Balancen kræver sin mand

Før de blev chefer, troede de, at personaleledelse ville blive det sværeste. Da de blev chefer, opdagede de, at det var balancen mellem job og familie. Og dét gælder både mænd og kvinder, viser en ny undersøgelse blandt djøferne om køn og karriere.

"Selvfølgelig kan jeg da genkende det," siger Andreas Jull Sørensen, kontorchef for Sundhedsdriftskontoret i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 35 år og far til to på tre og ét år.

"Men det afgørende skel behøver ikke ligge ved udnævnelsen til kontorchef. Da jeg for to år siden blev tilbudt jobbet som chefkonsulent med ansvar for en nyoprettet kræftenhed, var jeg godt klar over, at det ville blive en hård omgang og en udfordring for privatlivet. Det kom ikke bag på mig."

Frederik Gammelgaard, 35, kontorchef i Borgmesterens afd. i Århus kommune og deltidsfar til to på fire og seks, som han har hver anden uge, mener heller ikke, det hænger sammen med en cheftitel.

"Det hænger helt generelt sammen med at være i et karriereforløb. Uanset hvor man befinder sig i dét forløb, er det en udfordring at have små børn."

Anders Larsen, 34 år, kontorchef i Projekt-afdelingen for Det nye Universitetshospital i Region Midtjylland og far til tre er enig:

"Balancen er en udfordring, men jeg synes ikke, den er større end de andre udfordringer i chef-jobbet. Og det er ligeså svært med små børn, når man er specialkonsulent eller fuldmægtig."

Positivt i forhold til ligestillingen

Flemming Christiansen, kontorchef for Personalestyrelsens division for personale- og ledelsespolitik, siger, at undersøgelsens resultater ikke er overraskende. Også andre undersøgelser viser, at ledere synes, tid er en knap faktor.

"Det er et fælles vilkår for ledere i både offentlig og privat sektor. Så der er ikke noget nyt i DJØFs undersøgelse på det punkt."

Men i forhold til de ambitioner staten har om flere kvinder i ledelse, er det interessant, at både kvinder og mænd peger på, at den største udfordring er balancen mellem familie og arbejdsliv, siger han.

"Man kunne måske have troet, at denne balance ville opleves som en større udfordring for kvinder end for mænd. Men det gør den ikke. Tilsyneladende oplever mændene altså ikke selv at have en fordel på dette punkt frem for kvinderne."

Flemming Christiansen synes dog, at DJØF har blandet æbler og pærer i måden at spørge på. Når han ser ned over spørgsmålene, så handler de alle om professionelle og arbejdsmæssige udfordringer i lederjobbet - som motivation og ledelse af personale - på nær dét om familie-arbejdslivsbalancen. Det falder lidt uden for kategori.

"Familien kan man jo ikke koble fra og lægge en professionel distance til, når man går hjem. Den er der hele tiden, og derfor er denne udfordring også anderledes nærværende for os alle sammen end de rene arbejdsudfordringer. Og derfor undrer det mig heller ikke, at den kommer ind på førstepladsen i dét her spørgeskema."

Henter børn og tjekker mails om aftenen

Da Frederik Gammelgaard sagde ja til at blive kontorchef, spillede han klart ud til sin egen chef: De uger, hvor han har børnene, giver prioriteringen sig selv. Så går han tidligt.

"Jeg ønsker daglige udfordringer i mit job, og jeg har samtidig nogle klare prioriteringer om, hvor meget jeg vil arbejde. Det kan jeg godt få til at hænge sammen, fordi jeg er fleksibel, og fordi det er en fleksibel arbejdsplads, jeg er på."

"Der er et stærkt eksternt induceret arbejdspres på en kontorchef, så man hænger da lidt i en klokkestreng," siger Andreas Jull Sørensen.

"Derfor bliver det også nogle meget synlige valg for ens omgivelser, når man fra dag til dag vælger mellem familie og arbejde. Som fx de dage, hvor jeg går herfra kl. 15.30 for at hente min ældste ved bussen fra udflytterbørnehaven."

Anders Larsen er lidt forud på points, for hans kone er på deltid, og der er to hold bedsteforældre at trække på.

"Men jeg henter også børn nogle dage, og så går jeg, også selvom der er indkaldt til møde med kort varsel. Det har jeg det egentlig fint med, for det sætter nogle naturlige grænser for hvor meget, man kan arbejde."

En ting er de tre kontorchefer fælles om: Hjemmeopkoblingen bliver tændt næsten hver aften efter børnenes sengetid. Det er prisen for at gå, når børnene skal prioriteres.

Centrale initiativer fra arbejdsgivernes side for at gøre det lettere at håndtere balancen i chefjobbet giver de tre mandlige kontorchefer ikke så meget for.

"Der er vi inde i noget meget vanskeligt håndterbart," siger Andreas Jull Sørensen.

"For dybest set handler det om, at man føler sig bakket op ovenfra. At man oplever, at selvom der er en skrap arbejdskultur, så bliver der ikke set skævt til én, fordi man indimellem må vælge familien."

Anders Larsen synes, at det også handler om et dilemma inde i én selv.

"Jeg siger nej til nogle ting på grund af børnene. Men det er jo hver gang et dilemma, fordi- der er så mange spændende opgaver, man gerne vil være med i. Så det er også et spørgsmål om at få sagt ja og nej til de rigtige ting."

"Vejen frem er en åben dialogbaseret tilgang til, hvordan man løser udfordringen med balancen mellem små børn og karrierearbejdslivet, og hvor man får skabt en forventningsafstemning," siger Frederik Gammelgaard.

For Andreas Jull Sørensen er det synligt på den positive måde, at han selv går tidligt nogle dage.

"Nu har jeg mange unge medarbejdere, som er meget samvittighedsfulde i forhold til deres arbejde og som måske også har nogle ambitioner, de gerne vil have indfriet. Derfor synes jeg, det er udmærket at sende et signal om, at man godt kan prioritere andet end arbejdet og stadigvæk få tingene til at hænge sammen."