Gunstige seniorordninger måske på retur

06-11-2008
4 min.

Flere og flere seniormedarbejdere benytter sig af de lukrative seniorordninger, der er forhandlet frem de senere år. Men hvad sker der nu, hvor pilen så småt begynder at pege i den gale retning på arbejdsmarkedet? Forsvinder ordningerne så?

Nordeas personalechef garanterer ikke noget. Den kommende senior tør ikke tro på noget. I DJØFs forhandlingsafdeling tror man til gengæld, at seniorordningerne er kommet for at blive. Men der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det også bliver ved med at være velset, at seniorerne gør brug af dem.

I det nye årtusinde har flere og flere seniormedarbejdere fået tilbud om nedsat arbejdstid og flere fridage. I flere danske, især større, virksomheder har man indført seniorordninger for at holde på de ældre og erfarne medarbejdere i en tid, hvor der er stadig større konkurrence om arbejdskraften.

Det har også været motivationen i finanssektoren. Og siden de finansielle virksomheder i 2003 indførte en overenskomst med mulighed for at gå på seniordeltid, har stadig flere benyttet sig af muligheden. Ifølge en undersøgelse, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening har gennemført, har det da også medvirket til, at flere seniorer bliver længere i jobbet. Ordningen giver seniorer mulighed for at aftrappe deres arbejdstid fra de er 58 år. De første år har de ret til en arbejdstid på 80 procent af fuld tid, og når de fylder 62, kan de gå ned på 60 procent i arbejdstid. Lønnen bliver forholdsmæssigt skåret ned, mens pensionsindbetalingen fra arbejdsgiveren stadig svarer til fuld tid. I øjeblikket er det knap ti procent af seniormedarbejderne, der har sagt ja tak til at gå ned i arbejdstid.

På arbejdsgivers regning

I flere finansielle virksomheder tilbyder de seniorerne ordninger, der er endnu mere attraktive. Når medarbejderne i Nordea er fyldt 61 år, får de fem ekstra feriedage på arbejdsgiverens regning. Når de er 62 år, kan de gå ned på 90 procents arbejdstid og samtidig få løn svarende til fuld tid, og det benytter rigtig mange sig af, siger Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea. Yderligere får seniorerne ekstra ti procent indbetalt på deres pensionsordning.

Og det er tilsyneladende nogle tiltag, som har fået seniormedarbejderne i Nordea til at blive længere på pinden. Ifølge Niels Gregers Hansen er andelen af medarbejdere over 60 år vokset fra 100 til 400 i løbet af tre år - de ældre medarbejdere bliver simpelthen længere.

Gulerod med effekt

Bent Andersen, 59 år og erhvervskundedirektør i Nordea i Roskilde, er en af dem, der ifølge overenskomsten har mulighed for at gå ned i tid for egen regning og om knap to år kan gøre brug af Nordeas særlige seniorordninger. I øjeblikket er det umuligt at gå ned i tid med den stilling, han har, siger han. Og om han går ned på 90 procents arbejdstid, når han fylder 62, ved han heller ikke. Det kunne da være rart, siger han, men det kommer an på, hvilken stilling han har til den tid. Men noget, der har betydning for Bent Andersen, er de ti procent, hans arbejdsgiver lægger ekstra oven i pensionen, når han fylder 62.

"Hvis ikke jeg havde den gulerod, så ville jeg nok overveje at stoppe som 62-årig," siger Bent Andersen.

Men pensioneringsplanerne er altså skudt ud, til han fylder 65.

"Men nu må vi se, hvad der sker," som Bent Andersen siger. For måske er der ikke de samme incitamenter til at blive om et par år.

"Det er nogle meget flotte tilbud, vi får i dag. Men det er jo kun et øjebliksbillede. Jeg kan jo huske i 1997, hvor man havde de store nedskæringer - der skar man fra toppen, og jeg tror ikke, der var nogen tilbage over 60 år. Så med den krise, vi står i nu, kan det jo godt være, at seniorordningerne bliver lavet om igen," siger Bent Andersen.

Og når Niels Gregers Hansen bliver spurgt, hvor længe Nordea bliver ved med at tilbyde deres seniorer de her særlige tilbud for at få dem til at blive, er svaret:

"Indtil de bliver lavet om. En vigtig pointe er, at man som arbejdsgiver prøver at tilrette sig det arbejdsmarked, man aktuelt er i. Så hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke mangler arbejdskraft, så skal vi indrette de pakker, vi har, efter den virkelighed, vi er i."

Ikke meget at forhandle om

I DJØFs forhandlingsafdeling, hvor de har været med til at forhandle seniorordninger på flere arbejdspladser, frygter chefkonsulent Helene Rafn dog ikke, at ordningerne forsvinder, hvis efterspørgslen efter djøfere begynder at gå i den gale retning.



"Når rettigheder først er forhandlet på plads, skal der erfaringsmæssigt meget til, før de bliver fjernet igen. Men det kan alligevel godt påvirke negativt. For det kan måske betyde, at seniorerne ikke udnytter muligheden for ekstra ferie eller kortere arbejdstid, fordi det kan virke som en rød klud på nogle af kollegerne i en tid, hvor der måske ellers ikke bliver givet ved dørene," siger Helene Rafn.

Men uanset hvad, så er det hendes opfattelse, at djøferne sjældent forlader arbejdsmarkedet, så snart de har muligheden for det - seniorordninger eller ej.

"Det, der holder på dem, er ikke en ekstra uges ferie. De bliver på grund af godt arbejdsmiljø, gode kolleger og spændende udfordringer," siger Helene Rafn.

Og heldigvis for det kan man måske tilføje. For som det ser ud lige nu med finansielle kriser både inden- og udenlands, vil der ifølge Helene Rafn nok ikke blive forhandlet hobevis af fordelagtige seniorordninger igennem i den nærmeste fremtid.

"Vi får forhandlet meget mere af den slags hjem i gode tider. Men til gengæld står de der så også til mindre gode tider," siger Helene Rafn.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.