Kan Merete redde TV2?

Merete Eldrup starter hver morgen klokken seks hjemme i privaten på Frederiksberg med at hive tørt tøj ned fra snorene, tømme vaskemaskinen og hænge nyt tøj op igen. Det gør hun, uanset om resten af dagen kommer til at stå på nervepirrende pressemøder om milliardunderskud, stormøder for medarbejdere om massefyringer eller faretruende domstolsafgørelser fra EU. Mens hun ordner vasketøjet, går hendes mand, Anders Eldrup, til gengæld med hunden, sætter kaffen over og får ungerne op.

Det banale og lavpraktiske gøremål er med til at få hendes indre til at balancere. Det sætter tingene i relief og minder hende hver dag om, at lige meget, hvor tunge beslutninger der venter forude, så er det altså kun et job. Også det som administrerende direktør for et lukningstruet TV2. Og når alt kommer til alt bliver det aldrig nogensinde vigtigere for Merete Eldrup, end om hendes børn og hendes familie fungerer.

Merete Eldrup foregiver ikke på nogen måde at være upåvirket af det sidste års ledelsesmæssige prøvelser. Hun erkender, at det at blive administrerende direktør for TV2 - i hvert fald indtil videre - blev en noget anden opgave, end hun havde regnet med. Men hun er hverken bitter eller føler sig snydt. At være bagudskuende ligger ikke til hendes natur. At jobbet ikke som lovet kom til at handle om konsolidering af landets næststørste medievirksomhed og forberedelsen til en privatisering, men i stedet om at styre TV2 uden om betalingsstandsning, er bare ærgerligt. Så meget desto større er den faglige udfordring.

"Det har været hårdt. Det er det stadigvæk. Men helt ærligt, jeg har været nødt til at tage det her for, hvad det er, og så bare gøre mit bedste. Det her er en opgave, som jeg har fået. Det kan godt være, at jeg ikke kan løse den. Så er det måske, fordi den ikke kan løses. Det eneste, jeg kan gøre, er, sammen med resten af direktionsgruppen, at gøre det så godt, jeg kan, inden for de rammer, der er givet," siger Merete Eldrup og afslører det, som nuværende og tidligere kolleger kalder for hendes mest dominerede karaktertræk: En bundrealistisk og uneurotisk indstilling til tingene kombineret med en faglig selvsikkerhed og tro på, at hun faktisk kan ændre tingene til det bedre, hvis hun gør sit bedste.

Kæben røg ned

Merete Eldrup møder DJØF Bladet en dag i slutningen af oktober på TV2's københavnerafdeling på Teglholmen i Sydhavnen til en snak om milliardunderskud, massefyringer og mavepine og om, hvordan man som topleder og menneske holder fast i sig selv, når kriseledelse bliver hverdag.

"Jeg indrømmer gerne, at kæben røg helt ned, da jeg startede første dag på Kvægtorvet i Odense, og økonomichefen inviterede ind på kaffe for lige at fortælle mig, at tallene vist ikke så helt så gode ud. Men der var jo ikke så meget andet at gøre end at sunde sig og sige: 'Ok, så er det sådan, det er. Hvad kan vi så gøre ved det?' Især medierne fokuserede i starten meget på, at jeg da måtte være enormt vred på mine forgængere og føle mig snydt. Men det ligger bare ikke til mig. Jeg havde alt for travlt med at danne mig et overblik over situationen og så arbejde videre derfra," siger den 45-årige direktør, som beretter videre, at skiftet fra JP/Politiken, hvor hun i ti år havde fungeret som direktør i koncernledelsen, var overvældende på flere måder.

"Det største skift har helt klart været at gå fra at være nummer to i direktionen til at blive nummer et. Der var fra første dag langt mere fokus på mig og på det, jeg meldte ud. Samtidig er TV2 en utrolig synlig virksomhed. Alle har en holdning til det, der sker på stationen. Og fra første dag havde jeg en hær af journalister efter mig, ligesom jeg også havde alle medarbejdernes øjne rettet på mig. De skulle gerne høre nyhederne fra mig og ikke fra pressen. Og det gjorde den første tid utrolig stressende, fordi jeg derfor havde svært ved at finde roen til at arbejde mig igennem tallene," siger hun.

Det lykkedes dog på et tidspunkt, og i starten af januar, efter halvanden måned i direktørstolen, sendte Merete Eldrup den første chokbølge ud i organisationen. Årsregnskabet for 2007 var en katastrofe, og resultatet af et år med et hav af nye tiltag, herunder etableringen af TV2 News, TV2 Forlag, TV2 Sport og TV2 Radio, hvoraf især den sidste havde udhulet stationens økonomi i en sådan grad, at man stod over for et underskud på mere end 213 millioner kroner. Tre måneder senere sendte hun næste chokbølge ud med nyheden om lukningen af TV-2 Radio og nedlæggelsen af 205 stillinger.

"Jeg har aldrig haft svært ved at stå ved, at jeg godt kan lidt at have indflydelse, træffe beslutninger og være med til at flytte virksomheder i en bestemt retning. Men én side af magten, jeg decideret hader, er følelsen af at have direkte indflydelse på andre menneskers liv. Og det blev meget synligt for mig, da vi lukkede radioen i april. Den ene dag var første sal fuld af liv og engagerede medarbejdere, dagen efter var den tom. Det var helt sikkert hårdere for dem end for mig, men det er alligevel den værste del af direktørrollen, jeg nogensinde har prøvet," siger Merete Eldrup. 

Merete Eldrup som leder

Der er glas hele vejen rundt om Merete Eldrups kontor. På den ene side er der udsigt over Københavns Sydhavn, og fra de andre sider har resten af huset frit kig ind til hendes kontor og gøremål i løbet af dagen. En indretning, der ifølge medarbejderne ligger helt i tråd med hendes ledelsesstil, som kaldes åben, ærlig og gennemsigtig, og denne ledelsesstil en nok en af forklaringerne på, at hun slap fra at fyre en femtedel af medarbejderne i foråret uden den store kritik.

"Merete er en meget åben og ærlig leder, og det var hun også under fyringsrunden. Hun informerede alt det, hun kunne, og hun lovede aldrig mere, end hun kunne holde, men gav alligevel vished om, at hun virkelig gjorde sit bedste," siger hendes nuværende lederkollega på TV2, marketingdirektør Dorte Helene Munck. Hun suppleres af Lennart Sten, der er tillidsrepræsentant.

"Jeg tror faktisk, at de fleste har haft ondt af Merete. Hun blev jo lige så overrasket, som vi andre gjorde, og alle har hele tiden vidst, at det her ikke er hendes skyld. Til gengæld kan man se, at hun gjorde og stadig gør sit bedste, og derfor har hun også fået opbakning, selv til de tunge beslutninger," siger han.

Det er i det hele taget svært at finde kritik af Merete Eldrup som leder blandt hendes medarbejdere, som ud over hendes ærlige ledelsesstil også roser hende for at være god til at skabe ro på de indre linjer, fordi hun giver andre plads, uddelegerer ansvar og undlader at blande sig i de kompetenceområder på stationen, som dybest set ikke er hendes. Fx nyhedsområdet. Men helt ufejlbarlig er hun dog ikke, og når det kommer til den interne kommunikation, mener Lennart Sten, at hun - selvom hun allerede er vokset med opgaven - stadig har noget at lære. Lige netop den ligtorn kender Merete Eldrup selv alt for godt.

"Jeg synes virkelig, jeg gør meget ud af at kommunikere ud til medarbejderne hele tiden om, hvor vi står, og hvad der sker. Men det er en meget svær balancegang. Man er nødt til at melde noget ud for at skabe ro, men må alligevel ikke love mere, end man senere kan holde. Og selvom vi i direktionen føler os meget tydelige og grundige i vores kommunikation, bliver jeg tit overrasket over, at der altid sidder nogle tilbage, som ikke føler sig godt nok informeret. Og det er jo mit ansvar. Så det, jeg ubetinget har lært mest af, er, at ledelse af organisationer i krise handler allermest om kommunikation. Når folk er velinformerede, så går det bare bedre, og derfor skal man blive ved og ved med at tale, og det prøver jeg hele tiden at blive bedre til," siger Merete Eldrup, som indrømmer, at det sidste år af hendes karriere har hærdet hende mere end de forrige 20 år tilsammen.

Kø af tunge beslutninger

"Det seneste år har jeg virkelig haft brug for at trække på al den ledelsesmæssige lærdom, som jeg har samlet sammen. Men omvendt kunne jeg ikke have læst mig til, hvordan det her skal gøres. Det er altså bare learning by doing. Det er selvfølgelig hårdt, når det er op ad bakke, men jeg tror ikke, at der er andre måder at lære kriseledelse på," siger hun, som tilskriver det medarbejdernes store opbakning, at hun endnu ikke har mistet gejsten efter snart 360 dages ledelse op ad bakke.

"Havde jeg oplevet stor intern mistillid til mig, så ved jeg faktisk ikke, om jeg havde klaret det. Og derudover handler øvelsen for mig i øjeblikket om hele tiden at minde mig selv om ikke at gøre det her større, end det er. Det betyder kun at tage én dag og én udfordring ad gangen, sætte sig delmål, fokusere på dem, ikke lade sig ryste af det værst tænkelige scenarium og så komme videre," bedyrer Merete Eldrup.

Og problemerne og de tunge beslutninger har mildt sagt stået i kø foran hendes skrivebord, lige siden hun startede. Først var der underskuddet på 213 millioner kroner i det tidlige forår. Dernæst kom massefyringen i april. I juni fulgte det næste chok, da de danske banker nægtede at yde den kriseramte tv-station lån, hvorefter hun måtte gå tiggergang hos staten, hvilket i første omgang indbragte TV2 et tidsbegrænset statslån i millionklassen. Senest har der derudover været den skelsættende EU-dom, som kunne have tvunget TV2 til at tilbagebetale endnu mere på et allerede færdigafdraget statslån i milliardklassen, men som altså netop er faldet ud til stationens fordel. Og foran venter nu så stadig afgørelsen af, om TV2, hvis gæld siden er vokset til 840 millioner kroner, overhovedet har en økonomisk fremtid. En afgørelse, som beror på et gedigent stykke benarbejde fra Merete Eldrups side, der 1. december skal fremlægge den plan, som politikerne og altså tv-stationens ejere skal bruge som beslutningsgrundlag.

Det må gerne gøre ondt

Merete Eldrup er på ingen måde selvpiner, men erkender, at hun har det med sit arbejde, som bjergbestigere har det med Mount Everest. Det må gerne give lidt mavepine - på den gode måde - når man hænger derude yderst på kanten og ikke aner, om man snart er i frit fald mod afgrunden. For det er fornemmelsen af at have været helt derude, der senere giver den store tilfredsstillelse, når noget lykkes, og man når toppen.

"Jeg er først og fremmest et udpræget konkurrencemenneske, og derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at jeg bliver enormt udfordret ved at sidde her. Jeg har ikke fortrudt, at jeg sagde ja. Også selvom det blev noget helt andet, end jeg troede. Og jeg har bestemt ikke tænkt mig at give op på halvvejen," siger hun.

Faktisk er det slet ikke udsigten til betalingsstandsning, faretruende domstolsafgørelser eller statslån i milliardklassen, der får Merete Eldrup til at ryste mest på hånden. Hun får mere mavepine, hvis hjemmelogistikken ikke fungerer, eller hvis familiens i alt seks fælles og sammenbragte børn ikke trives, ligesom det giver mere anledning til daglig stress, hvis ikke der er tjek på, hvem der henter og bringer ungerne, eller om de nu har husket madpakker og gymnastiktøj.

"Når jeg er her, så arbejder jeg, og det handler dybest set bare om at have næsen nede i plovfuren og gøre det så godt som muligt. Men hvis tingene derhjemme ikke fungerer, så bliver jeg presset med det samme - og på en helt anden måde. Og for at være helt ærlig, så fungerer det faktisk slet ikke derhjemme lige pt.," indrømmer tv-direktøren og forklarer, at der i disse dage er alt for meget stress på hendes arbejde til, at logistikken på hjemmefronten kan holde. Også selvom hr. Eldrup trækker et lige så stort læs, som hun selv gør. Og at lige netop det faktisk går meget tættere på hendes stresstærskel end noget andet.

"Praktikken er svær at få til at gå op i en højere enhed med det arbejde, jeg har lige nu. Men det er vi i gang med at organisere os ud af. Jeg bliver udfordret af at arbejde, jeg elsker det, jeg laver, men det derhjemme går da forud for alt andet. Mine børn er ved at være store nu. Den yngste er ti, og de ældste er flyttet hjemmefra, så de kan sagtens klare det her. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at hvis mine børn dybest set ikke fungerede på grund af mit arbejdsliv, så sad jeg ikke her. Så prioriterede jeg prompte anderledes," siger hun.

Rundet af embedsmandssystemet

Men tilbage står altså spørgsmålet, om Merete Eldrup kan redde TV2. Svaret kender vi først et stykke inde i det nye år. Selv tør hun slet ikke tænke så langt.

Om et par dage bliver et forslag til den økonomiske redningsplan forelagt politikerne, som derefter skal forsøge at blive enige om der kan skabes en fremtid for TV2. Merete Eldrup vil dog ikke løfte sløret for, om det eventuelt skal ske gennem brugerbetaling, ved at tillade reklamer midt i spillefilm, nedlægge hovedsædet på Kvægtorvet i Odense eller ved at fyre medarbejdere. Men hun kan sige så meget, at det presser hende helt enormt, at hun ikke kan styre hele processen og dermed ikke kan love, hvor det hele ender. Det politiske slagsmål på Christiansborg ligger uden for hendes indflydelse, og bagefter skal tilbagebetalingsplanen godkendes i EU. Spørger man i hendes bagland, hersker der ingen tvivl. Hvis nogen overhovedet kan løse den opgave, er det Merete Eldrup.

"Merete er rundet af embedsmandssystemet. Hun kan snakke politikernes sprog, og derfor er det en kæmpe fordel for TV2, at det er hende, der sidder ved roret lige nu," siger Lennart Sten, som suppleres af Dorte Helene Munck: "Merete kan tale med alle på alle niveauer, og hun er suveræn til at håndtere politikere og altså vores ejere. Jeg tror ikke, at nogen kan gøre det her bedre end hun," siger hun og støttes af Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken: "Hun er eminent god til at analysere problemer til bunds, og det vil hun også gøre her. Hun vil lave det bedst tænkelige beslutningsgrundlag for politikerne, for hun ved, hvad de har brug for, for at træffe den her beslutning. Om TV2 overlever, er ikke Merete Eldrups ansvar. Det ligger et andet sted. Men jeg mener, hun er den bedste lige nu til at føre TV2 så langt hen ad vejen, som en direktør overhovedet kan," siger Tøger Seidenfaden.

Og meget bedre skudsmål kan en administrerende direktør for TV2 vel ikke få i disse dage.