7.11.2008
af
Arne Eggert & Jacob Krarup
Anders Krab-Johansen tiltrådte i august som nyhedschef på Politiken. Tidligere har han været politisk redaktør på Børsen og TV 2.
Klokken er 5.55, når Anders Krab-Johansens vækkeur ringer. Alt er stille i villaen i Vanløse, når han sætter sig til rette med et glas vand og bunken af stort set samtlige danske aviser. I baggrunden kører TV 2 NEWS. Arbejdsdagen er i gang for Politikens nye nyhedschef. Men man skal ikke have ondt af Anders Krab-Johansen - tværtimod.
"Jeg må indrømme, at jeg er lidt af en politisk nørd. Og jeg er så heldig, at jeg kan dyrke mit livs store interesse professionelt. At følge med i politik og journalistik er for mig hammerspændende, og hvis jeg kan videregive bare en del af de spændende ingredienser, der indgår i det politiske liv, er det et ekstra plus. At det så er det, jeg bliver betalt for at gøre, er jo noget af et privilegium," mener Anders Krab-Johansen, hvis arbejdsdag typisk slutter med et par timer ved computeren, når børnene er lagt i seng.
Værktøjskassen
De blå øjne lyser skarpt, og hænderne gestikulerer ivrigt, når Anders Krab-Johansen skal forklare eller understrege sine pointer. Mens han lytter til spørgsmål eller tænker over sine svar, har hænderne svært ved ikke at pille ved fyrfadslyset på bordet. Man fornemmer et udsædvanligt drive og engagement, når talen falder på politik. Men den flotte karriere som politisk redaktør, der nu har ført til en stilling som nyhedschef på Politiken, bygger ifølge Anders Krab-Johansen på et bevidst og målrettet fokus på at uddanne sig.
"For mig har det været en klar fordel at have en statskundskabsuddannelse med i bagagen. Det har givet mig to helt centrale ting. For det første har jeg studeret det felt, der nu er en stor del af mit arbejdsområde - nemlig politik. Det er og har været et uundværligt arbejdsredskab for mig. For det andet er der de analytiske kompetencer, der i den grad trænes på universitetet. Det har givet mig nogle metoder til at sætte mig hurtigt ind i ofte meget information og efterfølgende kunne sætte det ind i den relevante kontekst," forklarer han.
Ud over sin uddannelse på statskundskab har Anders Krab-Johansen også studeret journalistik på Columbia University i New York. Det skete i en erkendelse af, at det at skrive og kommunikere ikke bare er noget, man automatisk kan, når man forlader universitetet.
"Der er et kæmpestort kommunikationselement i det at analysere og vurdere politik. Og det har jeg meget bevidst taget mig tid til at lære på et højt niveau. Det er langt hen ad vejen et håndværk, der kan læres. Men det er der mange, der ikke gør. Uden at generalisere alt for voldsomt er der altså rigtig mange akademikere, herunder ikke mindst embedsmænd, der på det nærmeste er frygtelige til at kommunikere," siger Anders Krab-Johansen med et smil.
Gamle meritter intet værd
Anders Krab-Johansen har i sin tid som politisk redaktør på Børsen og TV 2 set efterspørgslen efter politiske analyser og kommentarer stige markant. Det har også betydet, at antallet af politiske analytikere har været støt stigende i perioden. Anders Krab-Johansen mener, at der er rigtig mange dygtige analytikere i branchen, men også nogle, der ikke har et særligt højt niveau. For ham kræver det stor respekt for fagligheden og en evne til at have fingeren på pulsen, hvis man vil overleve i faget:
"Det svære ved det her fag er, at det er enormt flygtigt. Der sker hele tiden noget nyt, og gammel viden eller tidligere meritter tæller meget lidt. Man må hele tiden arbejde hårdt på at forny sig og indsamle viden. Det er et fag, hvor det tager lang tid at blive god og arbejde sig op, mens det meget hurtigt kan gå ned ad bakke, hvis man slapper af. Kunsten er lidt at være inde og ude samtidig. Altså at man har alle de vigtige oplysninger om processer og beslutninger, men samtidig kan trække sig ud og analysere og vurdere betydningen af det i et helhedsperspektiv. Mit succeskriterium og det, der driver mig i mit arbejde, er, at jeg gerne vil give mit bedste bud på, hvor en sag er på vej hen. Omvendt kan man godt blive sur på sig selv, når man tager fejl. Især hvis fejlkilden er, at man har overset et vigtigt element i analysen," siger han.
Hvornår ved du, at du har lavet en god analyse?
"Allerede da Ny Alliance (i dag Liberal Alliance, red.) blev dannet, sagde jeg, at partiet ikke havde nogen lang fremtid i dansk politik. Det synspunkt stod jeg noget alene med på et tidspunkt, hvor hver tiende dansker sagde, at de ville stemme på partiet. Jeg mente, at der var en indbygget konflikt i at sige 'nok er nok' og samtidig sige, at man ville samarbejde med regeringen. Samtidig mente jeg, at det kræver en anden type politiker end Naser Khader at lede et parti. Den analyse er jeg ret godt tilfreds med nu."
Og hvornår er det ikke lykkedes?
"Det vanskelige i en analyse er, hvis en faktor lige pludselig ændrer sig på en måde, som man ikke havde forudset. Jeg var fx ret sikker på, at Anders Fogh ville vælge at tage en folkeafstemning om EU-forbeholdene her i efteråret. Men pludselig stemte irerne nej til forfatningstraktaten, og mine forudsætninger for at lave analysen bristede. Her overså jeg - og også mine kolleger - en særdeles afgørende faktor."
Statsministerens taler
Der findes ikke nogen simpel opskrift på succes i branchen. Ud over et hensigtsmæssigt uddannelsesmæssigt fundament peger Anders Krab-Johansen dog på hårdt arbejde og helt basal grundighed i forhold til at sætte sig ind i tilgængeligt materiale som nogle af de nøgleord, der har hjulpet ham:
"Jeg tror, der er mange, der undervurderer, hvor meget materiale der egentlig er tilgængeligt, og som er relevant at bruge i analyser af politik. Og her er grundighed et nøgleord. Statsministeren er fx ekstremt omhyggelig med sine taler og ved at analysere dem til bunds, kan man altså få nogle rigtigt gode fingerpeg om, hvor et politikområde er på vej hen. Men så er der selvfølgelig også den disciplin, der hedder at tale med de centrale aktører. Det vil især sige politikere, men også nogle få topembedsmænd. Der er egentlig ikke så meget hemmelighedskræmmeri omkring det. Alle ved, at det foregår, og det er ligesom en anerkendt del af spillet. Man kender jo godt de forskellige personers politiske holdninger og motiver, og så er det op til dig selv at lægge til og trække fra, hvis man skal prøve at forudsige et udfald af en sag," forklarer Anders Krab-Johansen.
Hvad er det, der adskiller den gode fra den mindre gode analytiker? Der er vel mange, der med varierende held forsøger sig som 'eksperter' på dansk politik?
"Nogle såkaldte analytikere er for ordinære og hæver sig ikke op over, hvad enhver med sund fornuft kan regne ud eller forudse. Men jeg tror, at der er en selektionsmekanisme, der gør, at det regulerer sig selv, så der efterhånden ikke er nogen, der bruger de mindre kompetente kommentatorer. Jeg synes, rigtig mange af dem, der udtaler sig, er hamrende dygtige."
De håndsky embedsmænd
Anders Krab-Johansen er meget bevidst om værdien af netværk og af at få informationer fra dem, der er tæt på de politiske beslutningstagere. Det kan være oplysninger af mere strategisk karakter, der fx kan komme fra ordførere og ministre eller fra ministrenes særlige rådgivere. Men en analytiker har ifølge Anders Krab-Johansen også brug for mere faktuelle oplysninger, og her oplever han ikke meget medspil fra den danske embedsstand:
"Embedsstanden oplever jeg som utrolig håndsky over for medierne. Og det synes jeg egentlig er en skam. I stedet for at samarbejde og videregive helt basale oplysninger om fx beregningsforudsætningerne for et udspil forbliver de tavse eller svarer undvigende. Dermed opstår risikoen for, at der i stedet slipper dårlige eller måske endda forkerte oplysninger ud - og så skal ministeriet i stedet bruge tid og energi på at rydde op og minimere skaderne. Alligevel vil ingen rigtigt sige noget. De offentlige systemer er bare ikke særlig medieorienterede. Der er ingen belønninger ved at sige noget for en sagsbehandler nede i systemet. Tværtimod. Der er for mig at se ingen tvivl om, at der sker en skjult disciplinering fra den første dag, en ny fuldmægtig træder ind af ministeriets dør," vurderer Anders Krab-Johansen.
Fart på nyhedsstrømmen
Politik og nyheder optager de fleste af Anders Krab-Johansens vågne timer. Han ser det som nærmest nødvendigt at investere mange timer i en virkelighed, hvor den politiske nyhedsstrøm aldrig står stille:
"Alting går frygtelig stærkt i dag, og der er mange gentagelser. Men det hurtigere og bredere mediebillede har også nogle klare fordele. Et godt eksempel er Naser Khaders vælgermøde i Kalundborg, hvor han skulle forsøge at forklare Ny Alliances skattepolitik. Her blev det pludselig tydeligt for alle, at det kunne han altså ikke. Det viser, at den hurtige nyhedsstrøm er noget, alle må leve med. Og noget, der afgør valg. Ingen ud over de tilstedeværende i salen ville jo have haft kendskab til en lignende situation for ti år siden. Men det handler også om at finde den rette balance mellem nyhed og analyse. Man skal finde ud af, hvad man kan og vil være leverandør af. Og jeg tror, at der både er behov for hurtige medier og nogle, der kan give baggrund og perspektiv. Hungeren er - som jeg ser det - samlet set større end nogensinde tidligere. Jeg tror, at hvis man - som fx Politiken - ønsker at sætte dagsordenen, kommer man ikke uden om at være grundig og perspektiverende i sin tilgang," siger Anders Krab-Johansen.
Du har studeret et år i USA. Dér er udviklingen i retning af et hastigt og meget direkte mediebillede vel gået endnu stærkere?
"Ja, det er klart. Men det politiske spil i USA er på mange måder stadig anderledes, end det vi kender i Danmark. Først og fremmest er USA ikke nær så konsensuspræget som Danmark. Der er en meget klarere rollefordeling mellem medierne og politikerne. Desuden er embedsmandsstanden meget mere åben over for medierne. De har ikke den samme berøringsangst. Men påvirkningen vil fortsætte, og jeg tror ikke, vi har set toppen af udviklingen endnu. Der vil blive endnu mere personfokus," forklarer Anders Krab-Johansen.
Selv føler Anders Krab-Johansen sig godt rustet til fremtidens udfordringer i krydsfeltet mellem journalistik og politik. Han tror ikke, der findes en universalopskrift på, hvordan man som djøfer skaber sig en karriere i den omskiftelige branche for politisk journalistik.
"Lær håndværket. Hav stor respekt for faget, og lad være med at tro, at man kan ret meget, bare fordi man har læst på universitetet i seks år. Lyt og lær. Og vær opmærksom på, at der er meget flygtig information. Det handler meget om her og nu-situationer, som man skal være i stand til at sætte ind i den rigtige sammenhæng," pointerer Anders Krab-Johansen.
Anders Krab-Johansen
Anders Krab-Johansen startede som nyhedsredaktør på Politiken d. 1. august i år. Han er 41 år.
Uddannelse:
Karriere:
Fritidsinteresser:
Ledige stillinger