Forbrugernes ngo

Det er Forbrugerrådets fortjeneste, at du kan læse datomærkninger og holdbarhed på fødevarer, og at pengeinstitutterne skal oplyse om de årlige omkostninger i procent, når du optager et lån.

"Forbrugerrådet er en ngo. Vi arbejder for forbrugernes rettigheder, og vi refererer ikke til nogen minister. Det er det udgangspunkt, vi har," forklarer Camilla Hersom, cand.scient.pol. og arbejdende formand i Forbrugerrådet. Hun fortsætter: "Forbrugerstyrelsen er myndigheden. De huser fx sekretariatet for Forbrugerklagenævnet, og de giver råd og vejledning om og administrerer loven."

"De kan ikke gå skridtet videre og have en holdning til reglerne, som vi kan," supplerer Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet.

Der arbejder omkring 70 mennesker i Forbrugerrådet. De er blandt andet jurister, økonomer, sygeplejersker, ingeniører, bromatologer, antropologer, journalister og sociologer.

"Det er virkelig givtigt at sparre med nogle, der har en helt anden tilgang til tingene. Nogle gange er det godt at diskutere detaljerne i en paragraf med sine juristkolleger, mens mere overordned  e politiske og holdningsmæssige spørgsmål er gode at diskutere med nogle, der ser anderledes på tingene," fortæller Tina Dhanda.

En nødvendighed

Forbrugerrådet startede som Danske Husmødres Forbrugerråd i 1947. I 60'erne skiftede de til deres nuværende navn. Camilla Hersom mener, at Forbrugerrådet er en absolut nødvendighed i Danmark.

"Nogle erhvervsfolk er ret kreative omkring, hvordan de kan tjene penge, og hvilke rettigheder, de mener, forbrugerne har. Det grundlæggende problem på forbrugerområdet er ikke slap lovgivning. Problemet er, at lovene ikke bliver overholdt," fortæller hun.

Forbrugerrådet kæmper forbrugernes sag gennem at påvirke politikere, forhandle med embedsmænd, skændes og forhandle med brancherne, pressearbejde, telefonservice til forbrugerne og gennem medlemsbladet TÆNK, der har 85.000 abonnenter.

Rådet finansierers af bladet, projektbevillinger og medlemskontingenter.

"Vi får også et tilskud fra finansloven, som vi modtager som betaling for et stykke arbejde, vi udfører for staten," fortæller Camilla Hersom og understreger, at Forbrugerrådet kunne klare sig uden denne indtægt, men at det selvfølgelig ville have konsekvenser for deres arbejde med at repræsentere forbrugernes stemme i fx råd, nævn og udvalg.