Mændene bringer, kvinderne henter

Mændene bringer - kvinderne henter. Eller som lektor Mette Verner fra Institut for Økonomi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet siger det:

"DJØF-kvinderne tager de tidsufleksible opgaver i familien. Dem, hvor man skal løbe ud af døren fra mødet, så hele børnehaven ikke er stolet op, inden man når frem.

Vi kender det jo godt fra vores egen gang i børneinstitutioner. Hvis man kommer kl. 15, møder man mødrene. Hvis man kommer kl. 17, møder man fædrene," siger hun.

"Men det er første gang, jeg ser præcise tal for det i karrierefamilien. Det viser, at kvinder betaler en højere pris for en lederkarriere end mænd. Der er heller ingen tvivl om, at vi her har noget af forklaringen på, at kvinder generelt har mindre sandsynlighed for at blive forfremmet."

For belastningen på hjemmefronten betyder rent faktisk noget i forhold til karrieren, viser Mette Verners forskning.

Hun er med i et stort forskningsprojekt om køn og ledelse, hvor man har fulgt ledere, mellemledere og potentielle ledere i Danmarks 5.000 største private virksomheder i perioden 1994-2003.

"Sandsynligheden for at blive forfremmet er større, hvis man har en ægtefælle, der ikke har et karrierejob. Så hvis man har en partner med en høj uddannelse og karrierejob, så forsinker det én i processen med at blive leder. Det gælder både mænd og kvinder."

Og djøferne adskiller sig næppe fra resten af befolkningen. Kvinder har langt oftere en partner med en højere uddannelse eller et mere karrierebetonet job end dem selv.

"For mændene er det omvendt, og det letter dem i karrieren," siger Mette Verner.

Fra DJØFs interviewundersøgelse om køn og karriere med svar fra 1.632 djøfere i aldersgruppen 35-55 år:

• Knap 70 procent af DJØF-kvinderne i den chefmodne alder (35-55) er eller vil gerne være ledere (mændene 74 procent). 57 procent af de DJØF-kvinder, der gerne vil være ledere, vælger dog at udskyde en lederkarriere til senere (mændene 42 procent).
• Hensyn til privatlivet er kvindernes hyppigst angivne årsag til at ville udskyde lederkarrieren og det er nr. to for mændene.
• Hensyn til privatlivet er den hyppigst angivne begrundelse for ikke at ville være leder blandt kvinderne. Hos mændene er det den femte vigtigste begrundelse - deres hyppigst angivne begrundelse er at undgå personaleansvar.
• Godt 60 procent af kvinderne og 40 procent af mændene oplever negative følger af de øvrige hensyn, der skal tages til familien (afhentning af børn, barns 1. sygedag osv.)