Miljøstempel uden offentlig interesse

Selvom Miljøstyrelsen lovpriser det europæiske miljøstempel EMAS, slår det ikke rigtigt igennem i de offentlige institutioner. Selv Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet har endnu ikke stemplet. De bedyrer dog, at det er på vej. Men generelt er miljøcertifikatet ikke specielt efterstræbt af offentlige institutioner, hvis de overhovedet kender det.

Så mens Danmark er ved at klæde sig pænt på til sit værtskab for FN's klimatopmøde i 2009, virker offentlige virksomheder paradoksalt nok temmelig afklædte, når det kommer til miljøcertificering. Kun 18 ud af cirka 24.500 offentlige institutioner har fået det europæiske stempel, der står for Eco Management and Audit Scheme. Det går ud på, at man skal tænke miljøhensyn ind i sin ledelse og løbende arbejde for forbedringer.

Miljøstyrelsen administrerer EMAS-certifikatet, de har det selv og bruger i øjeblikket mange kræfter på at reklamere for certifikatet. Klima- og Energiministeriet samt Miljøministeriet ville være oplagte brugere af certifikatet - men er det ikke. Klima- og Energiministeriet undskylder det manglende stempel med sin unge alder.

"Vi er positivt stemt over for EMAS-ordningen. Det er en af de muligheder, vi for tiden er i gang med at undersøge, om vi vil benytte os af," siger Connie Hedegaard, klima- og energiminister.

Miljøministeriet er noget tættere på stemplet. Departementschef Marianne Thyrring siger, at ministeriet ligesom Klima- og Energiministeriet gør meget ud af miljøledelse og vil kaste sig ud i EMAS inden klimatopmødet næste år. Hun forklarer langmodigheden med, at ministeriet først ville se Miljøstyrelsens erfaringer med certifikatet.

"Vi ville lade en institution gøre det først, for derved at samle erfaringer og se hvad gevinsten er, samt se, hvordan kan man gøre det. Der er forskel på en produktionsvirksomhed og offentlige virksomheder, og der er endnu ikke så mange erfaringer fra offentlige virksomheder," siger hun.

På spørgsmålet om det ikke er paradoksalt, at Miljøstyrelsen registrerer sig, mens ministeriet afventer, svarer Marianne Thyrring:

"Vi mener, at det har en større effekt, at det er Miljøstyrelsen, der gør det først, fordi det er dem, der står for administrationen af EMAS."

Ingen reklameværdi for offentlige virksomheder

Miljøstyrelsen opruster i øjeblikket sin reklame for certifikatet, forklarer Miljøstyrelsens direktør Ole Christiansen.

"Miljø er godt at brande sig på, og EMAS er bevis på, at man gør, hvad man siger. Det er oppe i tiden at se på, om man som virksomhed nu også gør tingene miljømæssigt og etisk korrekt. Der er EMAS et af de mest ambitiøse systemer, hvis man vil være miljøvenlig," siger Ole Christiansen.

Men brandværdien slår ikke rigtigt igennem i det offentlige. Fx har enkelte dele af miljøforvaltningen i Københavns Kommune tidligere været EMAS-certificerede, men har sløjfet certifikatet med kommunens nye miljøledelsespolitik. Alle kommunens forvaltninger skal opnå miljøcertificering inden udgangen af 2008, og det har været op til de enkelte enheder at vælge mellem EMAS og den mindre krævende ISO 14001-standard. Alle har valgt ISO, der bliver opfattet som mindre besværligt i forhold til EMAS. EMAS kræver en årlig miljøredegørelse, som skal godkendes af en uafhængig tredjepart, hvilket gør certifikatet mere tidskrævende at administrere end ISO. 

"Mange virksomheder vælger EMAS, fordi de har en interesse i at reklamere med deres miljøarbejde over for deres kunder. Det behov har vi ikke," forklarer specialkonsulent Hans Christian Christiansen ved Center for Teknik og Miljø.

Kun få kommuner har EMAS-registreret dele af deres forsyning eller enkelte institutioner: Ballerup, Brønderslev, Esbjerg, København og Vejle. Kun Albertslund Kommune har certificeret alle dele af kommunen. Og når man ringer til Århus og Odenses miljøforvaltninger, kender de slet ikke certifikatet.

Miljøstyrelsen er derfor ved at etablere et netværk for EMAS-interesserede og håber, det kan ægge den offentlige lyst til certifikatet ved at bruge netværket til at samle og videregive erfaringer.

"Måske er der behov for, at vi italesætter det noget mere - og sætter fokus på de positive effekter ved at have et EMAS-certifikat. Mange er måske umiddelbart lidt skræmt af de mange regler og krav, men det er egentlig ikke så indviklet: Man skal have en miljøpolitik og en miljøplan, man skal fortælle om det, og man skal lade sig afprøve af et uvildigt organ," siger styrelsens direktør Ole Christiansen.

Færre bruger EMAS

Siden januar 2007 er Danmark gået fra 117 til 96 offentlige og private EMAS-certificerede virksomheder. Der er således i dag 78 private og 18 offentlige virksomheder, der anvender EMAS.

Hvad er EMAS?

EMAS - Eco Management and Audit Scheme - blev vedtaget af EU-Kommissionen i 1993. Det er en frivillig miljøledelsesordning, der henvender sig til alle virksomheder og organisationer. Ordningen blev revideret i 2001, så den ikke længere kun henvendte sig til industrielle virksomheder, men til alle med miljøpåvirkninger, herunder også offentlige virksomheder og organisationer.

For at blive EMAS- registreret, skal man opfylde en række krav:

• Lave en indledende miljøgennemgang
• Hele tiden gennemføre miljøforbedringer, der strækker sig ud over lovgivningen
• Fastsætte et miljømæssigt ambitionsniveau i form af en miljøpolitik og målsætninger
• Aktiv medarbejderinddragelse

Hvad er ISO 14001?

ISO 14001 er en international miljøledelsesstandard, der stiller en række af de samme krav som EMAS, men som er mindre omfattende. Den stiller ikke de samme krav til offentliggørelse af miljøredegørelser og forlanger heller ikke målbare miljømæssige forbedringer på samme måde som EMAS.