Masser af DJØF-jobs trods økonomisk nedtur

23-10-2008
6 min.

Danmarks største rekrutteringsbureau mener, at en økonomisk nedtur kan øge djøferes markedsværdi.

Det er skræmmende at kigge ud over det økonomiske landskab i disse dage. Boligpriser og aktiekurser styrtdykker. Beundrede og formodet bundsolide finansielle institutioner krakker i stribevis. Og den økonomiske vækst er efterhånden så lille, at man skal bruge lup for at få øje på den. Alligevel har medlemmerne af DJØF aldrig nogensinde før haft så gode jobmuligheder.

DJØF Bladet synes fortsat at være næsten lige så tykt som i de glade højkonjunkturdage. Ja, det kan nærmest ligne et tagselvbord for djøfere med mod på nye udfordringer.

Udviklingen viser sig da også tydeligt i ledighedsstatistikerne. Jurister, økonomer og alle andre typer af samfundsvidenskabeligt uddannede har i de seneste år oplevet et så markant fald i ledigheden, at den i dag er tættere på nul, end den har været de sidste ti år.

Det er mildt sagt overraskende. Al fornuft tilsiger, at når økonomien går i stå, virksomhederne oplever smalhals, og skattekronerne bliver mindre, så skal jobmulighederne også blive mindre. Men som kommunikationschef Nikolaj Henum fra Danmarks største rekrutteringsvirksomhed, Adecco, fortæller, er det ikke tilfældet denne gang:

"Der er stor, stor mangel på jurister og økonomer i øjeblikket. Og det er ikke noget, som vi forventer, vil ændre sig i den nærmeste fremtid."

Samme oplevelse har man i Mercuri Urval, en anden af landets førende rekrutteringsvirksomheder:

"Der er simpelthen så mange jobs at få. Det nærmest vælter med muligheder for djøferne. Der er tale om en drømmesituation," siger administrerende direktør Steen Vidø.

Djøferne har ikke altid været fredede

Historisk er det ellers ikke fordi, de samfundsvidenskabelige kandidater har været fredede, når krisen har kradset, fortæller arbejdsmarkedspolitisk chef Lars Munck fra DJØF.

"Godt nok er der en tendens til, at akademikere først senere mærker konsekvenserne af en økonomisk nedtur. Men de er traditionelt ikke sluppet for knubs og øget ledighed," siger han.

Det var også tydeligt under den forrige lavkonjunktur fra 2001 til 2003, hvor ledigheden blandt medlemmerne af DJØF steg fra fire til seks procent - en stigning, der faktisk var større end den, som resten af arbejdsmarkedet oplevede.

For økonomer, jurister og forvaltningsuddannede var der godt nok tale om små stigninger i ledigheden, men for andre typer af kandidater steg ledigheden markant fra seks til 11 procent under den økonomiske nedtur.

Den relativt hårde medfart var dog ikke kun et resultat af de dårlige økonomiske tider, mener Lars Munck: 

"Ansættelsesstoppet i staten bar også en stor del af skylden. Da halvdelen af de nyuddannede traditionelt får job i det offentlige, har det selvfølgelig nogle mærkbare konsekvenser, når der indføres et ansættelsesstop på en af de største offentlige arbejdspladser."

Regeringens beslutning om at afskaffe såkaldt overflødige råd, nævn og udvalg, og i det hele taget gøre op med den udbredte evalueringskultur, kostede samtidig dyrt for konsulenthusene. Dermed var endnu en kanal til ansættelse og fast job stoppet for mange.

Denne gang går djøferne næsten fri

Går det, som mange andre eksperter tror, så vil det imidlertid ikke gå lige så galt i denne omgang. Det til trods for at både den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og den højeste økonomiske sagkundskab herhjemme, Det Økonomiske Råd, forudser, at væksten i Danmark i 2009 og 2010 kommer til at være på under en procent.

At djøferne med al sandsynlighed vil være forholdsvist uberørte af nedgangen i økonomien, er der flere forklaringer på.

For det første spiller demografien en vigtig rolle. Rundt omkring på landets offentlige og private arbejdspladser sidder der masser af seniormedarbejdere, der i de kommende år kan forventes at skifte den daglige tur til kontoret ud med noget andet. Det vil skabe plads til de unge medarbejdere og medvirke til at holde ledigheden nede.

"Arbejdsstyrken falder markant i de kommende år, og det vil gavne de nye ungdomsårgange. De vil være meget efterspurgte uanset høj- eller lavkonjunktur. På den måde går de sådan set gyldne tider i møde," siger arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Desuden har de senere års professionalisering af mange jobfunktioner gjort, at der vil blive en yderligere efterspørgsel efter de kundskaber, som blandt andet mange samfundsvidenskabeligt uddannede besidder.

Det gør sig blandt andet gældende i kommunerne og i centraladministrationen, hvor arbejdsdelingen har ændret sig til fordel for de højtuddannede. Lektor Flemming Ibsen fortæller, at han også oplever det på universiteterne.

"Hvor der tidligere blev ansat en kontoruddannet til at tage sig af de rent administrative arbejdsopgaver, så ansættes der nu universitetsuddannede, der også kan lave notater og analyser. Den tendens vil fortsætte. Der sker en gøgeungeeffekt, hvor folk med langvarige uddannelser fortrænger folk med kortere uddannelser," siger han.

Det er et billede, som mange eksperter nikker genkendende til. Djøferne vinder simpelthen markedsandele fra andre grupper på arbejdsmarkedet. Og det er med til at skærme dem mod de uundgåelige nedture i økonomien.

Arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF Lars Munck advarer dog mod at tro, at man helt kan undgå stigende ledighed. Han forventer selv, at ledigheden kommer til at stige i 2009. Ikke på nogen voldsom måde, men dog nok til, at det vil kunne mærkes for de grupper, der har den mest løse tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lønstigninger vil blive mindre

Blot fordi flertallet ikke vil blive berørt af ledighed, er det dog ikke ensbetydende med, at den stadig mere truende økonomiske nedtur ligefrem vil være sjov. En trist, men meget sandsynlig konsekvens af dårligere økonomiske tider er således, at lønningsposen ikke vokser med samme fart som tidligere. 



Da økonomien bare buldrede derudaf, og virksomheders indtjening bare steg og steg, smittede det af på lønningerne - særligt for dem, som var så kloge eller heldige at have adgang til aktieoptioner eller lignende. Imidlertid er der desværre også tradition for, at lønstigningerne følger med ned, når overskuddet i virksomhederne falder.

Her vil offentligt ansatte måske tro, at de kan læne sig tilbage i sikker forvisning om, at de ikke vil blive ramt, men det er ikke tilfældet, fortæller arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

"Selvfølgelig vil de faldende lønninger i det private også smitte af på det offentlige arbejdsmarked. Alene af den grund at vi har reguleringsordningerne, som sørger for, at lønstigningstakten i det offentlige og det private følger hinanden."

Kommunikationschef i Adecco Nikolaj Henum mener dog ikke, at der nødvendigvis er det store at frygte. Faktisk tror han, at enkelte faggrupper ligefrem kan få bedre forhandlingsvilkår i de kommende år.

"Netop i en periode med lav økonomisk vækst går man jo ind og kigger nøje på omkostninger og kalkuler. Det kan skabe et yderligere behov for personer med økonomisk overblik. Og er man efterspurgt, kan man også forlange en højere pris," siger han.

Der er dog også et loft for, hvor meget de økonomisk kløgtige kan tage sig betalt, mener Nikolaj Henum. På et tidspunkt vil virksomhederne uundgåeligt begynde at kigge sig om efter alternative og billigere måder at få løst opgaverne på - særligt når pengekassen klinger hult.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.