Christiania

7.11.2008

af

Christiania er ret beset et vanvittigt og helt klart ulovligt projekt, men moralsk er der en række argumenter for, at eksperimentet skal have lov til at fortsætte. Det siger Søren Flinch Midtgaard, der er politolog med speciale i moralfilosofi.

Er Christania et lovløst parasitsamfund, som eksporterer kriminalitet og moralsk fordærv til resten af landet, eller er den et værdifuldt alternativ til den danske samfundsmodel?

Den diskussion er lige så gammel som ideen om 'et selvstyrende samfund', hvor det omgivende borgerlige samfunds 'psykiske og fysiske forurening kan afværge', som det hed i fristadens åbningsfanfare i 1971. Og samtidig er diskussionen højaktuel efter det ikke lykkedes for staten og Christiania at nå til enighed om en ambitiøs normaliseringsplan for området.

Nu melder en af landets få politologer med speciale i moralfilosofi sig ind i diskussionen. Han hedder Søren Flinch Midtgaard, er lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og han kalder Christiania for 'en fascinerende størrelse'.

Hvad er det, du finder fascinerende ved Christiania?

"Det er elementært interessant at studere myndighedernes reaktion på noget, som ret beset synes helt vanvittigt, og som jeg tror, man skal lede længe efter for at finde lignende eksempler på i andre lande. Christiania er jo et klart ulovligt projekt. Det foreligger der Højesteretsdom for allerede i 1978. Men staten har fravalgt at hævde sin ejendomsret og gå ind i en konfrontation med christianitterne. I stedet har myndighederne i alle årene - med mandat fra skiftende danske regeringer - søgt at samarbejde med de oprindeligt 200-300, i dag 1.000, christianitter om at få området til at fungere."

Du mener, det er en diskussion værd, om Christania er et retfærdigt eller uretfærdigt fænomen. Er den slags moralske diskussioner ikke statskundskaben fremmed?

"Nej, inddragelsen af moralfilosofi på det politologiske område er jeg ikke alene om, men vi udgør et mindretal. Hvor flertallet af politologer spørger, hvordan borgere, politikere og myndigheder handler, spørger vi, hvordan de samme aktører bør handle.

I Christianias tilfælde undersøger jeg de moralske egenskaber ved en række undtagelser i forhold til ejendomsret, planlov, skattebetaling og handel med euforiserende stoffer, som Christiania gør for sig selv i forhold til almindeligt gældende love og regler i Danmark."

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) spiller en central rolle i din diskussion. Hvorfor?

"Kant stiller skarpt på intentionen bag vores handling og hævder, at det er den, vi moralsk skal bedømmes på, mens konsekvensen af vores handling ikke indgår med samme vægt i hans morallære. Her over for står filosoffer som blandt andre John Stuart Mill (1806-1873) og hans efterfølgere i det man kalder den utilitaristiske tradition, som vil inddrage konsekvenserne af vores handlinger i deres moralske vurdering."

Hvorfor ville Kant uden tøven afvise christianitternes ret til at besætte og siden at bebo den oprindelige Bådsmandsstræde Kaserne?

"Fordi vores samfund ville ende i det rene anarki, hvis tilstrækkelig mange krænkede ejendomsretten på samme måde. Hvis en given handling ikke kan falde ind under en universel lov, gældende for alle, afvises den af Kants pligt-etik. Og her er der ingen tvivl. Christianitternes eget argument om, at området var ubenyttet, holder heller ikke hos Kant. For hvem skal bestemme det? Christianitterne eller en gruppe motocross entusiaster, der har lyst til at køre ræs på det historiske voldanlæg? Desuden var området kun midlertidig ubenyttet og afventede myndighedernes afgørelse af, hvad det skulle bruges til i fremtiden, da det blev besat."

Sidste år blev politiet mødt af voldelig modstand, da de rykkede ind på Christiania for at rydde et hus, som var opført i klar modstrid med Christianialov 2004. Hvordan ville Kant karakterisere den adfærd fra christianitternes side?

"Som umoralsk. Obstruktion af politiets indsats for at opretholde landets love kan ikke ophøjes til universel lov, fordi christianitterne selv er afhængige af, at andre overholder loven for at kunne bo uforstyrret på det besatte område.

Men hvis vi betragter christianitternes selvbyggerhuse i relation til plan- og fredningslovgivningen, som husene er i modstrid med, bliver det sværere med Kant at drage en entydig moralsk konklusion. På det område, og i øvrigt også, spørgsmålet hash, bliver politikkens konsekvenser for basale menneskelige interesser relevante. På den ene side kan man frygte, at fx kollektiv infrastruktur og - vil nogle mene - nødvendige æstetiske standarder i det offentlige rum ville bryde sammen, hvis alle byggede, som de havde lyst til. På den anden side kan man ikke udelukke, at vi derved ville få et mere rummeligt og levende miljø."

Hvordan ville Kant forholde sig til den ulovlige hashhandel på Christiania?

"Her ville konklusionen heller ikke være krystalklar. På den ene side kan man fremhæve den kriminalitet - bl.a. i form af vold og mord - som over årene har været knyttet til hashkriminaliteten på Christiania. På den anden side kan man argumentere for, at koncentrationen af hashhandel på Christiania forhindrer spredning af den til andre bydele.

Og når man diskuterer konsekvenserne af hashforbrug, kan man på den ene side fremhæve skadevirkninger i form af psykoser, sløvsind, forringet sundhed og indlæring og lavere bruttonationalprodukt. På den anden side kan man argumentere for, at hash bidrager til en mere afslappet livsstil, hvor økonomisk vækst ikke har samme afgørende betydning i samfundet. "

Over for Kants pligtetik stiller du de såkaldte handlingskonsekventialister. Og deres dom over Christiania ville være mildere end Kants. Hvorfor?

"Fordi handlingskonsekventialister ser på konsekvenserne af en handling, snarere end på intentionen bag.

Hvis vi anvender denne optik på christianitterne, så har de i over 35 år undtaget sig selv fra at følge en række af landets love, og det har ikke ført til, at vi alle sammen handler ligesom dem. Tværtimod viser den ene undersøgelse efter den anden, at danskerne er et meget lovlydigt folkefærd."

Modsat kan man pege på bz-bevægelsen og gætte på, at deres adfærd fra 1980´erne og videre frem er inspireret af Christiania?

"Det er ikke umuligt, men selv hvis vi havde fire ungdomshuse, ville det stadig være en forsvindende lille del af befolkningen, som levede på den måde. Derfor er det mindst lige så nærliggende at antage, at Christiania snarere har bestyrket befolkningsflertallet i, at det ville være dårligt for samfundet, hvis alle handlede på samme måde som christianitterne. Endvidere er det meget muligt, at Christiania og de undtagelser, der har gjort projektet muligt, har beriget København.

Hvad myndighederne angår, tror jeg, de har draget den konklusion, at man skal handle hurtigt og forhindre besættelse af huse eller områder med det samme, frem for at overveje situationen i måneder eller år, hvis man vil undgå lignende fænomener i fremtiden. Ellers kan der opstå hævd - ikke nødvendigvis i juridisk, men i praktisk forstand - til et givet hus eller område."

Mener du, at man kan betragte Christiania som en berigelse af København og det danske samfund?

"Ja, man kan hævde, at der her er skabt et genuint alternativ til verden uden for, som ikke bare har værdi for beboerne, men også for de mange gæster fra ind- og udland, som hvert år besøger området. Her er argumentet, at gæsternes oplevelser af Christiania har værdi i sig selv, samtidig med at gæsternes erfaringer bidrager til den løbende udvikling af livsstile i samfundet som sådan."

Hvordan lyder den endelige moralfilosofiske dom over Christiania?

"I Kants pligtetik er dommen relativ hård, mens den handlingskonsekventialistiske vurdering siger: Det her holder ikke, hvis alle gjorde det samme. Men hvad gør Christiania ret beset af skade, så længe andre ikke gør det?"      

Så rent moralsk har danske politikere og myndigheder optrådt mere handlingskonsekventialistisk end pligtetisk over for christianitterne?

"Ja. De har pragmatisk søgt at få tingene til at glide, og den linje ser jeg fortsat i Christianialov 2004 og de efterfølgende forhandlinger. Her har myndighederne lagt op til, at de nuværende christianitter kan blive boende, samtidig med at der skal bygges flere boliger på området, som også er tilgængelige for ikke-christianitter.

Forhandlingerne er pt. strandet. Det er set mange gange før i Christanias 37 år lange historie. Nogle vil se myndighedernes langmodighed som udtryk for dansk ligegyldighed, mens andre vil fremhæve myndighedernes ageren overfor Christiania som en særlig dansk pragmatisk vilje til at få tingene til at fungere."

Læs mere om moderniseringsplanen for Christiania og baggrunden for forhandlingernes sammenbrud på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside - klik på linket øverst til højre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet