24.10.2008
af
Jacob Krarup
Med sit eksamensbevis i hånden stilede cand.scient.pol. Mehmet Tanis efter en karriere som embedsmand. 100 ansøgninger og nul samtaler senere besluttede han at sadle om. Nu producerer han tøj til flere store danske modevirksomheder.
I sommeren 2004 arbejder Mehmet Tanis som jobkonsulent i et privat firma. Som cand.scient.pol. er han interesseret i at skifte til et job, hvor han i højere grad kan bruge det, han har brugt seks år på at lære på universitetet. Derfor søger han forskellige jobs i centraladministrationen, blandt andet i Udenrigsministeriet. Efter et halvt år og en vis frustration over, at ingen har ønsket at se ham til en samtale, får Mehmet ad omveje tilbudt at blive den danske agent for en stor tyrkisk producent af jeans. Det tilbud skulle vise sig at være startskuddet til det, der i dag er en vækstvirksomhed med syv ansatte i Danmark og Tyrkiet.
De sidste fire år har dog ikke været én lang vækstperiode. Især i starten var iværksætterlivet op ad bakke:
"Jeg blev i den grad smidt ud på dybt vand. Jeg vidste intet om, hvordan man som iværksætter driver en virksomhed, og jeg vidste intet om den branche, jeg nærmest tilfældigt var havnet i. Så jeg har måttet lære alt fra bunden. De første år tjente jeg ikke en krone og overvejede mange gange at smide håndklædet i ringen, fordi det hele var usikkert, og fordi jeg arbejdede røven ud af bukserne uden at få noget konkret ud af det," husker Mehmet.
Godnat til studiedrømme
For Mehmet var det ikke rart at skulle erkende, at de erhvervs- og karrieredrømme, han havde haft igennem sin studietid, ikke kunne realiseres. Drømmen var at blive ansat i Udenrigsministeriet eller i en international organisation. Mehmet er meget tilbageholdende med at tilskrive det diskrimination, når han ikke kom i nærheden af de job, han søgte. Han kunne blot konstatere, at hans studiekammerater én efter én fik 'rigtige' statskundskabsjob.
"Jeg søgte ikke stillinger, hvor jeg ikke selv syntes, at jeg var kvalificeret. Jeg fik ofte dygtige og professionelle folk til at give mig feedback på mine ansøgninger. De var enige om, at mine ansøgninger var i orden," fortæller han.
Set i bakspejlet er han dog overbevist om, at de mange afslag også var med til at styrke ham:
"For mig gjaldt det først og fremmest om at bevare roen og ikke gå i panik over, at jeg ikke kunne få et job, jeg gerne ville have. Men samtidig var det også med til at gøre mig stærkere i troen på, at jeg så i stedet selv måtte prøve at skabe et arbejde, som jeg brændte for, og som havde den internationale dimension, jeg søgte," vurderer Mehmet.
Samtidig betød springet fra et fast job til en usikker fremtid i en ukendt branche også, at Mehmet droppede en række sikre holdepunkter i sit liv. Det førte til mange spekulationer og var kilde til mange søvnløse nætter, inden han for alvor var klar til at afprøve sin forretningside.
"Fra den ene dag til den anden sagde jeg farvel til gode kollegaer og til en fast løn hver måned. Og samtidig er der altså noget prestige forbundet med det at have arbejde. Jeg kunne jo meget vel risikere at stå efter to års hårdt slid uden penge på lommen eller i værste fald en gæld, som jeg så skulle i gang med at betale tilbage," påpeger Mehmet.
På den anden side var det hans opfattelse, at han aldrig ville få bedre rammer, end når han var ung og uafhængig. Og det var det, der i sidste ende gjorde udslaget.
Statskundskab som springbræt
Efter de barske år i starten af eventyret begyndte hans firma Uni-tex stille og roligt at tjene penge.
På spørgsmålet om, hvor stor en del af succesen han vil tilskrive de kompetencer, han har brugt seks år af sit liv på at erhverve sig, er Mehmets første reaktion en latter og en hovedrysten. Efter en lille tænkepause og en slurk cafe latte giver han dog et lidt mere nuanceret svar.
"Konkret fagligt har jeg ikke kunnet bruge det til noget som helst. Så helt kynisk sagt kan man da godt sige, at jeg har spildt mange år af mit liv. Men så simpelt er regnestykket ikke. Jeg har jo i høj grad lært at tænke analytisk og at kunne sætte mig ind i nye fagområder. Og det har helt klart været en stor hjælp for mig i mit arbejde. På den måde går jeg ikke rundt og fortryder mit studievalg, selvom det på mange måder ligger langt fra min efterfølgende karriere," siger Mehmet Tanis.
Den analytiske tænkemåde var i det hele taget noget af det, Mehmet havde mest gavn af i starten. Den satte ham i stand til hurtigt og præcist at se, hvilke relevante kompetencer han havde, og hvordan de eventuelt kunne bringes i spil i et nystartet firma i modebranchen. Til gengæld havde han stort set ingen relevante økonomiske redskaber, der kunne hjælpe ham i gang.
"Jeg anede ingenting om, hvordan man skulle lave en markedsanalyse, og jeg kendte ikke efterspørgslen på det, jeg kunne levere. Og jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvorvidt der overhovedet var plads til Mehmet Tanis på markedet," fortæller han.
Luftig teori
Lars Gerner er direktør i virksomheden Uni-Z, der sælger designermøbler til virksomheder. Han har mange års direktørerfaring i bagagen og har fungeret som mentor for Mehmet Tanis. Fra deres første møder for fire år siden husker Lars Gerner Mehmet som meget akademisk og ofte lidt for grundig i sin tilgang til opgaven. Der var behov for, at han blev mere konkret og mere målrettet i arbejdet. I dag kan Mehmet godt nikke genkendende til den karakteristik fra sin mentor:
"Jeg var nok meget teoretisk og luftig i starten. Jeg opfattede det fx ikke som nødvendigt at konkretisere mine ideer i form af regulære handlingsplaner. Lars fortalte mig også hele tiden, at jeg skulle være meget mere konkret, når jeg talte med kunder. Jeg kan huske, at Lars nærmest virkede irriterende, fordi han insisterede på, at jeg skulle lave planer for alt det, jeg havde tænkt mig at gøre. Men nu er jeg ham dybt taknemmelig over hans hjælp," siger Mehmet anerkendende.
Yildiz Akdogan studerede statskundskab i Århus sammen med Mehmet. Hun er i dag medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Hun beskriver Mehmet som en intellektuel person, der ofte stillede større spørgsmål om tingenes tilstand. Det billede kan Mehmet godt genkende:
"Ja, sådan var jeg nok dengang. På den måde har jeg ændret mig meget, fordi jeg nu står over for en helt masse hands-on problemstillinger hver eneste dag, der kræver hurtige beslutninger og handlinger. Af og til savner jeg virkelig et fagligt miljø i min hverdag," pointerer han.
En opringning til direktøren
Allerede inden han gik solo, havde Mehmet overvejet, om han måske kunne bruge sine kompetencer i modebranchen, fordi meget tøj i dag bliver produceret i Tyrkiet. Det første forsøg på at få foden indenfor foregik ved, at Mehmet kontaktede den administrerende direktør i Bestseller-koncernen, Anders Holck Povlsen. Mehmet spurgte ham, om Bestseller ikke kunne bruge en partner i Tyrkiet. Anders Holck Povlsen, der er administrerende direktør for de mere end 12.000 ansatte i Bestseller-butikker i hele verden, svarede høfligt, at han var imponeret over Mehmets gå-på-mod, men at han allerede havde 50 ansatte alene i Istanbul. Han opfordrede dog Mehmet til at søge ansættelse hos den lokale chef dér.
I dag ser Mehmet tilbage på samtalen med Bestseller-direktøren som et sjovt udtryk for, hvor lidt kendskab han havde til branchen for fire år siden. Siden da har han stiftet Uni-tex og udviklet det til en etableret spiller i branchen. I den samme periode har Mehmets succeskriterier for arbejdet med Uni-tex også flyttet sig markant. I starten handlede det mest af alt om at nå frem til den næste ordre, så der kunne komme lidt penge ind på en ikke alt for bugnende konto. Det var hovedambitionen at få det til at løbe rundt. Samtidig blev han også drevet af en indestængt lyst til at bevise over for venner og familie, der var meget skeptiske over for projektet, at forretningen kunne løbe rundt og måske endda blive en god forretning. I dag er det nogle andre ting, der tilfredsstiller den unge virksomhedsejer:
"Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er fedt at tjene penge. Det er jo det ultimative bevis på, at jeg lykkes med det, jeg laver, og det er en forudsætning for, at jeg kan lave det, jeg gør. Men faktisk er det en større tilfredsstillelse, når jeg får ros fra mine kunder for mine produkter. Samtidig lægger jeg vægt på, at der skal være et personligt læringselement i det for mig. Den dag, jeg føler, at jeg ikke bliver udfordret, tror jeg, jeg vil lave noget andet," filosoferer Mehmet.
Benhård branche
Når man spørger Mehmet, hvad han mener, der kendetegner den atypiske branche, han som statskundskaber er havnet i, er det ikke kun et pletfrit skønmaleri, han beskriver.
"Jeg synes, det er en hård branche. Også hårdere end jeg havde troet fra start. Det tager lang tid at bygge et tillidsforhold op til dine kunder. Og selvom du gør alt, hvad der står i din magt for at yde en kunde den bedst mulige service, kan du godt risikere, at kunden alligevel finder en anden leverandør næste gang. Loyaliteten kan nogle gange ligge på et meget lille sted, fordi konkurrencen er så hård," forklarer Mehmet Tanis.
"Til gengæld har jeg lært branchen at kende som utrolig åben. Jeg har de sidste fire år aldrig oplevet nogen form for diskrimination. Når jeg fx siger nej tak til en kop kaffe hos en kunde under ramadanen, er der ingen, der kigger mystificeret på mig. Tværtimod oplever jeg det som en klar fordel, at jeg også har en anden kulturel baggrund at trække på end min danske," siger Mehmet. Han tilskriver åbenheden, at modebranchen er en branche, der nærmest pr. definition er multikulturel, fordi 95 procent af tøjet bliver produceret i et andet land, og fordi en stor del af det også sælges i udlandet.
Ledelse skal give vækst
I takt med Uni-tex' vækst har Mehmet også mødt en række nye problemstillinger, som han har været nødt til at forholde sig til. Ikke mindst fordi en stor del af virksomhedens aktiviteter foregår i Tyrkiet.
"I starten var jeg jo bare mig selv. Nu føler jeg et ansvar for syv familier, som er afhængige af, at det går godt for Uni-tex. Samtidig er det en stor ledelsesmæssig udfordring at være leder for mine medarbejdere i Tyrkiet, når jeg sidder her i Danmark. Uden at generalisere er der en vis forskel på arbejdskulturen i Tyrkiet og Danmark, der gør, at der diplomatisk sagt er et vist behov for ret tæt ledelse i Tyrkiet," siger Mehmet med et smil og understreger, at han er fuldt ud bevidst om, at det er en del af vilkårene, når man arbejder internationalt.
Og netop en styrket indsats i forhold til medarbejderne i Uni-tex ser Mehmet også som nøglen til, at Uni-tex kan vokse sig endnu større. Han ser en særlig vigtig udfordring i at lære sine tyrkiske ansatte at forstå de danske kunders behov.
Mehmet Tanis er ikke meget for at konkretisere sine planer her og nu, men røber dog, at han har en ambition om, at han med Uni-tex eller et nyt firma engang kan starte sit eget tøjmærke.
Blå bog
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER