Talens magt

09-10-2008
4 min.

Den moderne politiker holder mange taler. Den gode tale kan få politikeren til at fremstå troværdig og vise mennesket bag politikerfacaden.

"Ich bin ein Berliner!" De fleste kan nok huske, hvem der sagde netop disse linjer - også selvom det er over 40 år siden, at John F. Kennedy holdt den berømte tale i Berlin. At præcis de ord har sat sig fast i bevidstheden hos mange mennesker viser, hvor vigtige politiske taler er som kommunikationsmiddel.

Talen giver indblik i mennesket

Pernille Steensbech Lemée er kommunikationsrådgiver og indehaver af Fokus Kommunikation. Hun har igennem flere år undervist i taleskrivning, og hun forklarer, hvorfor taler er vigtige for politikeren:

"Talen er en kommunikationsform uden mediernes filter. Eller sagt på en anden måde: Det er en mulighed for at få et indblik i mennesket bag. Vi er jo karakteriseret ved vores sprog. Der er et gammelt ordsprog, som lyder: 'Stilen er manden'. En del af vores identitet ligger i vores sproglige repræsentation af os selv. Talen er vigtig set med politikeres øjne. Den giver dem mulighed for at træde i karakter og vise, hvem de er," siger Pernille Steensbech Lemée.

Cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet Heidi Jønch-Clausen forsker i nyhedsmediernes fremstilling af politikerne. Hun peger på, at politikernes optræden ofte bliver klippet ud i små bidder i det almindelige mediebillede, hvor der alene er plads til et enkelt udsagn, som ofte udtales lige nu for åben mikrofon.

"Talen kan være med til at nuancere en debat. Netop derved får politikeren opbygget sin troværdighed og fremstår med overblik i sit politiske arbejde," mener Heidi Jønch-Clausen.

Talen starter hos fagpersonen

En dansk minister holder mange taler. Undervisningsministeriet oplyser eksempelvis, at Bertel Haarder i gennemsnit holder 180-200 taler om året. Og kulturminister Brian Mikkelsen kan nå op på at skulle holde otte taler på en uge. Det giver mellem 200 og 300 taler om året.

Djøfbladet har også spurgt ministerierne om, hvordan taleskrivning typisk gribes an i centraladministrationen. Fra flertallet af de ministerier, som har svaret, er tilbagemeldingen, at talen typisk starter hos den person, som sidder med den faglige viden om stoffet, som ministeren skal holde tale om. Derefter er det forskelligt, hvordan den bevæger sig videre i systemet. Hos nogle ministerier er den igennem mange fagpersoner, før den ender hos en kommunikationsperson, som skal sætte det sidste sproglige aftryk. Men hos andre kommer den sprogligt kyndige person eller kommunikationsafdelingen ind langt tidligere i forløbet.

Taler for lavt prioriteret

Heidi Jønch-Clausen understreger, at for en politiker er der intet, der slår en god tale. Men hendes vurdering er, at talen som form er for lavt prioriteret i dansk politik.

"Alt for ofte er talen omkring for mange personer, før den gøres færdig. Den starter måske hos studentermedhjælpen for så at komme omkring flere fagpersoner, som alle har deres synspunkter, som skal føjes ind. Dermed risikerer talen undervejs at blive ufokuseret og dårligt formuleret. Og så kan det være svært for den kommunikationsmedarbejder eller journalist, som får talen til sidst, at rette op på stilen."

Pernille Steensbech Lemée synes, det er en styrke ved den danske centraladministration, at talen starter hos fagpersonen i ministeriet.

"Det er et kontroversielt synspunkt, som mange retorikere ikke er enige med mig i. Men det er en styrke, at man opbygger en erfaring og skaber kontinuitet i centraladministrationen - altså at man ikke skifter centraladministrationen ud samtidig med den siddende regering - som man for eksempel gør i USA. Det er en stor styrke, at talen opstår hos den fagmedarbejder, som har den største indsigt. Så er det bare en ulempe, at vi ikke gør nok for at uddanne folk til at skrive godt. For det er nogle relativt simple teknikker, der skal til for at få et tungt stofområde til at blive til en interessant tale," siger hun.

Ingen anerkendelse

Netop USA bruger Heidi Jønch-Clausen som et eksempel på et sted, hvor taleskrivning er prioriteret højt.

"USA har en meget lang tradition for at arbejde med det at holde tale helt ned i grundskolen. Derfor er det helt naturligt, at politikere har en fuldtids taleskriver. Det, taleskriveren gør, er hele tiden at have fokus på, at det er det mundtlige rum, som er i centrum. Det giver talen liv og giver mere plads til følelser som glæde, vrede og indignation og mindre til tal og fakta," forklarer ph.d.-stipendiaten.

Når der ikke er samme opmærksomhed på taleskrivning i Danmark, så mener Heidi Jønch-Clausen, at det primært skyldes to ting. Dels at der stadigvæk er en del mennesker, som tror, at politikere skriver deres taler selv, og dermed gør det taleskrivning lidt upassende at tale om. Dels at den gode taleskriver må leve med ikke at kunne høste anerkendelse for sit arbejde.

Professionalisering

Pernille Steensbech Lemée tror, at taleskrivningen fremover bliver professionaliseret i langt højere grad end i dag.



"Jeg ser en udvikling på området. Og med ansættelsen af Kristian Ditlev Jensen som decideret taleskriver i Klima- og Energiministeriet kan man se, at der virkelig er ved at ske noget," siger Pernille Steensbech Lemée.

Heidi Jønch-Clausen er enig:

"Jeg tror, at Kristian Ditlev Jensens ansættelse kan gøre, at Klima- og Energiministeriet kommer til at vise vej, når det gælder om at sætte højere standarder for taleskrivning."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.