritik af den offentlige ledelse for alle. Også når det er ubelejligt eller ubehageligt," siger han.

"Regeringen er nødt til i handling at understrege, at vi offentligt ansatte er velkomne til at deltage i debatten."

Noget kunne også tyde på, at det er nødvendigt med et skub fra politisk side, hvis djøferne skal ud af busken. Formanden for Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret, Jens Peter Christensen, fortæller, at det mere er sygeplejersker, læger, folkeskolelærere og pædagoger, der bruger deres ret til at skrive og sige deres mening, end det er jurister, økonomer og statskundskabere.

"Rigtige embedsmænd elsker at holde kæft. De ved, at det ikke er en forfremmelsesgrund at udtale sig til pressen," siger han.

De kan udtale sig om fetaost

Set i bagklogskabens lys fortryder Søren Espersen (DF) imidlertid ikke, at han fremturede så hårdt, da de tidligere ambassadører tillod sig at kritisere regeringen.



"Har man mod på at stikke næsen frem, så må man også være parat til at få en på snuden. Der er ikke noget, som er omkostningsfrit," siger Søren Espersen.

Han holder fast i, at ambassadørernes kritik var forfejlet og fej.

"Ved at gå sammen i en gruppe, så giver de et skær af, at de er lidt finere og klogere end andre. Det er de ikke. De har ikke mere at skulle have sagt end en gruppe af renovationsarbejdere," siger han og fortsætter:

"Det er så krysteragtigt at stille sig frem i en gruppe."

Samtidig påpeger Søren Espersen dog, at han ikke har noget imod, at nuværende ambassadører udtaler sig. Blot skal de ikke have deres egen holdning om udenrigspolitik.

"Vil de gerne fortælle om, hvordan man spiser græsk salat i Grækenland, eller hvordan fetaost bliver fremstillet, så skal de da være så hjerteligt velkomne. Men de skal ikke til at fremture med holdninger, der går på tværs af den udenrigspolitik, som regeringen fører," siger han.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.