Hvor går grænsen til jobsamtalen?

I dag bliver vi ikke bare ansat på vores faglige kompetencer, men også de personlige. Jobsamtalen handler derfor ikke bare om dit karaktergennemsnit og din erfaring fra tidligere jobs, men også om mere personlige forhold. Men hvor går grænsen egentlig for, hvad ens kommende chef må stille af private spørgsmål under jobsamtalen? Og hvad gør man, hvis man føler sig trådt for nær?

Camilla Hjorth Stræde er chefkonsulent i DJØFs forhandlingsafdeling og forklarer, at grænserne for, hvad man må, og hvad man ikke må under en jobsamtale, er reguleret i to love. Det gælder ligebehandlingsloven og lov om forbud mod forskelsbehandling, hvoraf især den sidste sætter grænsen for, hvad man som arbejdsgiver må spørge om. Ifølge den må arbejdsgivere nemlig ikke diskriminere på baggrund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller nationalitet samt social og etnisk oprindelse.

"Det betyder i praksis, at arbejdsgivere ikke må stille direkte spørgsmål på de her områder, og derfor at spørgsmål som: 'Er du Jehovas Vidne?', 'Er du homoseksuel?' eller 'Hvad stemte du ved sidste folketingsvalg?' klart er på den forkerte side af den juridiske grænse," siger Camilla Hjorth Stræde og uddyber, at grænsen for, hvad ligebehandlingsloven til gengæld tillader under jobsamtalen, ikke er helt så let at trække.

For ifølge ligebehandlingsloven må arbejdsgivere rent faktisk gerne spørge kvinder, om de er gravide eller påtænker at blive det, men bare ikke lægge vægt på svaret i deres vurdering af, om vedkommende skal ansættes.

Er du gravid?

Så hvad gør man, hvis får et spørgsmål, der går over eller lige til grænsen?

"Får man spørgsmål, som direkte berører de forskellige områder i loven om forbud mod forskelsbehandling, jamen så er det jo ulovligt, og derfor behøver man heller ikke svare ærligt," siger Camilla Hjorth Stræde og fortsætter:

"Bliver en kvinde derimod spurgt, om hun er gravid eller snart ønsker at blive det, kan man godt tvivle på, om arbejdsgiveren kan administrere ikke at tage hensyn til svaret - hvis kvinden altså svarer bekræftende - selvom de ikke må ifølge loven. Det er en meget svær situation at stå i som kvinde, og vi fraråder ikke folk at lyve i den situation. Det kan simpelthen blive nødvendigt i kampen for at få jobbet," siger Camilla Hjorth Stræde, men tilføjer, at man dog alligevel skal have gjort sig klart, at man jo på et eller andet tidspunkt vil blive afsløret i sin løgn, hvis man er gravid under samtalen, og derfor også have tænkt igennem, hvordan man så vil tackle det, når det ikke er til at skjule længere.

Tæt på privatlivet

Foruden de regulerede spørgsmål kan der dog alligevel falde andre, som måske rent juridisk er ok, men som man som ansøger alligevel føler går for tæt på.

"De der spørgsmål, som handler om, hvordan man organiserer sit privatliv, og hvordan ens private netværk er, forekommer jo altså en gang imellem. Nogle synes, det går for tæt på, andre gør ikke. Og det er svært på forhånd at opstille klare retningslinjer for, hvordan man håndterer det. For det handler om de grænser, vi hver især har, og er altså helt individuelt," siger Camilla Hjorth Stræde.

Hun anbefaler generelt, at man altid gør sig klart forud for en jobsamtale, hvad man vil svare på, og hvad man ikke vil svare på, og hvor ens grænse går. Hvis man føler sig trådt for nær, kan man vælge at sige klart fra, men med fare for at ens reaktion vil blive opfattet negativt. Og derfor skal man huske på, at der altid er to om at bestemme, om man nu er den rigtige person til jobbet.

"Hvis man føler, at den kommende arbejdsgiver i den grad overskrider grænserne til samtalen, så gør man måske klogest i at overveje, om det overhovedet er et sted, man passer ind. For hvis man føler sine grænser overtrådt allerede nu, er det måske, fordi jargonen er sådan på arbejdspladsen, og så vil man måske også føle sine grænser overtrådt igen," slutter hun.