Studerende fortjener bedre

Udbuddet af kager, sodavand og slik er større end udbuddet af mad. Og den mad, der er, vil nok ikke få en ernæringsekspert til at juble. Mange af de studerende må savne mors kødgryder, for udvalget og kvaliteten i kantinen på Krogstræde 3 på Aalborg Universitet er bestemt ikke noget at skrive hjem om. En dag midt i oktober, da nærværende skribent aflægger et frokostvisit, står dagens menu på friturestegt fiskefilet med remoulade, pastaskruer med smeltet ost, vandpumpet kylling i tyk, hvid sauce og en salatbar, hvor det meste kommer fra dåse.

Min medspiser, Taija Marlene Vangsø, er sociologistuderende. Hun nøjes som regel kun med at forsyne sig fra kantinens buffet en enkelt gang om ugen, for hun vil hverken betegne maden som sund, billig eller fantastisk. Derhjemme er hun vant til at købe økologisk, men det eneste ø-mærkede, der umiddelbart er til at få øje på i kantinen, er en flaske øko-saft. Mælk er af den konventionelle slags.

Taija Marlene Vangsø lægger som sagt ikke meget af sin SU i kantinen på Krogstræde. Sammen med sin specialemakker er hun begyndt at gå i Føtex for at købe ind til frokost til en uge ad gangen og lægge det i specialerummets køleskab. For det er jo væsentligt billigere og sundere, som hun siger. Og de to er ikke de eneste, der for det meste springer kantinekøen over, fortæller hun. Ved indgangen til kantinen sidder der også to studerende med hovedet over en plastikboks og spiser et eller andet medbragt mad, der kan spises med gaffel. Det kan ellers ikke være kantinekøen, der har afskrækket dem, for der er tyndt befolket i kantinen - formentlig på grund af efterårsferie på mange andre uddannelsessteder, som en del studerende på Aalborg Universitet tilsyneladende uofficielt har taget til sig.

I kantinen bliver alt afregnet efter vægt - syv kroner pr. 100 gram. Taija Marlene Vangsø og jeg har aftalt, at vi smager på noget forskelligt. Hun tager lidt salat, en skive rugbrød og en fiskefilet med remoulade, en kildevand og i dagens anledning også et stykke drømmekage og en kop kaffe. Det bliver 39,50 kroner. 

Jeg begynder også med salaten. En halv paptallerken med rødkålssalat garneret med æbletern, en skefuld majs og ærter, bønnespirer, lidt peberfrugttern og nogle pastaskruer med to stykker gullaschkød. Vægten ved kassen siger 222 gram og således 15,55 kroner. Pastaskruerne kommer med i sidste øjeblik, fordi den søde pige ved kassen siger, at de er specielt gode i dag på grund af de møre kødstykker. Der skal godt nok fiskes godt og grundigt for at finde de to stykker kød.

Jeg drister mig også til at tage et halvt stykke kyllingebryst, skraber det hvide sovs af og fanger en enkelt champignon. Tager en bundskjuler suppe - cremet blomkålssuppe - bare for at smage. Kunne dog lige så godt have fyldt helt op, for som en undtagelse bliver der ikke betalt pr. 100 gram, men pr. portion - et flamingobæger svarende til i omegnen af 2,5 deciliter koster 16,50 kroner. 

Salat, suppe, kurvand og lidt kylling løber alt i alt op i 55,70 kroner.

Ved bordet starter Taija Marlene Vangsø med at skære kanterne af sin fiskefilet. De er brændte. Jeg tager én bid af rødkålssalaten og lader resten ligge - det smager af sulfo, og æbleternene er mærkeligt bløde. Suppen er varm og som lovet cremet, men efter min smag også en kende for cremet, fedtperlerne sejler rundt i overfladen. Kyllingebrystet kan skæres over med en plastikgaffel, det har slet ingen bid og er formentlig godt pumpet med vand. Gullaschkødet er ganske vist mørt, så tak til pigen i kassen for det fif.

Blev ikke rigtig mæt. Sikkert fordi jeg ikke spiste op. Ifølge Taija Marlene Vangsø er køen normalt alenlang ved buffeten hver dag ved frokosttid. Specielt om fredagen, hvor den faste menu er burger. Og kantinen er da heller ikke bleg for at høre deres kunders uforbeholdne mening om udbud og kvalitet. I hvert fald hænger der en seddel ved indgangen, hvor kunderne bliver inviteret til at deltage i en brugerundersøgelse via internettet. Der er sågar sat en mountainbike på højkant i præmie.

Men gode hensigter til trods og en efterårsferie, der muligvis smitter af på udbuddet i kantinen, kan jeg altså med min bedste vilje ikke svinge mig op til mere end at uddele to madkasser til Aalborg Universitets kantine på Krogstræde 3. Og den ene halve skyldes den søde pige ved kassen. Det kan altså gøres bedre.