Brænder du for slamsugning?

Er der rent faktisk dækning for, at man kan brænde i jobbet, som virksomheden påstår? Eller er det bare noget new age-pladder, alle bilder hinanden ind, fordi sandheden ikke er til at bære?

De virkelige tabere er hverken rygerne eller de fede, men dem med job uden indhold. Det er så taberagtigt at have et kedeligt arbejde og glæde sig for meget til fyraften og weekenden, og derfor går folk og smålyver om alle de uhyrligt trivielle opgaver, som hører med til stort set alle job. De dækker sig ind bag uigennemskuelig storytelling om deres helt vildt fede stillinger, hvor de selvfølgelig 'gør en forskel' og er med til at implementere et eller andet totalt unikt. Arbejde er identitet og selve meningen med livet. Og på det niveau nytter det ikke at gabe og fise den af en gang imellem, nej, man skal brænde for det!

Brænder du for sikkerhed i mølletårne? Brænder du for bredbånd? Brænder du for IP-telefoni? Brænder du for dokumenthåndteringssystemer? Brænder du, brænder du, brænder du?

Kravet om, at man skal brænde fra 9-17+, har bredt sig til alle sektorer. I jobannoncerne stiller virksomhederne hver dag spørgsmålet, som nu er så indarbejdet i jobmarkedssproget, at ingen tilsyneladende studser over den uanede fantasiløshed, som udtrykket efterhånden signalerer. For ikke at tale om de uheldige associationer, som en førende vindmølleproducent fremkalder (sikkerhed-brand-mølletårne), men sådan kan det gå, når det ikke længere er tilstrækkeligt blot at være gammeldags interesseret i sit arbejde, for så nærmer både virksomhed og jobsøger sig hastigt tabergrænsen.

Og det er præcis denne psykologiske mekanisme, koblet med hjerteskærende sproglig konformitet, som har gjort spørgsmålet så populært. Du skal brænde! Overbevis os, før du får jobbet, for her i virksomheden er vi alle passionerede fra gulv til loft, vi brænder for telefonomstilling, vi brænder så meget for arkivering og kundesupport, at ingen tør stå frem og gå til modsat bekendelse, for så udstiller staklen sin sølle tabereksistens og afslører, at han i alle de år bare har været her for pengenes skyld og har gået og drømt så ynkeligt om at vinde i lotto. Han har aldrig brændt!

Men hvad vil det sige at brænde for noget? Hvordan brænder man rigtigt? Kan man brænde på deltid? Kan man brænde, hvis man skal hente børn i børnehaven senest klokken 17? Hvor brænder man mest - i det offentlige eller private? Og hvor meget kan man i virkeligheden brænde over?

Temmelig meget hvis man skal tro Dansk Industri: 'Brænder du for en klog klima- og energipolitik?' lyder overskriften i en af organisationens seneste jobannoncer rettet mod samfundets selverklærede ildsjæle: Djøferne. Den slags formuleringer varsler måske en ny tid, hvor man uden at rødme propper etisk-filosofisk indhold ind i annoncer for regulære rengøringsjob: 'Brænder du for en verden, hvor der er rent og pænt hos alle uanset køn og race og religiøst tilhørsforhold?'

Hvilket leder hen til det indlysende spørgsmål: Er der rent faktisk dækning for, at man kan brænde i jobbet, som virksomheden påstår? Eller er det bare noget new age-pladder, alle bilder hinanden ind, fordi sandheden ikke er til at bære? Kan så mange job være så hede som en kærlighedsaffære?

Brænder du for slamsugning?